Option (finansiel)

En option er en kontrakt, der giver køberen ret til at købe eller sælge et aktiv, fx en aktie, til en aftalt kurs (udnyttelseskursen) frem til eller på en bestemt dato. Køberen betaler en præmie for retten. Sælgeren af optionen, udstederen, får præmien og har til gengæld pligt til at handle, hvis køberen vælger at udnytte optionen.

Sådan virker det

Der findes to grundtyper:

• Call-option (købsoption): ret til at købe. Den bliver mere værd, når aktien stiger.
• Put-option (salgsoption): ret til at sælge. Den bliver mere værd, når aktien falder.

Prisen på en option afhænger især af afstanden mellem aktiekursen og udnyttelseskursen, tiden til udløb og volatiliteten. Jo mere aktien svinger, desto dyrere er optionen, fordi chancen for et stort udsving er større. En standardkontrakt på amerikanske aktieoptioner dækker 100 aktier.

Eksempel

Et regneeksempel: Aktien i selskab A koster 100 kr. Du køber en call-option med udnyttelseskurs 100 kr. og betaler en præmie på 5 kr. pr. aktie.

• Ved udløb står aktien i 115 kr. Optionen er 15 kr. værd, og din gevinst er 15 − 5 = 10 kr. pr. aktie, 200 % af præmien.
• Ved udløb står aktien i 100 kr. eller lavere. Optionen udløber værdiløs, og du har tabt hele præmien på 5 kr.

Aktien skal altså over 105 kr., før du tjener penge.

Det skal du være opmærksom på

Som køber kan du højst tabe præmien, men det sker ofte, fordi tiden arbejder imod dig. Som udsteder er risikoen større: sælger du en call-option uden at eje aktien, er dit tab i princippet ubegrænset, ligesom ved short selling.

Optioner beskattes som finansielle kontrakter: kapitalindkomst efter lagerprincippet, og tab kan som udgangspunkt kun modregnes i gevinster på andre finansielle kontrakter. De kan ikke ligge på en aktiesparekonto. Optioner bruges både til spekulation og til hedging af en aktiebeholdning.