Egenkapital

Egenkapitalen er selskabets aktiver minus dets gæld og andre forpligtelser. Det er den del af selskabets værdi, målt i regnskabet, som tilhører aktionærerne. Hvis selskabet solgte alle aktiver til den bogførte værdi og betalte al gæld, ville egenkapitalen være det, der var tilbage.

Sådan regner du det ud

Egenkapital = aktiver − forpligtelser

Egenkapitalen står på passivsiden af balancen. Den består typisk af aktiekapitalen, overført resultat (opsparet overskud), reserver og eventuelt foreslået udbytte.

Eksempel

Et regneeksempel: Selskab A har aktiver for 5.000 mio. kr. og forpligtelser for 3.000 mio. kr. Egenkapitalen er 2.000 mio. kr.

Selskabet har 100 mio. aktier. Egenkapitalen pr. aktie, også kaldet indre værdi, er 2.000 / 100 = 20 kr. Handler aktien til 30 kr., er kurs/indre værdi 1,5.

Tjener selskabet 200 mio. kr. og udbetaler 80 mio. kr. i udbytte, vokser egenkapitalen med 120 mio. kr. til 2.120 mio. kr. året efter, hvis intet andet ændrer sig.

Det skal du være opmærksom på

Egenkapitalen er en regnskabsværdi. Aktiver bogføres som udgangspunkt til kostpris minus afskrivninger, så en grund købt for 30 år siden kan være meget mere værd end bogført. Omvendt kan goodwill fra et dyrt opkøb puste egenkapitalen op.

Egenkapitalen kan også blive negativ. Det sker efter store underskud, og det sker hos nogle selskaber, der har købt så mange egne aktier tilbage, at egenkapitalen er brugt op. Det sidste behøver ikke være et faresignal, så længe selskabet tjener stabilt. Jeg kigger på begge dele, før jeg drager en konklusion.

Jeg bruger egenkapitalen til to ting: til at beregne soliditetsgraden, som viser, hvor robust selskabet er, og til egenkapitalforrentningen, som viser, hvor godt ledelsen forrenter aktionærernes penge.