WACC

WACC (weighted average cost of capital) er det gennemsnitlige afkast, et selskab skal give dem, der har skudt penge i det: aktionærerne og långiverne. Den vægter prisen på egenkapital og prisen på gæld efter, hvor stor en del af finansieringen hver af dem står for. WACC bruges som diskonteringsrente i en DCF-model og som den grænse, et selskabs afkast på investeret kapital skal over for at skabe værdi.

Sådan regner du det ud

WACC = E ÷ (E + D) × egenkapitalomkostning + D ÷ (E + D) × lånerente × (1 - skattesats)

E er markedsværdien af egenkapitalen, og D er gælden. Gælden ganges med (1 - skattesats), fordi renteudgifter er fradragsberettigede. Den danske selskabsskat er 22 %.

Egenkapitalomkostningen kan ikke aflæses noget sted. Den skønnes oftest med CAPM:

Egenkapitalomkostning = risikofri rente + beta × markedets risikopræmie

Eksempel

Regneeksempel: Selskab A har en markedsværdi på 800 mio. kr. og en gæld på 200 mio. kr. Egenkapitalen udgør altså 80 % og gælden 20 %.

• Egenkapitalomkostning: risikofri rente 3 % + beta 1,2 × risikopræmie 5 % = 9 %.
• Lånerente 5 %, efter skat 5 % × 0,78 = 3,9 %.
• WACC = 0,8 × 9 % + 0,2 × 3,9 % = 7,2 % + 0,78 % = 7,98 %, altså cirka 8 %.

Det skal du være opmærksom på

Formlen ser præcis ud, men næsten alle input er skøn. Beta svinger med den periode, du måler over, og markedets risikopræmie findes der ikke ét rigtigt tal for. Derfor kan to analytikere nå frem til 7 % og 9 % for det samme selskab, og i en DCF-model er den forskel stor.

Jeg bruger WACC på to måder. Som diskonteringsrente regner jeg med et interval i stedet for ét tal. Og som målestok: et selskab, hvis ROIC år efter år ligger under WACC, ødelægger værdi, når det vokser. Mere gæld sænker WACC på papiret, fordi gæld er billigere end egenkapital, men den øger samtidig risikoen for aktionærerne. Se også DCF-model.