Kapitalindkomst

Kapitalindkomst er den del af din indkomst, der kommer fra renter og visse investeringer. Det gælder renteindtægter på konti, gevinst og tab på obligationer og gevinst på ETF’er og fonde, der ikke står på Skats positivliste. Renteudgifter på fx boliglån og billån trækkes også fra her, så kapitalindkomsten kan blive negativ.

Sådan virker det

Kapitalindkomst bliver lagt sammen med din øvrige indkomst og beskattet med bl.a. kommuneskat og bundskat. Der er ingen fast landsdækkende sats. Satsen afhænger af din kommune og resten af din indkomst. På sitet regner jeg med ca. 37 % op til 55.000 kr. om året og ca. 42 % over grænsen. For gifte er grænsen 110.000 kr. tilsammen.

Det adskiller sig fra aktieindkomst, som har sine egne satser på 27 % og 42 % og en progressionsgrænse på 79.400 kr. for enlige i 2026.

Er din samlede kapitalindkomst negativ, fordi du har flere renteudgifter end renteindtægter, giver det et fradrag. Fradraget er mindre værd end skattesatsen på positiv kapitalindkomst.

Eksempel

Regneeksempel med 2026-satserne fra sitets beregner: Du har en ETF, der ikke står på positivlisten, og den stiger 20.000 kr. i løbet af året. Fonden er lagerbeskattet, så du betaler skat, selvom du ikke har solgt. Med ca. 37 % er skatten ca. 7.400 kr.

Havde fonden stået på positivlisten, var de 20.000 kr. aktieindkomst, og skatten ville være 27 %, altså 5.400 kr. Forskellen er ca. 2.000 kr. alene i år.

Det skal du være opmærksom på

Før jeg køber en udenlandsk ETF, tjekker jeg altid positivlisten, fordi samme afkast giver en højere skat som kapitalindkomst. Du kan søge i den med positivliste-værktøjet, og du kan se forskellen over mange år i renters rente-beregneren, hvor du kan vælge kapitalindkomst som skattemodel.

Satserne for aktier kan du læse mere om i skat af aktier.