PESTEL-analyse

En PESTEL-analyse er en model til at gennemgå de forhold i den fjerne omverden, som en virksomhed skal forholde sig til uden selv at kunne styre dem. Bogstaverne står for seks områder. Der findes kortere udgaver som PEST og samme model i anden rækkefølge som PESTLE.

Sådan virker det

• P, politiske forhold: regeringsskifte, handelspolitik og told, støtteordninger, sanktioner.
• E, økonomiske forhold: renteniveau, inflation, konjunkturer, valutakurser, arbejdsløshed.
• S, sociale og kulturelle forhold: demografi, livsstil, holdninger og forbrugsvaner.
• T, teknologiske forhold: ny teknologi, digitalisering, automatisering.
• E, miljømæssige forhold: klima, krav om lavere udledning, adgang til råvarer.
• L, juridiske forhold: love og regler, fx konkurrenceret, produktkrav og databeskyttelse.

For hver faktor vurderer man, hvor stor betydning den har for netop denne virksomhed, og om den er en mulighed eller en trussel. Resultatet kan så føres videre til en SWOT-analyse.

Eksempel

Ørsted er et godt eksempel på et selskab, hvor PESTEL fylder meget. Politisk er havvind afhængig af udbud, tilladelser og støtte, og ændret politik i USA har givet Ørsted problemer med amerikanske projekter. Økonomisk er havvindparker meget kapitaltunge, så renteniveauet påvirker, hvad projekterne er værd. Miljømæssigt trækker klimamålene i den anden retning og skaber efterspørgsel. Teknologisk bliver vindmøllerne større, hvilket sænker prisen pr. produceret kWh.

Sådan bruger jeg det

Som investor bruger jeg PESTEL som en tjekliste, så jeg ikke overser en ekstern risiko. Jeg skriver de to eller tre faktorer ned, der kan flytte indtjeningen mest, og glemmer resten. For en bank er det renten og reguleringen. For et bryggeri er det afgifter og forbrugsvaner. Hvis jeg ikke kan pege på, hvordan en faktor påvirker omsætning eller marginer, tager jeg den ud af analysen. Læs også om renten og aktiemarkedet og om omverdensmodellen.