Den franske statsgæld er blevet onsdagens og ugens uventede hovedperson på de europæiske markeder. Ifølge Reuters steg renten på franske 10-årige statsobligationer med 70 basispoint i september og ramte det højeste niveau siden 2002. Det hænger sammen med et underskud, der ser ud til at overskride regeringens mål på 5 % af BNP, og et præsidentvalg i 2027, som gør det svært at spå om politikken.
Hvad der er sket
Forskellen mellem fransk og tysk rente, den såkaldte spread, er investorernes mål for, hvor meget ekstra de kræver for at låne til Frankrig. Reuters skriver, at den sidste uge kom op på næsten 160 basispoint, det højeste siden 2012. Regeringen har lagt et budget frem med besparelser i størrelsesordenen 54 mia. euro, ifølge EFG International, men investorerne er skeptiske over for, om det kan vedtages. Tysk rente faldt samtidig 17 basispoint i den seneste uge, fordi investorerne søgte sikkerhed.
Hvorfor det rammer bankerne
Onsdag fortsatte salget af europæiske bankaktier. Bloomberg skriver, at Société Générale og Deutsche Bank faldt mere end 5 % i løbet af dagen, og at alle aktier i bankindekset handlede lavere. Ved lukketid lå de franske storbanker ifølge Yahoo Finance 3 til 5 % nede, og den europæiske STOXX 600 faldt omkring 1 %. FinansWatch (via Marketwire) peger på, at højere renter også øger frygten for lavere vækst og svagere kreditkvalitet.
Forbindelsen er enkel. Banker ejer store beholdninger af statsobligationer, og når deres kurs falder, rammer det bankens egenkapital. Et land med dyr statsgæld betaler desuden mere for sin egen finansiering, og det gælder også landets banker. Når usikkerheden samtidig handler om politisk dødvande, bliver det svært at regne på, hvad bankerne skal tjene fremover.
Reuters påpeger, at de risikable AT1-obligationer, som franske banker har udstedt, har klaret sig bedre end selve statsgælden. Det kan tyde på, at investorerne endnu ikke er alvorligt bekymrede for bankernes soliditet.
Min vurdering
Jeg vil være forsigtig med at kalde dette for en ny eurokrise, selv om spreaden er på det højeste siden 2011-2012, hvor eurokrisen stod på. Det er et sammenligningspunkt, ikke et bevis på, at det samme gentager sig. Og ud fra de kilder, jeg har læst, er bankernes egen soliditet endnu ikke den centrale bekymring. Mekanismen er dog kendt: når markedet begynder at tvivle på en stats evne til at stramme sig op, flytter det kursen på banker og andre langt uden for landets grænser.
For en dansk investor er det også relevant, at stigende europæiske renter ikke kun rammer bankerne. De trykker på værdiansættelsen af alle aktier, fordi renten er den, man sammenligner aktieafkastet med. Det er den samme dynamik, som vi så i USA, hvor 10-årsrenten ligger over 5 %.
Dette er ikke en købs- eller salgsanbefaling, men en forklaring på, hvorfor en fransk budgetdebat kan have betydning for din portefølje.