Dækningsbidrag

Dækningsbidrag er omsætningen minus de variable omkostninger, altså de omkostninger, der stiger og falder med salget. Det, der er tilbage, skal dække de faste omkostninger som husleje og lønninger til administration. Resten er overskud.

Sådan regner du det ud

Dækningsbidrag = omsætning − variable omkostninger

Dækningsbidraget i procent af omsætningen hedder dækningsgraden:

Dækningsgrad = dækningsbidrag / omsætning × 100

Eksempel

Et regneeksempel: Selskab A sælger 10.000 enheder til 500 kr. stykket. Hver enhed koster 300 kr. i materialer, fragt og provision.

• Omsætning: 10.000 × 500 kr. = 5 mio. kr.
• Variable omkostninger: 10.000 × 300 kr. = 3 mio. kr.
• Dækningsbidrag: 2 mio. kr.
• Dækningsgrad: 2 / 5 × 100 = 40 %

Har selskabet 1,5 mio. kr. i faste omkostninger, bliver resultatet 0,5 mio. kr. Dækningsgraden fortæller også, hvor meget der skal sælges for at gå i nul: 1,5 mio. kr. / 40 % = 3,75 mio. kr. i omsætning. Det kaldes break-even.

Det skal du være opmærksom på

Som privat investor finder du sjældent dækningsbidraget direkte i en årsrapport. Børsnoterede selskaber deler sjældent omkostningerne op i faste og variable. Det, du oftest ser, er bruttoavancen, hvor kun vareforbruget er trukket fra. Dækningsbidraget er derfor mest et værktøj til intern styring.

Tankegangen er alligevel nyttig, når jeg læser et regnskab. Et selskab med høj dækningsgrad og store faste omkostninger tjener hurtigt mange penge, når salget stiger, og taber hurtigt, når det falder. Det kaldes operationel gearing. Når jeg ser et selskab, hvor overskuddet svinger meget mere end omsætningen, er det tit forklaringen.

Grænsen mellem faste og variable omkostninger er heller ikke skarp. Lønninger i produktionen er faste på kort sigt og variable på længere sigt, så tallene afhænger af, hvordan man vælger at dele op.