Indeksinvestering er den filosofi, der kræver mindst af dig, og den, mange professionelle har svært ved at slå. Jeg har selv en bred verdensindeks-ETF.
Hvad er en indeksfond?
En indeksfond ejer alle aktierne i et indeks i samme forhold som indekset. Følger fonden et globalt indeks, ejer du gennem den en lille bid af tusindvis af selskaber i mange lande. Ingen forvalter vælger aktier til eller fra, og derfor kaldes det passiv investering. Indeksfonden kan være en ETF, der handles på børsen, eller en dansk investeringsforening.
Regnestykket
John Bogle byggede filosofien på et enkelt argument. Alle investorer ejer tilsammen hele markedet. Før omkostninger får de derfor i gennemsnit markedets afkast. Efter omkostninger må gennemsnittet ligge under. Den, der betaler mindst, kommer tættest på markedet.
Det betyder, at nogle aktive forvaltere slår indekset. Men du skal vælge dem på forhånd, og du betaler for forsøget hvert år.
Buffetts væddemål
Warren Buffett satte penge på argumentet. Fra 2008 til 2017 gav en billig S&P 500-indeksfond 8,5 % om året efter omkostninger. Fem fund-of-funds, der tilsammen ejede andele i over 200 hedgefonde, gav mellem 0,3 % og 6,5 %. Grafen står i portrættet af Bogle.
Indeksinvestering i Danmark
Som dansk investor køber du typisk indeks via en ETF. På en aktiesparekonto skal den stå på Skats positivliste, og så bliver den lagerbeskattet med 17 %. I et frit depot er gevinsten aktieindkomst, og positivliste-ETF’er lagerbeskattes også dér.
Det vigtigste valg er, hvor bredt indekset er, og hvad fonden koster. Et globalt indeks giver dig tusindvis af selskaber i mange lande. ÅOP kan du finde i fondens faktaark, og forskellen på 0,2 % og 1,5 % bliver til mange penge over 30 år. Det kan du selv regne på i portrættet af Bogle.
Det, der er svært
Metoden er let at sætte op og svær at holde fast i. Det kræver, at du bliver ved med at spare op, når markedet falder, og at du lader være med at jagte det, der er steget mest. Gør du det, får du markedets afkast minus en lille omkostning.