De fleste danske biotekselskaber, jeg har skrevet om her, lever af forsøgsdata og forhåbninger. Genmab er anderledes: selskabet har allerede en flerårig historik med voksende, tilbagevendende royalty-indtægter fra godkendte lægemidler, primært Darzalex mod knoglemarvskræft (myelomatose), som markedsføres af Johnson & Johnson. Men 2026 har budt på to ting på samme tid: fortsat solid vækst i de eksisterende royalties, og et 8 mia. dollar opkøb, der skal sikre, at Genmab har noget at leve af, den dag Darzalex-patenterne udløber.

Genmabs kontorbygning på Utrecht Science Park i Holland, med glas- og aluminiumsfacade omgivet af træer
Genmabs kontorbygning på Utrecht Science Park i Holland, en af selskabets internationale lokationer ved siden af hovedkontoret i København. Foto: Choinowski, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.

Første halvår 2026 i tal

Genmab rapporterede en omsætning på 2.051 mio. dollar for de første seks måneder af 2026, 25 % højere end de 1.640 mio. dollar i samme periode 2025. Alene i andet kvartal var omsætningen 1.155 mio. dollar, også op 25 % år over år.

Størstedelen af det kommer fra royalties: 1.708 mio. dollar i første halvår, hvoraf Darzalex-royaltyerne alene stod for 1.306 mio. dollar, en stigning på 20 %. Kesimpta-royaltyerne (ofatumumab, sklerosemidlet Genmab har udviklet sammen med Novartis) voksede endnu hurtigere, 31 %, til 259 mio. dollar. Genmabs eget kommercielle produkt Epkinly/Tepkinly (epcoritamab, mod visse former for lymfekræft) leverede 312 mio. dollar i nettosalg, op 48 %.

Bundlinjen fortæller en lidt anden historie end topplinjen. Det justerede driftsresultat steg 18 % til 656 mio. dollar, men det rapporterede nettoresultat faldt 33 % til 356 mio. dollar. Forskellen skyldes primært renteudgifter og amortisering på den nye gæld, Genmab optog for at finansiere opkøbet af Merus, som jeg vender tilbage til nedenfor. Pengestrømmen fra driften faldt også markant, fra 349 til blot 54 mio. dollar, delvist på grund af integrationsomkostninger. Det er ikke tal, jeg vil kalde alarmerende for et selskab med Genmabs royalty-base, men det er en tydelig påmindelse om, at opkøbet koster noget lige nu, før det forhåbentlig betaler sig senere.

Genmab opjusterede samtidig sin guidance for hele 2026 til en omsætning på 4.325-4.525 mio. dollar og et justeret driftsresultat på 1.065-1.385 mio. dollar, drevet af stærkere Darzalex-royaltyer og Epkinly-salg end tidligere ventet.

Darzalex-motoren, og hvorfor 2029 er en vigtig dato

Darzalex er stadig langt den vigtigste enkeltkilde til Genmabs indtjening. J&J’s globale nettosalg af Darzalex var 8.171 mio. dollar i første halvår 2026 alene, op 21 % år over år, og Genmab modtager en royalty-andel af det. For hele 2026 venter Genmab, at Darzalex’ globale salg lander mellem 16,5 og 16,9 mia. dollar, hvilket i sig selv fortæller noget om, hvor stort produktet er blevet siden lanceringen.

Men det er ikke en evighedsmaskine. Genmab skriver selv i sin egen årsrapport til den amerikanske børstilsynsmyndighed SEC, at de amerikanske patenter på daratumumab, efter patentforlængelser, udløber i 2029, mens de europæiske og japanske patenter løber lidt længere, ind i starten af næste årti. Selskabets egen formulering er ligeud: “vi venter, at vores royalties fra salg af Darzalex vil begynde at falde materielt i 2029, efter udløbet af vores amerikanske patentrettigheder på daratumumab”, og selskabet tilføjer selv, at der ikke er nogen garanti for, at tabet kan erstattes fuldt ud gennem andre produkter eller opkøb i tide. Det er den klareste, selverklærede risiko, jeg har set i et dansk biotekregnskab, og det er også nøglen til at forstå, hvorfor Genmab netop nu bruger så mange penge på at udvide pipelinen.

Konkurrencen på selve Darzalex-markedet er heller ikke stillestående. Sanofis konkurrerende CD38-antistof Sarclisa (isatuximab) er godkendt som førstelinjebehandling til visse patienter, og en subkutan formulering, der ville gøre Sarclisa lettere at administrere ligesom Darzalex Faspro, afventede i sommeren 2026 fortsat en FDA-beslutning efter en forsinkelse. Det er endnu ikke noget, der for alvor har bremset Darzalex’ vækst, men det er en konkurrent, jeg holder øje med, ikke mindst fordi den historisk har vist sig konkurrencedygtig på visse dele af markedet.

