Tidshorisont

Tidshorisonten er den periode, du forventer at have pengene investeret, før du skal bruge dem. Den er et af de første spørgsmål, banken eller rådgiveren stiller, fordi den sammen med din risikoprofil afgør, hvor stor en andel der bør stå i aktier.

Sådan virker det

Aktier svinger meget fra år til år. Over få år kan et kraftigt fald nå at ramme lige før, du skal bruge pengene, uden at der er tid til, at kurserne kommer igen. Over mange år har udsvingene tid til at jævne sig ud, og renters rente får tid til at virke.

En grov tommelfingerregel, som mange bruger:

• Under 3 år: kontanter, bankindskud eller korte obligationer
• 3 til 7 år: en blanding af obligationer og aktier
• Over 7 til 10 år: en større andel aktier

Det er kun en tommelfingerregel. Hvor meget du selv kan tåle at se porteføljen falde, betyder lige så meget.

Eksempel

Regneeksempel: To personer har hver 200.000 kr. i aktier, og markedet falder 30 % på et år. Begge står nu med 140.000 kr.

Person A skal bruge pengene til udbetaling på en bolig om et år. Hun skal enten sælge med et tab på 60.000 kr. eller udskyde boligkøbet.

Person B sparer op til pension om 25 år. Han kan lade pengene stå og har mange år til, at kurserne kan komme tilbage.

Faldet er det samme for begge. Forskellen ligger alene i, hvornår de skal bruge pengene.

Det skal du være opmærksom på

Én portefølje kan have flere tidshorisonter. Jeg synes, det giver mening at dele pengene op efter, hvornår de skal bruges: en buffer på kontoen, penge til større køb inden for et par år og langsigtet opsparing, der kan stå i aktier.

Tidshorisonten bliver kortere for hvert år, der går. Nærmer du dig pensionen eller et boligkøb, giver det mening at flytte noget fra aktier til mindre volatile aktiver løbende. Mange pensionsselskaber gør det automatisk med en livscyklusprofil.

Vær ærlig over for dig selv om, hvor lang horisonten reelt er. Penge, du “nok ikke” skal bruge, ender ofte med at blive brugt, når bilen går i stykker.