Den seneste måned har jeg skrevet en lang række korte artikler om renten: Feds forhøjelse den 16. september, den 10-årige amerikanske rente over 5 %, referatet fra Fed, den franske statsgæld, OpenAIs omsætning og senest Kospi-faldet i morges. Hver for sig er det nyheder fra en enkelt dag. Lagt ved siden af hinanden handler de næsten alle om det samme, nemlig at renten er steget igen, og at det rammer flere steder på én gang.
Her har jeg samlet det i én gennemgang. Jeg starter med årsagen, går videre til boliglånet og obligationerne og slutter med aktierne og AI-selskaberne, hvor jeg synes, sammenhængen er mindst omtalt.
Hvorfor renten stiger igen
Udgangspunktet er olien. Krisen omkring Hormuzstrædet har holdt Brent-olien omkring 100 dollar og derover. I morges lå den omkring 106 dollar. Dyr olie slår igennem på transport, fødevarer og produktion, og det gør det sværere at få inflationen ned.
I USA kom tallene for september oven i. S&P Globals foreløbige PMI-indeks steg til 58,4, den stærkeste vækst i den private sektor siden juli 2021, og prispresset nåede det højeste niveau siden oktober 2022, ifølge AP og Reuters. En økonomi, der vokser hurtigt med stigende priser, giver centralbanken et argument for at stramme.
Federal Reserve hævede derfor den 16. september renten med 0,25 procentpoint til 3,75-4,00 %. Det var den første forhøjelse siden 2023, og afstemningen endte 12-0. I det opdaterede dot plot venter 12 af 18 medlemmer endnu en forhøjelse i år, og referatet fra mødet, der kom 7. oktober, bekræftede, at de fleste ser endnu en forhøjelse som passende inden årets udgang.
Fed-formand Kevin Warsh begrundede beslutningen med inflationen:
“The plain fact is that inflation is too high and has been for too long.”
Kilde: Kevin Warsh, Fed-formand, pressemøde 16. september 2026, citeret af InvestmentNews
Grafen viser den øvre grænse for Feds styringsrente siden 2021. Renten toppede i juli 2023 og blev sat ned fra september 2024 til december 2025. Forhøjelsen i september 2026 er den første siden da.
Kilde: Federal Reserve via FRED (serien DFEDTARU).
Europa har bevæget sig samme vej. ECB satte sin indlånsrente op med 0,25 procentpoint, og Nationalbanken fulgte med virkning fra 11. september. Foliorenten er nu 2,10 % og udlånsrenten 2,25 %. Nationalbanken følger ECB for at holde kronen fast over for euroen, så her er der ikke noget dansk særsyn.
Den lange rente er steget mest
Styringsrenterne er steget med 0,25 procentpoint. De lange renter er steget mere. Den 10-årige amerikanske statsrente røg den 23. september over 5 % for første gang siden 2007, og CNBC opgjorde den fire dage senere til omkring 5,17 %, ca. 1 procentpoint højere end ved årets start. Den 7. oktober lå den omkring 5,3 %.
Kilde: U.S. Treasury via FRED (serien DGS10). Januar er månedsgennemsnit, 8. oktober er den seneste dagsnotering.
Den lange rente har stor betydning for dig som investor. Den bestemmer, hvad en sikker obligation giver over 10 år, og dermed hvad aktier skal give for at være værd at eje. Den påvirker også, hvad virksomheder og stater betaler for at låne over mange år.
Det er heller ikke kun USA. Renten på franske 10-årige statsobligationer steg 70 basispoint i september til det højeste niveau siden 2002, ifølge Reuters, og det trak de europæiske bankaktier ned den 7. oktober. Det skrev jeg mere om i artiklen om Frankrigs obligationskrise.
Hvad det koster på dit boliglån
Her kan de fleste danskere mærke renten direkte. Nordea Kredit holdt i slutningen af august auktion over de lån, der skulle have ny rente 1. oktober. F1-renten blev 3,1 % mod 2,2 % for et år siden.
Nordea har selv regnet på, hvad det betyder for et lån på 1 mio. kr. med 30 års løbetid og en skattesats på 33,7 %:
| Lån på 1 mio. kr. | Ændring i ydelse efter skat pr. måned |
|---|---|
| F1 med afdrag | ca. +220 kr. (afdraget falder samtidig ca. 270 kr.) |
| F1 uden afdrag | ca. +490 kr. |
| F5 med afdrag (fra -0,1 % til 3,2 %) | ca. +620 kr. |
| F5 uden afdrag (fra -0,1 % til 3,2 %) | ca. +1.790 kr. |
Tallene er fra Nordea og skal ganges op med din egen restgæld. Har du 2,5 mio. kr. i et F1-lån uden afdrag, er regneeksemplet 2,5 × 490 kr. = ca. 1.225 kr. mere om måneden efter skat.