Merus-opkøbet: 8 milliarder dollar og en ny gældspost

I december 2025 lukkede Genmab opkøbet af det amerikansk-hollandske biotekselskab Merus for omkring 97 dollar per aktie, svarende til en transaktionsværdi på cirka 8 mia. dollar. Det blev finansieret med 5,5 mia. dollar i ny gæld plus egne kontanter. Genmabs samlede rentebærende gæld stod ved udgangen af andet kvartal 2026 på 5.135 mio. dollar, mens de likvide midler var faldet til 1.503 mio. dollar. Det er et markant anderledes Genmab, gældsmæssigt, end selskabet var for bare et år siden.

Til gengæld fik Genmab petosemtamab, Merus’ sene-stadie antistof mod hoved-halskræft, som allerede har FDA Fast Track-betegnelse og to Breakthrough Therapy-betegnelser. Der kører to aktive fase 3-forsøg, LiGeR-HN1 og LiGeR-HN2, og ledelsen har selv meldt ud, at den venter en mulig topline-aflæsning fra et eller begge forsøg i løbet af 2026, en potentiel lancering i 2027, og et salgspotentiale på over 1 mia. dollar årligt fra 2029, med udsigt til flere milliarder på længere sigt. Det er præcis den slags produkt, Genmab har brug for til at fylde hullet, Darzalex efterlader efter 2029, men det er stadig et forsøgsprodukt, ikke en garanteret indtægtskilde. Om købsprisen på 8 mia. dollar viser sig at være en god handel, afhænger i høj grad af, hvad de kommende fase 3-data faktisk viser.

Epcoritamab: den anden ben i pipelinen

Ved siden af Merus-opkøbet har Genmabs eget produkt epcoritamab (solgt som Epkinly i USA og Tepkinly i Europa, i partnerskab med AbbVie) leveret noget af årets bedste nyhed. Den 29. juni 2026 offentliggjorde selskabet positive fase 3-data fra forsøget EPCORE DLBCL-4: epcoritamab i kombination med lenalidomid reducerede risikoen for sygdomsprogression eller død med 56-60 % sammenlignet med standardkemoterapi hos patienter med tilbagevendende diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), en statistisk signifikant og klinisk meningsfuld forskel, ifølge selskabet selv. Det styrker epcoritamabs position som det, Genmab kalder en potentiel kernebehandling på tværs af flere typer B-cellekræft, og produktet er allerede det næststørste enkeltbidrag til omsætningen efter Darzalex.

Det er også her, jeg ser den mest direkte forbindelse mellem Genmabs forskningsplatforme (DuoBody og DuoHexaBody, de teknologier selskabet bruger til at designe antistoffer, der binder til to forskellige mål samtidig) og den fremtidige indtjening. Epcoritamab og petosemtamab er begge byggede på den type teknologi, og hvis begge fortsætter med at levere positive data, får Genmab en reel chance for at erstatte en større del af Darzalex-indtægterne med egne, fuldt ejede produkter, i stedet for royalty-andele.

Værdiansættelse

Jeg viser den aktuelle P/E i boksen øverst på siden, den opdateres løbende, så jeg gentager den ikke præcist her. Værd at nævne er dog, at forskellige finansielle datakilder i august 2026 var uenige om det præcise niveau, nogle viste en trailing P/E omkring 17-24, andre en forward P/E omkring 22, afhængig af beregningsmetode og opdateringstidspunkt. Jeg lægger derfor ikke afgørende vægt på det enkelte tal, men bruger det som en grov pejling: Genmab handles til en multipel, der ligger et godt stykke under argenx (omkring 33x, drevet af Vyvgart-væksten på over 60 %), men over Regeneron (omkring 15x forward), som har en nogenlunde sammenlignelig blanding af egne produkter og partnerskabsindtægter. Det er ikke en dyr aktie sammenlignet med resten af sektoren, men den er heller ikke prissat som et selskab uden risiko, hvilket den amerikanske patentdeadline i 2029 og den friske gæld fra Merus-opkøbet begge er gode grunde til.

Hvad det betyder for mig

Genmab er efter min vurdering et af de mest interessante danske biotekselskaber at følge lige nu, netop fordi det ikke er et rent væddemål på ét forsøgsresultat. Der er en reel, voksende forretning i dag, men der er også en tydelig og selverklæret deadline, 2029, hvor en stor del af den nuværende indtjening ventes at falde bort. Merus-opkøbet og fremgangen for epcoritamab er selskabets svar på det problem, og de næste 12-18 måneders fase 3-data, særligt for petosemtamab og Rina-S, bliver efter min mening det, der afgør, om svaret var godt nok.

Denne gennemgang beskriver forretningsdynamikker og risikofaktorer generelt, og skal ikke opfattes som en anbefaling om at investere i aktien. Jeg er ikke finansuddannet, og jeg bygger min forståelse ud fra selskabets egne regnskabsmeddelelser og offentligt tilgængelig research, ikke insider-viden.