Egenkapitalforrentning (ROE)

Egenkapitalforrentningen, på engelsk return on equity (ROE), er årets resultat i procent af den gennemsnitlige egenkapital. Den viser, hvor meget selskabet tjener for hver krone, aktionærerne har stående i det. En ROE på 15 % betyder, at selskabet har tjent 15 kr. efter skat for hver 100 kr. egenkapital.

Sådan regner du det ud

Egenkapitalforrentning = årets resultat efter skat / gennemsnitlig egenkapital × 100

Gennemsnitlig egenkapital er egenkapitalen primo plus egenkapitalen ultimo, divideret med to. Nogle regner bare med egenkapitalen ultimo. Det giver lidt andre tal, så sammenlign på samme måde.

Eksempel

Et regneeksempel: Selskab A har et resultat efter skat på 200 mio. kr. Egenkapitalen var 900 mio. kr. ved årets start og 1.100 mio. kr. ved årets slutning. Den gennemsnitlige egenkapital er (900 + 1.100) / 2 = 1.000 mio. kr. ROE er 200 / 1.000 × 100 = 20 %.

Det skal du være opmærksom på

En høj ROE kan komme fra en god forretning, og den kan komme fra meget gæld. Forestil dig, at selskab A i stedet havde finansieret sig med mere gæld, så egenkapitalen kun var 500 mio. kr. i gennemsnit. Selv med lidt lavere resultat på grund af renter, fx 180 mio. kr., ville ROE være 36 %. Forretningen er den samme, risikoen er højere. Derfor ser jeg ROE sammen med gearingen og ROIC, som ikke påvirkes af, hvordan selskabet er finansieret.

Aktietilbagekøb trækker i samme retning. Når et selskab køber egne aktier, falder egenkapitalen, og ROE stiger, selv om indtjeningen er uændret. Er egenkapitalen tæt på nul eller negativ, giver ROE ingen mening.

Sådan bruger jeg det

ROE er det nøgletal, jeg bruger mest til banker og forsikringsselskaber, hvor gæld er en del af forretningen, og ROIC er svært at regne. Der sammenligner jeg ROE med kurs/indre værdi: en bank med høj ROE handler typisk til en højere K/I end en bank med lav ROE.

Du kan sortere aktier efter ROE i aktiescreeneren.