F5-tallet er det, jeg vil fremhæve. F5-lån, der sidst fik ny rente i 2021, havde en negativ rente. De ejere får nu et stort spring, fordi rentetilpasningen kun sker hvert femte år, og renten i mellemtiden er steget fra under nul til over 3 %. F3-lån har det modsatte billede: renten falder fra 3,7 % til 3,0 %, fordi de sidst fik rente i 2023, hvor niveauet var højere.
Skal dit F3- eller F5-lån have ny rente 1. januar 2027, er fristen for at ændre lånet 30. oktober 2026. I artiklen om boligrentemarkedet har jeg gennemgået valget mellem fast og variabel rente, og med omlægningsberegneren kan du regne på dit eget lån.
Hvad det gør ved dine obligationer
Når renten stiger, falder kursen på de obligationer, du allerede ejer. Hvor meget afhænger af varigheden, altså hvor følsom obligationen er over for renten. En tommelfingerregel er, at kursen ændrer sig med ca. varigheden gange renteændringen, med modsat fortegn.
Regneeksempel: en obligations-ETF med en varighed på 8 år falder ca. 8 % i kurs, hvis renten stiger 1 procentpoint. En kort obligationsfond med en varighed på 2 år falder ca. 2 %. Det er en tilnærmelse, der passer bedst ved små renteændringer.
Det har også en god side. Ejer du obligationer i lang tid, får du den højere rente på alle de penge, du investerer fremover, og på kuponer og udløb, der geninvesteres. Den, der begynder at købe obligationer nu, starter fra en højere rente end nogen gang siden 2007, hvis vi ser på USA. Du kan regne på kurs og effektiv rente i obligationsberegneren, og Hvad er en obligation forklarer begreberne. Vil du se mekanikken trin for trin, har jeg lavet Renter og obligationer, forklaret med ét lån på 1.000 kr.
Hvad det gør ved aktier
Aktier og obligationer konkurrerer om de samme penge. Når en sikker amerikansk statsobligation giver over 5 % om året, skal en aktie give mere for at være risikoen værd.
En enkel måde at se det på er indtjeningsafkastet, altså indtjeningen pr. aktie divideret med kursen. Det er det omvendte af P/E.
Regneeksempel: en aktie med en P/E på 25 har et indtjeningsafkast på 1 ÷ 25 = 4 %. Med en statsrente på 5 % giver aktien i dag mindre i indtjening end obligationen giver i rente. Det kan stadig være fornuftigt at eje aktien, hvis indtjeningen vokser hurtigt nok. Men jo højere renten er, jo mere vækst skal der til, for at regnestykket går op.
Det forklarer, hvorfor aktiemarkedet de seneste uger har handlet mere på renteforventninger end på indtjening. Da jobrapporten for september kun viste 29.000 nye job, steg aktierne, fordi en svag økonomi gjorde en ny forhøjelse mindre sandsynlig. Den slags reaktioner ser jeg som et tegn på, at renten er blevet en af de største risici i markedet lige nu.
Det rammer ikke alle aktier ens. De mest følsomme er selskaber, hvor meget af værdien ligger i indtjening mange år ude i fremtiden, og selskaber med meget gæld. Mindre følsomme er selskaber med god indtjening i dag og en stærk balance. Den 7. oktober faldt Russell 2000 med små amerikanske selskaber ca. 1,3 %, mens S&P 500 faldt ca. 0,2 %, ifølge Yahoo Finance. Små selskaber har typisk mere gæld med variabel rente.
Hvorfor AI-aktierne er særligt udsatte
Her synes jeg, sammenhængen bliver interessant, for AI-handlen rammes på to måder på én gang.
Den første er den, jeg lige har beskrevet. Mange AI-aktier er prissat ud fra indtjening, der ligger flere år ude i fremtiden, og den bliver mindre værd, når renten stiger.
Den anden er gælden. Udbygningen af datacentre er blevet så stor, at den i stigende grad finansieres med lån. JPMorgan vurderede i juni, at der vil blive udstedt 4.100 mia. dollar i AI-relateret gæld frem til 2030, ifølge CNBC. De store selskaber som Microsoft, Alphabet, Amazon og Meta har høje kreditvurderinger og kan låne billigt. For resten er billedet et andet:
- SoftBank, der er en af de største kilder til kapital i AI-projekter, lånte i slutningen af september 11,1 mia. dollar med en rente på op til 9,75 % på den 7-årige del, ifølge CNBC.
