Renters rente-beregner: se hvad dine penge vokser til

Hvad er renters rente?

Renters rente (også kaldet rentes rente eller kapitalfremskrivning) er, når afkastet af en investering selv begynder at give afkast, ikke kun dit oprindelige indskud. År 1 får du rente af dit indskud. År 2 får du rente af indskud plus den rente, du allerede har optjent. Forskellen lyder lille i starten, men bliver eksponentiel over tid: den sidste tredjedel af en lang tidshorisont skaber typisk størstedelen af det samlede afkast.

Det ærlige tal: skat, inflation og gebyrer

Et konkret eksempel: 2.000 kr. om måneden i 25 år ved et antaget afkast på 7 % om året.

Bruttotallet overdriver altså med omkring halvdelen af den reelle købekraft i dette eksempel, afhængigt af kontotype. Det er ikke et argument for ikke at investere, for tallet efter skat og inflation er stadig markant højere end det indbetalte beløb. Det er et argument for at regne med det ærlige tal fra starten.

Skattebremsen: lagerbeskatning vs. realisation

Aktiesparekontoen (ASK) beskattes med 17 % efter lagerprincippet hvert år. Et frit depot med enkeltaktier beskattes typisk først ved salg, som aktieindkomst: 27 % op til progressionsgrænsen (79.400 kr. i 2026), 42 % derover. Grafen nedenfor viser samme opsparing (2.000 kr./md., 7 %, 25 år) under de tre modeller.

I dette eksempel vinder aktiesparekontoen tydeligt over det frie depot. Det skyldes ikke kun, at skatten udskydes ved realisation, men også at ASK's flade 17 %-sats over tid er lavere end den blandede aktieindkomstsats, når gevinsten for længst har passeret progressionsgrænsen. Det er selve "skattebremsen": jo længere tidshorisont og jo større gevinst, desto mere betyder satsen, ikke kun hvornår skatten forfalder. Læs mere om hvilke fonde der må ligge på en aktiesparekonto i gennemgangen af Skats positivliste.

Bemærk: modellen for "frit depot" her antager realisationsbeskatning ved salg i det sidste år, hvilket er retvisende for enkeltaktier. ETF'er og de fleste investeringsforeninger (investeringsselskaber) lagerbeskattes derimod løbende, uanset kontotype. Se metodenoten længere nede for den fulde deklaration af denne forenkling.

Gebyrer trækker også mere, end de ser ud til: 0,4 % i årlige omkostninger lyder af lidt, men fordi det trækkes af et beløb, der ellers ville have fået lov at vokse sammensat i 25 år, æder det langt mere end 0,4 % af slutformuen. Se forskellen mellem "brutto" og "efter gebyrer" i tabellen ovenfor. Jeg har skrevet mere om, hvor gebyrerne typisk gemmer sig, i artiklen om gebyrfælder.

Hvorfor tid er den vigtigste faktor

Standardrådet "start tidligt" er rigtigt, men det er kun halvdelen af historien. Den anden halvdel er lige så vigtig: det er aldrig for sent at starte, for renters rente-kurven virker også, selvom du først begynder i 40'erne.

Ti års forsinkelse koster i dette eksempel omtrent en halvering af slutformuen. Det er ikke fordi der indbetales markant mindre i alt, men fordi de manglende år er dem, hvor renters rente-effekten arbejder mest. Pointen går begge veje: start så tidligt du kan, men lad aldrig "jeg er for gammel til det nu" blive en undskyldning for slet ikke at starte.

72-reglen: hvornår fordobles dine penge?

En hurtig tommelfingerregel til at vurdere fordoblingstid: del 72 med det årlige afkast i procent. Ved 7 % afkast tager det ca. 10 år at fordoble en engangsopsparing (uden løbende indskud). Det er en approksimation, ikke en præcis formel, men den er god nok til en tommelfingervurdering.

Formlen (og hvordan du regner det selv)

Den klassiske kapitalfremskrivningsformel for et engangsbeløb er:

K_n = K₀ · (1 + r)ⁿ

hvor K₀ er startbeløbet, r er den periodiske afkastrate, og n er antal perioder. Eksempel: 10.000 kr. ved 7 % om året i 20 år bliver til 10.000 · 1,07²⁰ ≈ 38.697 kr.

