Styringsrente

Styringsrenten er den rente, en centralbank bruger til at styre de korte renter i et land. Når centralbanken hæver eller sænker den, følger bankernes indlåns- og udlånsrenter typisk med. I Danmark er det Danmarks Nationalbank, der fastsætter renterne. Nationalbanken har flere renter, og når der i nyhederne tales om “renten i Danmark”, er det typisk foliorenten eller udlånsrenten, de mener.

Sådan virker det

De fleste centralbanker, fx Federal Reserve i USA og ECB i euroområdet, bruger styringsrenten til at holde inflationen i ro. Højere rente gør det dyrere at låne og mere attraktivt at spare, så økonomien bremser.

Danmark er anderledes. Nationalbanken fører fastkurspolitik over for euroen, så den bruger renten til at holde kronen stabil. I praksis betyder det, at Nationalbanken som regel følger ECB, når ECB ændrer sin rente. Da jeg skrev renter og obligationer forklaret i efteråret 2026, var foliorenten 2,10 %.

Eksempel

Regneeksempel: Du har et variabelt forrentet lån på 1.000.000 kr. Centralbanken hæver renten 0,25 procentpoint, og banken sender stigningen videre. Så stiger din årlige renteudgift med 2.500 kr. før skat (1.000.000 × 0,0025). Har du 200.000 kr. på en konto, der følger med op, får du omvendt 500 kr. mere i rente om året.

Det skal du være opmærksom på

Styringsrenten bestemmer de korte renter. De lange renter, fx på 10-årige statsobligationer og fastforrentede realkreditlån, sætter markedet selv ud fra forventningerne til inflation og fremtidige renter. De to kan godt bevæge sig i hver sin retning.

For aktier betyder renten noget, fordi fremtidige indtjeninger bliver mindre værd i dag, når renten stiger. Det rammer især selskaber, hvor det meste af værdien ligger langt ude i fremtiden. Jeg har skrevet mere om det i renten og aktiemarkedet.