- CoreWeave skriver i sit kvartalsregnskab, at hvert procentpoint højere rente kan øge selskabets renteudgifter med ca. 30 mio. dollar på den gæld, der har variabel rente.
- Oracle sendte ifølge Bloomberg en meddelelse om force majeure for et datacenterprojekt i New Mexico for at beskytte sig mod højere udgifter. Oracle siger selv, at projektet følger planen. Aktien var ifølge CNBC faldet ca. 30 % i år den 27. september.
- En långiver hos Mitsubishi HC Capital sagde til CNBC, at markedet reelt kun er interesseret i omkring 20 ud af 50 såkaldte neoclouds, altså de mindre udbydere af AI-regnekraft.
Indtil videre betaler låntagerne den højere pris. En investeringschef sagde det sådan til CNBC:
“In my view, a lot of these companies need to be price insensitive. They need to get as much capital as possible to compete.”
Kilde: Mark Malek, investeringschef i Siebert Financial, til CNBC, 27. september 2026
Den holdning holder, så længe kunderne betaler. Bernie Margulies, der rådgiver om finansiering af AI-chips, pegede på, hvem der bærer regnestykket:
“If you have a deal with Anthropic, will 50 basis points really stop you?”
Kilde: Bernie Margulies, CEO i American Compute, til CNBC, 27. september 2026
Når en stor del af finansieringen hviler på aftaler med få kunder, bliver deres omsætning et spørgsmål for hele kæden.
Hertil kommer tvivlen om, hvor hurtigt omsætningen vokser hos dem, der skal betale for regnekraften. Da Financial Times skrev, at OpenAIs omsætning var lavere end signaleret, faldt chipaktierne. Jeg vurderede dengang, at forskellen i høj grad skyldtes, at selskaberne opgør omsætning forskelligt. Reaktionen viste alligevel, hvor lidt der skal til, når markedet i forvejen er nervøst for, om investeringerne bliver tjent hjem.
I morges kom så Kospi-faldet. Sydkoreas indeks faldt 7,2 %, og SK hynix og Samsung Electronics faldt 8-9 % efter meldinger om, at kinesiske CXMT er kommet videre med et nyt DRAM-design. CXMT har endnu ikke vist, at designet kan masseproduceres. At aktierne alligevel faldt så meget, læser jeg som et tegn på, at investorerne i forvejen var nervøse. Når renten er høj, og pengene er dyre, bliver der mindre tålmodighed med usikkerhed om fremtidig indtjening.
Jeg vil ikke kalde det en boble, der brister. Efterspørgslen efter AI er stor, og de største selskaber har råd til at betale en højere rente. Min pointe er mere snæver: Regnestykket for AI-investeringerne er blevet dyrere, og det rammer først dem med mest gæld og mindst indtjening i dag.
Fem spørgsmål til din egen portefølje
Jeg tror ikke, det giver meget at gætte på, hvad Fed gør i december. Jeg synes, det er mere nyttigt at se på, hvor følsom en portefølje er over for renten. Her er de spørgsmål, jeg ville stille:
- Hvor stor en del er vækstaktier med høj P/E? Hvis en stor del af porteføljen ligger i selskaber, der først skal tjene pengene om mange år, er den mere følsom over for renten, end den ser ud til.
- Hvor meget gæld har de selskaber, du ejer? Når renten er høj, klarer selskaber, der kan finansiere sig selv, sig typisk bedre. Nettogæld i forhold til driftsresultat er et godt sted at starte.
- Passer din fordeling mellem aktier og obligationer stadig? Obligationer giver igen en rente, der kan mærkes. Det er en grund til at overveje, om fordelingen passer til din tidshorisont. Forskellene står i Obligationer vs. aktier.
- Hvad er varigheden på dine obligationer? Lang varighed giver mere kursrisiko, når renten stiger, og mere gevinst, hvis den falder.
- Hvornår skal dit eget lån have ny rente? Det er den rente, der rammer husholdningens økonomi direkte.
Ingen af de spørgsmål kræver, at du ved, hvor renten står om et halvt år. De handler om at vide, hvad der sker med din økonomi, hvis den bliver ved med at stige, og om du kan leve med det.
De næste datoer
Oktober har en række datoer, der kan flytte renten. Den amerikanske forbrugerprisstatistik for september kommer 14. oktober. Fed mødes 27.-28. oktober, og fristen for at ændre F3- og F5-lån før rentetilpasningen til januar er 30. oktober. I slutningen af måneden kommer kvartalsregnskaberne fra de store teknologiselskaber, og jeg vil især se efter, om de holder fast i investeringsplanerne for 2027.
Dette er ingen købs- eller salgsanbefaling. Artiklen er min gennemgang af, hvad de stigende renter betyder for en privatinvestor.