Kursmål

Et kursmål er en aktieanalytikers bud på, hvad en aktie bør koste på et bestemt tidspunkt, typisk om 12 måneder. Kursmålet offentliggøres sammen med en anbefaling som køb, hold eller sælg og bygger på analytikerens egen værdiansættelse af selskabet. Når flere analytikere dækker samme aktie, taler man om konsensus, som er gennemsnittet eller medianen af deres kursmål.

Sådan regner du det ud

Analytikerne bruger især to metoder. Den ene er en DCF-model, hvor fremtidige cash flows regnes om til en værdi i dag. Den anden er multipler:

Kursmål = forventet indtjening pr. aktie × det P/E-tal, analytikeren finder rimeligt

Det mulige afkast i forhold til kursen i dag kaldes ofte kurspotentialet:

Kurspotentiale = kursmål ÷ aktuel kurs - 1

Eksempel

Regneeksempel: En analytiker forventer, at selskab A tjener 20 kr. pr. aktie næste år, og mener, at et P/E-tal på 18 er rimeligt for et selskab med A’s vækst. Kursmålet bliver 20 × 18 = 360 kr. Koster aktien 300 kr. i dag, er kurspotentialet 360 ÷ 300 - 1 = 20 %.

Hvis selskabet i sin guidance sænker forventningen, så analytikeren nu regner med 18 kr. pr. aktie, falder kursmålet til 324 kr. med samme P/E.

Det skal du være opmærksom på

Kursmål flytter sig ofte efter kursen. Stiger aktien kraftigt, hæver mange analytikere deres kursmål bagefter, så et kursmål siger mindre om fremtiden, end det ser ud til. Spændet mellem det laveste og højeste kursmål på samme aktie kan også være stort, og det fortæller mere om usikkerheden end gennemsnittet gør.

Jeg ser på kursmål for at forstå, hvilke forventninger der ligger i markedet. Det mest brugbare for mig er at læse, hvilke antagelser om vækst og marginer kursmålet hviler på, og sammenligne dem med mine egne. Du kan se analytikernes konsensus for danske aktier på analytiker-konsensus.