Der findes ikke én “vindmølleaktie”. Vindmølle aktier dækker i praksis over flere selskaber med vidt forskellige forretningsmodeller: turbineproducenter (Vestas, Nordex), en havvindudvikler og -driftsherre (Ørsted), to brede energikoncerner hvor vind kun er ét ben (Siemens Energy, GE Vernova), og en kabelleverandør, hvis ordrebog er tæt knyttet til udbygningen af havvind (NKT). Seks selskaber, seks forskellige forretningsmodeller, og seks meget forskellige svar på, om det er et godt tidspunkt at være investeret i sektoren lige nu. Nedenfor gennemgår jeg dem hver især, sammenligner dem på vækst og indtjening, og lægger nogle scenarier frem for, hvordan sektoren kan udvikle sig de kommende år.
Kort fortalt
- Der er ikke én 'vindmølleaktie': Vestas og Nordex bygger turbinerne, Ørsted ejer og drifter havvindmølleparkerne, Siemens Energy og GE Vernova er brede energikoncerner, og NKT leverer søkablerne.
- Vestas er den klareste turnaround-historie lige nu, med en EBIT-margin på 9,4 % i Q2 2026, men aktien er også dyrt prissat til et P/E-tal omkring 97.
- GE Vernovas vindsegment er fortsat underskudsgivende, mens Siemens Gamesa netop leverede sit første positive kvartal siden 2022.
- Globalt blev der installeret en rekordstor mængde vindkapacitet i 2025 (165 GW, +40 % år/år), og GWEC venter fortsat høj vækst frem mod 2030.
- Dette er ikke en anbefaling, kun en gennemgang af, hvad du reelt køber, hvis du leder efter vindmølle aktier.
“Vindmølle aktier” dækker over flere meget forskellige forretningsmodeller
Det er nemt at tænke på “en vindmølleaktie” som én kategori, men de selskaber, der reelt lever af vindenergi, konkurrerer på vidt forskellige måder og reagerer forskelligt på de samme begivenheder:
- Turbineproducenter (Vestas, Nordex) sælger og servicerer selve møllerne. De tjener penge på ordreindgang, komponentpriser og evnen til at levere til tiden. Deres indtjening er historisk set meget cyklisk.
- Havvindudviklere og driftsherrer (Ørsted) bygger, ejer og driver vindmølleparker og tjener penge på den strøm, de sælger over parkens levetid, typisk 25-30 år. Forretningen minder mere om et forsyningsselskab end en producent, og er tungt finansieret med gæld.
- Diversificerede energikoncerner (Siemens Energy, GE Vernova) har vind som ét forretningsben blandt flere (elnetteknologi, gasturbiner mv.). Her afhænger aktiens udvikling lige så meget af de øvrige forretningsben som af vind alene.
- Underleverandører (NKT) sælger ikke selve møllerne, men komponenter der er nødvendige for at koble dem til elnettet, i NKT’s tilfælde højspændings-søkabler til havvindmølleparker.
Denne skelnen er værd at have med sig, når du sammenligner nøgletal på tværs af selskaberne: en turbineproducents omsætningsvækst kan ikke sammenlignes 1:1 med en havvindudviklers, fordi pengene grundlæggende tjenes på forskellige måder.
Markedet: fra flad vækst til rekordår
Fra år 2000 og frem er billedet en næsten lodret kurve: den globale installerede vindkapacitet er vokset fra 17 GW til over 1.300 GW i dag, og GWEC venter, at den fortsætter opad i mindst resten af årtiet.
