Sådan virker indberetningerne
13F skal indleveres af alle, der forvalter mere end 100 mio. dollars i amerikanske aktier, senest 45 dage efter hvert kvartal. Den viser beholdningen den sidste dag i kvartalet: aktier og optioner noteret i USA, men ingen kontanter, obligationer, shortpositioner eller aktier på andre børser.
Form 4 kommer inden for to handelsdage, når en investor ejer mere end 10 % af et selskab og køber eller sælger. Schedule 13D og 13G skal indleveres, når en investor kommer over 5 % af et selskab. Det er derfor, Berkshires køb af store poster ofte bliver kendt længe før kvartalsindberetningen.
Jeg bruger listerne som idéer til selv at undersøge, ikke som en liste over, hvad man skal købe. Indberetningerne kommer med forsinkelse, investorerne kan have solgt siden, og de har en anden økonomi og tidshorisont end de fleste private investorer. Insiderhandler fra direktører og bestyrelser i selskaberne selv er et andet datasæt.