Med løbende månedlige indskud bliver formlen en annuitet i stedet for et rent engangsbeløb: hvert indskud har sin egen, kortere tidshorisont til at vokse. Beregneren øverst på siden regner det for dig månedligt; ønsker du selv at bygge det i et regneark, er Excel/Google Sheets-formlen:

=FV(rente/12; år*12; -indskud; -start)

Hvad skal du sætte afkastet til?

Historisk har globale aktier givet omkring 6,6 % i årligt realt afkast (altså efter inflation) over perioden 1900-2025, ifølge UBS' Global Investment Returns Yearbook 2026, udarbejdet i samarbejde med London Business School og Cambridge University, den mest citerede akademiske kilde til langsigtede afkastdata. Beregnerens scenarier (4/7/10 %) er derimod nominelle tal, altså før inflation er trukket fra. Brug "vis i nutidskroner"-toggle'en i beregneren for at se forskellen.

7 % er en fornuftig, almindeligt brugt antagelse for et globalt aktiedepot over lang tid, men det er en antagelse, ikke et løfte. Det historiske gennemsnit er netop et gennemsnit: de faktiske år svinger kraftigt, nogle langt over, andre langt under. Beregneren tegner en glat kurve; den virkelige udvikling gør det ikke. Det kaldes sekvensrisiko, og det er grunden til, at et gennemsnitligt afkast over 20+ år er det bedste bud, du kan gøre, ikke en garanti. Prøv derfor gerne alle tre scenarieknapper (4/7/10 %), i stedet for at stole blindt på ét tal.

Renters rente den forkerte vej: gæld

Samme mekanik gælder i omvendt retning på gæld, særligt kreditkortgæld og forbrugslån med høje renter. Rentetilskrivningen arbejder mod dig i stedet for for dig, og en ubetalt restgæld vokser eksponentielt på samme måde, som en opsparing gør. Omvendt betyder det, at afbetaling af dyr gæld er et garanteret "afkast" svarende til lånerenten, ofte et bedre afkast, end du realistisk kan forvente ved at investere pengene i stedet. Denne side er ikke en låneberegner, men mekanikken er præcis den samme som ovenfor, bare med modsat fortegn.

Metodenote: sådan regner beregneren

Jeg viser mit arbejde. Her er de antagelser og forenklinger, beregneren bygger på:

• Tilskrivning sker månedligt gennem hele forløbet. Jeg har bevidst udeladt valg mellem dagligt/kvartalsvis/årligt, da forskellen er marginal over lange horisonter (i størrelsesordenen få promille af slutbeløbet), og et valg her tilføjer kompleksitet uden reel værdi.
• Gebyrer (ÅOP) trækkes fra det årlige afkast, før tilskrivning beregnes, ikke som et fast kronebeløb.
• Aktiesparekonto-modellen beskatter årets positive værditilvækst med 17 %. Negativ værditilvækst fremføres forenklet til modregning i kommende positive år. Det er en tilnærmelse, ikke en fuld gengivelse af de faktiske fremførselsregler.
• Frit depot-modellen antager realisationsbeskatning af den samlede gevinst i det sidste år, med hele progressionsgrænsen (79.400 kr., 2026-sats) anvendt som ét samlet beløb. Det er retvisende for enkeltaktier. ETF'er og de fleste fonde (investeringsselskaber) lagerbeskattes derimod løbende hvert år, uanset kontotype. Se gennemgangen af Skats positivliste for den mekanik. Progressionsgrænsen gælder i virkeligheden også pr. kalenderår, ikke som ét samlet beløb ved en fremtidig salgsdato.
• Inflation regnes som et fast, brugerdefineret procenttal (standard 2 %, jf. ECB's inflationsmål, som dansk pengepolitik følger via fastkurspolitikken), ikke historiske, svingende inflationstal.
• Alle kronebeløb afrundes til nærmeste hele krone i visningen.

Beregningen er en illustration af, hvordan renters rente virker under dine egne antagelser, ikke en prognose for dit faktiske afkast. Skatteforhold er individuelle; kontakt Skat eller en revisor ved konkrete spørgsmål om din egen situation.

Ofte stillede spørgsmål