Sådan er det globale vindmarked vokset
Installeret vindkapacitet er vokset fra 17 GW i 2000 til 1.299 GW i 2025, mere end 75 gange på 25 år. GWEC's egen prognose peger på omkring 2.268 GW i 2030. Kilde: Our World in Data / IRENA (2000-2024), GWEC (2025 og prognosen for 2026-2030).
| År | Installeret kapacitet | Status |
|---|---|---|
| 2000 | 17 GW | Faktisk |
| 2001 | 24 GW | Faktisk |
| 2002 | 31 GW | Faktisk |
| 2003 | 39 GW | Faktisk |
| 2004 | 48 GW | Faktisk |
| 2005 | 59 GW | Faktisk |
| 2006 | 73 GW | Faktisk |
| 2007 | 92 GW | Faktisk |
| 2008 | 116 GW | Faktisk |
| 2009 | 150 GW | Faktisk |
| 2010 | 181 GW | Faktisk |
| 2011 | 220 GW | Faktisk |
| 2012 | 267 GW | Faktisk |
| 2013 | 300 GW | Faktisk |
| 2014 | 350 GW | Faktisk |
| 2015 | 416 GW | Faktisk |
| 2016 | 467 GW | Faktisk |
| 2017 | 515 GW | Faktisk |
| 2018 | 564 GW | Faktisk |
| 2019 | 623 GW | Faktisk |
| 2020 | 733 GW | Faktisk |
| 2021 | 824 GW | Faktisk |
| 2022 | 903 GW | Faktisk |
| 2023 | 1.018 GW | Faktisk |
| 2024 | 1.133 GW | Faktisk |
| 2025 | 1.299 GW | Faktisk |
| 2030 | 2.268 GW | Prognose |
Ifølge GWEC (Global Wind Energy Council) blev der installeret en rekordstor mængde ny vindkapacitet i 2025, 165 GW, en stigning på 40 % i forhold til 2024. Prognosen for 2026-2030 lyder på et årligt gennemsnit omkring 194 GW, svarende til en samlet udbygning på 969 GW over de fem år. Går det som forventet, passerer den globale installerede vindkapacitet 2.000 GW allerede i 2029, kun seks år efter den passerede 1.000 GW i 2023. Det er den medvind (bogstaveligt talt), hele branchen sejler i lige nu, men det er værd at huske, at 2022 også var et år, hvor markedet skuffede efter en kraftig opgangsperiode, så en enkelt god årgang er ikke i sig selv et bevis på en varig acceleration.
Havvind er den del af markedet, der vokser fra det laveste udgangspunkt, men også det, GWEC forventer den kraftigste procentvise vækst fra: fra knap 93 GW installeret globalt ved udgangen af 2025 til en forventning om 420 GW i 2035, mere end en firdobling. Det er relevant for både Ørsted (som udvikler parkerne) og NKT (som leverer kablerne, der forbinder dem).
De 4 turbineproducenter, sammenlignet
Vestas, Siemens Gamesa (under Siemens Energy), GE Vernova og Nordex konkurrerer mest direkte med hinanden, fordi de alle sælger vindmøller. Deres seneste kvartalstal tegner et billede af en sektor i klart forskellige faser: nogle er tilbage i solid indtjening, mens andre stadig kæmper med at komme ud af underskud.
Sådan ligger de fire i forhold til hinanden
Omsætningsvækst år/år i seneste rapporterede kvartal. Viser hvem der reelt vinder markedsandele og ordrer lige nu, ikke kun hvem der er størst.
EBIT- eller EBITDA-margin (før særlige poster) i seneste rapporterede kvartal. Negative tal betyder, at forretningen stadig taber penge på driften. Bemærk at metoden (EBIT vs. EBITDA) varierer mellem selskaberne, se noterne.
Tal fra hvert selskabs seneste offentliggjorte kvartalsrapport. Se kildelisten nederst på siden for datoer og links.
Bemærk to forbehold i sammenligningen. For det første bruger selskaberne ikke helt samme regnskabsmetode: Vestas og Siemens Gamesa opgør EBIT-margin, mens GE Vernova og Nordex opgør EBITDA-margin, som typisk er højere end EBIT-margin for samme forretning. For det andet er GE Vernovas tal kun for vindsegmentet isoleret, mens Siemens Gamesas margin er ét ben under en langt større koncern, Siemens Energy samlet set leverede en profit før særlige poster på €1,6 mia. i samme kvartal. Sammenligningen viser derfor retningen mere præcist, end den viser en fuldstændig ens målt størrelse.
