Omverdensmodellen

Omverdensmodellen er en model, der viser de aktører og forhold uden for virksomheden, som påvirker den. Virksomheden står i midten. Rundt om ligger den nære omverden, som virksomheden har direkte kontakt med, og yderst den fjerne omverden, som er de generelle samfundsforhold. Modellen bruges meget i erhvervsøkonomi på HHX og andre danske uddannelser.

Sådan virker det

Den nære omverden er aktører, virksomheden handler med eller er direkte afhængig af, og som den til en vis grad kan påvirke:

• Kunder
• Leverandører
• Konkurrenter
• Långivere, fx banker
• Arbejdsmarkedet og medarbejderne
• Ejere og investorer
• Offentlige myndigheder
• Interesseorganisationer og medier

Den fjerne omverden er forhold, virksomheden ikke kan påvirke. De opdeles typisk i politiske, økonomiske, teknologiske, sociale og kulturelle, internationale og naturmæssige forhold. Det svarer i store træk til en PESTEL-analyse.

Lærebøgerne opdeler ikke helt ens, så hold dig til den udgave, din bog eller dit fag bruger.

Eksempel

Carlsberg kan bruges som eksempel. I den nære omverden ligger supermarkedskæderne, som er store kunder med stor forhandlingsstyrke, leverandører af malt og emballage og konkurrenter som Heineken og AB InBev. I den fjerne omverden ligger afgifter på øl, sundhedstrends med lavere alkoholforbrug og internationale forhold. Krigen i Ukraine førte til, at Carlsberg forlod det russiske marked, som var et af koncernens store markeder.

Sådan bruger jeg det

Som investor bruger jeg modellen til at finde ud af, hvem der har magten over selskabets indtjening. Har en håndfuld kunder stor andel af omsætningen, eller er selskabet afhængigt af én leverandør, er det en risiko, jeg vil have med i vurderingen. Den slags står ofte i årsrapportens afsnit om risici. Den fjerne omverden er sværere at forudsige, så der nøjes jeg med at notere, hvilke forhold der kan ramme selskabet hårdest. Til en mere detaljeret analyse af konkurrencen bruger jeg Porters five forces.