Gearing

Gearing betyder, at man bruger lånte penge til at finansiere en investering eller en forretning. Gælden forstærker resultatet i begge retninger: går det godt, stiger afkastet på egenkapitalen, går det skidt, stiger tabet. I et regnskab måler gearingen, hvor meget gæld selskabet har i forhold til egenkapitalen.

Sådan regner du det ud

Finansiel gearing = nettorentebærende gæld / egenkapital

Nettorentebærende gæld er lån og anden rentebærende gæld minus likvide beholdninger. Mange analytikere bruger også et mål, der sætter gælden i forhold til indtjeningen:

Nettogæld / EBITDA = nettorentebærende gæld / EBITDA

Det sidste fortæller groft sagt, hvor mange års driftsindtjening der skal til for at betale gælden.

Eksempel

Et regneeksempel: Selskab A har rentebærende gæld på 600 mio. kr., likvider på 100 mio. kr., en egenkapital på 2.000 mio. kr. og en EBITDA på 250 mio. kr.

• Nettogæld: 600 minus 100 = 500 mio. kr.
• Finansiel gearing: 500 / 2.000 = 0,25
• Nettogæld/EBITDA: 500 / 250 = 2,0

For en privat investor ser det sådan ud: Du køber aktier for 200.000 kr., hvoraf 100.000 kr. er lånt. Stiger aktierne 10 %, er de værd 220.000 kr., og din egen investering er vokset med 20 % før renter. Falder de 10 %, har du tabt 20 % af dine egne penge.

Det skal du være opmærksom på

Gearing er ikke farlig i sig selv, så længe indtjeningen er stabil og renten kan betales. Problemet opstår, når indtjeningen falder, eller renten stiger, samtidig med at gælden skal refinansieres. Derfor ser jeg på, hvornår lånene forfalder, og om de har fast eller variabel rente.

Gearing gør det også svært at sammenligne egenkapitalforrentningen på tværs af selskaber, fordi et selskab kan løfte sin ROE ved at låne mere.

Låner du selv til aktier, øger gearingen volatiliteten i porteføljen, og du kan blive tvunget til at sælge på det værste tidspunkt, hvis banken kræver mere sikkerhed. Gearede produkter som CFD’er og turbocertifikater bygger på samme princip, og her kan selv små kursudsving koste en stor del af indskuddet.