Ordrebøgerne peger i samme retning som marginerne:
| Selskab | Ordrebog (seneste kvartal) | Note |
|---|---|---|
| Vestas | €76,9 mia. i alt (heraf €40,9 mia. service), turbine-ordrebog €36,0 mia. | Op €9,6 mia. år/år. Ordreindgang +67 % til 3,3 GW. |
| Siemens Energy (hele koncernen) | €162 mia., book-to-bill 1,57 | Rekordstore ordrer på €17,9 mia. i kvartalet, ikke kun vind. |
| GE Vernova (hele koncernen) | $176 mia. | Ikke opdelt på vind alene i den offentliggjorte tal; vind-ordrer faldt 40 % til $1,2 mia. i kvartalet. |
| Nordex | >€18 mia. (turbine €11,6 mia., service €6,8 mia.) | Ordreindgang +32 % til 3,1 GW, heraf voksende momentum i USA. |
Vurdering af hver enkelt
Vestas: den klareste turnaround, men også den dyreste
Vestas er verdens største turbineproducent, og andet kvartal 2026 var det tydeligste bevis endnu på, at den flerårige marginforbedring er reel: omsætningen steg 26 % til €4,7 mia., og EBIT-marginen før særlige poster nåede 9,4 %, en stigning på næsten 8 procentpoint år over år. Selskabet opjusterede samtidig sin forventning til hele 2026 og annoncerede et tilbagekøbsprogram på €400 mio.
Min vurdering: Vestas er den, der har bevist mest, og ordreindgangen (+67 % til 3,3 GW) tyder på, at bedringen ikke kun handler om priser på eksisterende ordrer, men også om ny efterspørgsel. Prisen for den tillid er dog tydelig i værdiansættelsen: aktien handles til et P/E-tal omkring 97, målt på indtjeningen de seneste 12 måneder, markant over de cirka 29 gange, den blev handlet til ved udgangen af 2025. Det er ikke nødvendigvis for dyrt, hvis marginforbedringen fortsætter mod den øvre ende af det nye 7-9 %-interval, men det efterlader lidt plads til skuffelser.
Ørsted: verdens største havvindudvikler, uden udbytte lige nu
Ørsted bygger, ejer og driver havvindmølleparker frem for at sælge turbiner, og selskabets seneste regnskab handler mere om byggefremdrift end om ordrer: store milepæle blev nået på projekter som Borkum Riffgrund 3, Hornsea 3 og Sunrise Wind i løbet af første halvår. Driften producerede 11,2 TWh strøm i første halvår, 23 % mere end samme periode året før, med en høj tilgængelighed på 91 % i den samlede havvindportefølje.
Min vurdering: Ørsteds historie handler lige nu mindre om vækst og mere om eksekvering og balance: EBITDA-forventningen for 2026 (over DKK 28 mia.) blev fastholdt, ikke opjusteret, og selskabet betaler stadig ikke udbytte. Den nye udbyttepolitik for 2026-2028 lægger op til en genoptagelse i 2027, hvilket er værd at bemærke, hvis udbytte er en del af din investeringstese. Ørsted er efter min vurdering den mest “rene” havvind-eksponering på listen, men også den, hvor renteniveauet og eksekveringsrisikoen på de store, gældsfinansierede projekter vejer tungest.
Siemens Energy / Siemens Gamesa: vinddivisionen er endelig ude af den værste krise
Siemens Energy er en bredere koncern, men det mest opsigtsvækkende i seneste regnskab var netop vinddivisionen: Siemens Gamesa leverede en profit før særlige poster på €75 mio., det første positive kvartal siden 2022, efter flere år med massive tab på kvalitetsproblemer i landvindmøller. Hele koncernen satte samtidig rekord i ordrer (€17,9 mia.) og fordoblede stort set sin indtjening til €1,6 mia.
