Derivater

Et derivat er en kontrakt, der får sin værdi fra et andet aktiv, det underliggende. Det kan være en aktie, et aktieindeks, en obligation, en rente, en valuta eller en råvare. Det, du ejer, er en aftale, der stiger eller falder i værdi, når prisen på aktivet ændrer sig.

Sådan virker det

De mest almindelige typer er:

• Futures og forwards: pligt til at købe eller sælge til en fast pris på en fremtidig dato. Futures handles på børs, forwards aftales direkte mellem to parter.
• Optioner: ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge til en fast kurs.
• Swaps: to parter bytter betalingsstrømme, fx en fast rente mod en variabel. En renteswap er almindelig i danske virksomheder og kommuner.
• Warrants og certifikater: børsnoterede produkter fra banker eller selskaber, der bygger på de samme principper.

Derivater bruges til to formål: at afdække en risiko (hedging) og at spekulere, ofte med gearing, fordi du kun skal stille en lille del af den underliggende værdi.

Eksempel

Et regneeksempel: Du vil have eksponering mod et aktieindeks for 100.000 kr. Køber du en indeksfond, skal du betale 100.000 kr. Via en future på indekset stiller du måske 10.000 kr. i margin. Stiger indekset 5 %, tjener du 5.000 kr. i begge tilfælde. Målt på dit indskud er det 5 % i fonden og 50 % på futuren. Falder indekset 10 %, har du tabt hele marginen på futuren.

Det skal du være opmærksom på

Mange private investorer ejer derivater indirekte uden at vide det. Brede råvare-ETF’er bruger futures og swaps, og det er grunden til, at de ikke står på positivlisten, som jeg forklarer i guiden til råvare-ETF’er.

Ejer du derivater direkte, beskattes de som finansielle kontrakter: kapitalindkomst efter lagerprincippet, og tab kan som udgangspunkt kun trækkes fra i gevinster på andre finansielle kontrakter. De kan ikke ligge på en aktiesparekonto. Gearingen betyder, at et tab kan blive større end beløbet, du har sat ind, især ved futures.