Break-even

Break-even (på dansk også nulpunkt eller nulpunktsomsætning) er det salg, hvor virksomhedens indtægter præcis dækker alle omkostninger. Sælger den mere, giver det overskud. Sælger den mindre, giver det underskud. Beregningen bygger på opdelingen i faste og variable omkostninger og på dækningsbidraget.

Sådan regner du det ud

Break-even (antal styk) = faste omkostninger ÷ dækningsbidrag pr. styk

Break-even (omsætning) = faste omkostninger ÷ dækningsgrad

Dækningsbidraget pr. styk er salgsprisen minus de variable omkostninger pr. styk. Dækningsgraden er dækningsbidraget i procent af salgsprisen.

En beslægtet størrelse er sikkerhedsmarginen: hvor meget salget kan falde, før virksomheden rammer break-even.

Eksempel

Regneeksempel: En virksomhed har faste omkostninger på 2 mio. kr. om året. Den sælger et produkt til 500 kr. med variable omkostninger på 300 kr. pr. styk.

• Dækningsbidrag pr. styk: 500 - 300 = 200 kr.
• Dækningsgrad: 200 ÷ 500 = 40 %.
• Break-even i styk: 2.000.000 ÷ 200 = 10.000 styk.
• Break-even i omsætning: 2.000.000 ÷ 0,40 = 5 mio. kr.

Sælger virksomheden 12.500 styk (omsætning 6,25 mio. kr.), er sikkerhedsmarginen 1,25 mio. kr., eller 20 % af omsætningen.

Sådan bruger jeg det

For aktier bruger jeg begrebet mest om vækstselskaber og biotekselskaber, der endnu ikke tjener penge. Her er spørgsmålet, hvornår selskabet når break-even på driftsresultatet (EBIT), og om det har penge nok i kassen til at nå dertil uden at skulle udstede nye aktier. Hvis kassen kun rækker to år, og ledelsen først venter break-even om tre, regner jeg med en kapitaludvidelse, som udvander de nuværende aktionærer.

Begrebet forklarer også, hvorfor selskaber med høje faste omkostninger svinger så meget. Når salget ligger lige over break-even, giver en lille stigning i omsætningen en stor procentvis stigning i overskuddet. Det virker også den anden vej, når salget falder.