Min vurdering: Vendingen i Gamesa er reel, men den er stadig skrøbelig, ét kvartal med et lille overskud efter flere år med milliardtab beviser ikke, at problemerne er løst for altid. Til gengæld betyder det, at du med Siemens Energy ikke længere kun køber en vind-turnaround-case: resten af koncernen (særligt Grid Technologies) leverer allerede stærk vækst og indtjening i dag, hvilket gør aktien mindre afhængig af, at netop vinddivisionen lykkes.
GE Vernova: to stærke ben, ét der stadig bløder
GE Vernova blev udskilt fra General Electric i 2024 og har tre ben: Power, Electrification og Wind. De to første kører godt, men Wind-segmentet gik den forkerte vej i andet kvartal: omsætningen faldt 11 % til $2,0 mia., og EBITDA-underskuddet voksede til $275 mio. fra $165 mio. året før, presset af svag efterspørgsel efter landvindmøller i USA og forsinkede projekter. Selskabet venter selv et EBITDA-tab på omkring $400 mio. i vindsegmentet for hele 2026, men peger på et break-even-niveau i tredje kvartal.
Min vurdering: GE Vernova er interessant, fordi resten af koncernen reelt finansierer en fortsat turnaround i vind, uden at investorerne nødvendigvis betaler for den turnaround i prisen på samme måde som med en rendyrket vind-aktie. Risikoen er, at amerikansk landvind-efterspørgsel forbliver svag længere end ventet, i hvilket tilfælde Wind fortsætter med at trække det samlede regnskab ned, uden at det nødvendigvis mærkes lige så tydeligt i aktiekursen, fordi de to andre ben er så meget større.
Nordex: den mindre af de to rene turbineproducenter, men med momentum
Nordex er markant mindre end Vestas og laver udelukkende landvindmøller, ingen havvind. Efter flere år med tynde marginer leverede selskabet i andet kvartal en EBITDA-margin på 10,3 % (mere end fordoblet år over år), sammen med en ordreindgang, der steg 32 % til 3,1 GW, heraf et voksende amerikansk fodfæste.
Min vurdering: Nordex ligner den mindre, mere fokuserede udgave af Vestas-historien: samme grundlæggende bedring i priser og marginer, men uden Vestas’ skala og uden eksponering mod havvind. Det gør den potentielt mere følsom over for enkeltmarkeder (særligt USA, hvor politisk usikkerhed om støtteordninger til vind har svinget en del de seneste år), men også en aktie, der ikke bærer samme høje værdiansættelse, som Vestas gør lige nu.
NKT: infrastruktur-spilleren, der tjener på udbygningen uanset hvem der vinder
NKT sælger ikke vindmøller, men de højspændings-søkabler der forbinder havvindmølleparker til elnettet. Transmissions-ordrebogen lå på €13,0 mia. ved udgangen af andet kvartal, plus €2,5 mia. i bookingforpligtelser, hvoraf omkring 30 % er relateret til havvindprojekter og resten primært til elnets-forbindelser mellem lande. Selskabet opjusterede samtidig sin EBITDA-forventning for 2026.
Min vurdering: NKT er den mest indirekte måde at få eksponering mod vindenergi på listen, men også den, der er mindst afhængig af, hvilken enkelt turbineproducent der vinder markedsandele. Så længe havvind (og elnetsudbygning generelt) fortsætter med at vokse, har NKT en ordrebog, der giver flere års indtjeningssynlighed, uanset om det er Vestas, Siemens Gamesa eller en anden producent, der leverer selve møllerne.
Scenarier for de kommende 3-5 år
Ingen af os ved, hvor markedet reelt bevæger sig hen. Det følgende er en ramme til at vurdere, hvordan forskellige udviklinger typisk vil ramme sektoren forskelligt, snarere end en forudsigelse, så du selv kan tage stilling til, hvilket scenarie du finder mest sandsynligt, og hvilke af de seks aktier der er mest følsomme over for det.
| Scenarie | Hvad det typisk betyder for sektoren | Hvem er mest følsom |
|---|---|---|
| Fortsat acceleration | 2025’s rekordvækst (+40 % å/å) viser sig at være starten på en varig opgang, drevet af elektrificering, datacenter-strøm og fortsat udbygning af havvind mod GWEC’s mål om 420 GW i 2035. | De rendyrkede vind-eksponeringer (Vestas, Nordex, Ørsted), som får den største relative gearing til væksten. |
| Fladt, cyklisk marked (som 2023-2024) | 2025 var en enkeltstående god årgang, ikke en ny normal. Væksten falder tilbage mod det fladere niveau fra 2023-2024, mens marginerne fortsat svinger med råvarepriser og ordreindgang. | GE Vernova (som allerede kæmper) og aktier med en høj værdiansættelse indregnet allerede, som Vestas, hvor en opbremsning rammer relativt hårdt på kursen. |
| Politisk modvind i USA | Fortsat politisk usikkerhed om amerikansk støtte til landvind (skattefradrag, tilladelser) presser efterspørgslen i verdens næststørste vindmarked yderligere. | GE Vernova og Nordex, der begge har betydelig amerikansk landvind-eksponering. Ørsted og NKT er mindre følsomme, da deres forretning primært er europæisk og drevet af havvind. |
- 2025 var et rekordår for global vindudbygning (+40 % år/år), og GWEC forventer fortsat vækst i et gennemsnit på 194 GW om året frem mod 2030, med havvind som den hurtigst voksende delkategori.
- Flere af de tidligere pinefulde turnaround-cases (Siemens Gamesa, og til dels Vestas og Nordex) viser nu konkrete, målbare forbedringer i marginer, ikke kun løfter om bedring i fremtiden.
- Sektoren dækker flere forskellige måder at få eksponering på (producent, udvikler, underleverandør), hvilket gør det muligt at vælge en risikoprofil, der passer til din egen holdning til, hvor i værdikæden væksten reelt vil vise sig.
- GE Vernovas vindsegment viser, at turnaround-historien langtfra er ovre for alle: omsætningen faldt, og underskuddet voksede i seneste kvartal, drevet af svag amerikansk efterspørgsel.
- Vestas' værdiansættelse (omkring 97 gange indtjeningen) har allerede indregnet en betydelig del af den fortsatte marginforbedring, hvilket efterlader mindre plads til skuffelser, end der var for et år siden.
- Sektoren er historisk meget cyklisk og politisk følsom: 2022-2024 viste, hvor hurtigt komponentpriser, renteniveau og politisk støtte (særligt i USA) kan vende et opsving til et tilbageslag.
- Om Vestas og Nordex kan fastholde deres marginforbedring gennem resten af 2026, eller om det viser sig at være midlertidigt.
- Om GE Vernovas vindsegment rent faktisk når det ventede break-even-niveau i tredje kvartal 2026, som selskabet selv har peget på.
- Udviklingen i amerikansk vindpolitik, som er den enkeltfaktor der lige nu skaber mest usikkerhed for både GE Vernova og Nordex.
- Om Ørsted fastholder sin 2026-guidance uændret gennem resten af året, og om den varslede udbyttegenoptagelse i 2027 holder.
- Hvis GWEC's vækstprognose for 2026-2030 nedjusteres markant i en kommende rapport, ville det ændre min vurdering af, hvor solidt fundamentet under hele sektoren reelt er.
- Hvis Siemens Gamesa eller GE Vernovas vindsegment leverer flere kvartaler i træk med fornyet forværring frem for forbedring, ville det pege på, at deres problemer er mere strukturelle end cykliske.
Sådan læser du selv videre
Denne artikel er et øjebliksbillede bygget på hvert selskabs seneste offentliggjorte kvartalsrapport, og branchen bevæger sig hurtigt: ordrebøger, marginer og politiske rammevilkår kan se anderledes ud, allerede næste kvartal. Følg selv med i regnskaberne, når de kommer, i stedet for at læne dig op ad et enkelt øjebliksbillede. Du finder live kursdata og alt, jeg i øvrigt har skrevet om hvert selskab, på deres egne sider: Vestas, Ørsted, Siemens Energy, GE Vernova, Nordex og NKT.