Guide for begyndere
Indeksfonde forklaret, så alle kan være med
En indeksfond er en fond, der køber alle aktierne i et indeks. Køber du en global indeksfond, ejer du med det samme en lille bid af ca. 2.460 selskaber i hele verden. Du får markedets afkast minus en lille omkostning, og du behøver aldrig vælge en eneste aktie selv.
Jeg har skrevet guiden til dig, der aldrig har købt en aktie. Hvert kapitel har én ting, du selv kan trykke på, og fagordene forklarer jeg, når de dukker op.
- 1Spredning. Går et af de 2.460 selskaber konkurs, mister du ca. 0,04 %.
- 2Billigt. Der er ingen dyr forvalter, der skal vælge aktier, og det sparer dig penge hvert år.
- 3Svært at slå. 98 af 100 aktive globale fonde klarede sig dårligere end indekset over 10 år.
Kapitel 1
En indkøbskurv med én af hver vare
Forestil dig, at du går i supermarkedet og lægger én af hver eneste vare i kurven. Hvis jordbærrene er dårlige i år, betyder det næsten ingenting, for du har også mælk, brød, kaffe og tusind andre ting. Sådan virker en indeksfond. Varerne er bare selskaber.
Prikkerne herunder er de 2.460 selskaber i verdensindekset MSCI ACWI. Tryk på knappen, og se hvad der sker, når et af dem går konkurs.
Ejer du kun én aktie
0 %
Går dit selskab konkurs, er pengene væk.
Ejer du indeksfonden
0 %
Hvert selskab er ca. 0,04 % af kurven.
For at gøre det enkelt vejer alle selskaber lige meget her. I det rigtige indeks fylder store selskaber som Apple og Microsoft mere end små. Selv det største selskab fylder dog kun nogle få procent.
Indekset er en liste, som en indeksudbyder som MSCI eller S&P laver efter faste regler. Fonden køber det, der står på listen, og når listen ændrer sig, retter fonden sig efter den. Der sidder ingen og gætter på, hvilke aktier der stiger. Det kaldes passiv investering, og ideen kommer fra amerikaneren John Bogle.
Kapitel 2
Hvorfor ikke bare vælge de dygtigste?
Der findes fonde, hvor en forvalter vælger de aktier, han eller hun tror mest på. Det kaldes aktive fonde, og de koster mere, fordi nogen skal betales for at vælge. Spørgsmålet er, om det lønner sig.
Gæt: Af 100 aktive fonde, der investerer i hele verden, hvor mange klarede sig bedre end indekset over de seneste 10 år?
2 ud af 100
98 af 100 aktive globale aktiefonde i euro klarede sig dårligere end indekset over de 10 år frem til juni 2026. Det viser S&P's store opgørelse SPIVA, der hvert halve år sammenligner fondene med deres indeks.
Forklaringen er et enkelt regnestykke. Alle de aktive fonde tilsammen ejer stort set markedet, så før omkostninger får de som gruppe markedets afkast. Efter omkostninger får de mindre, og jo højere omkostningerne er, jo mindre.
Der er også et andet problem. Kun ca. 59 af 100 europæiske aktiefonde eksisterede stadig efter de 10 år. De andre blev lukket eller lagt sammen med andre fonde, ofte fordi de havde klaret sig dårligt. Når en bank viser dig sine bedste fonde, ser du kun dem, der overlevede.
Kapitel 3
Små gebyrer bliver til store beløb
Prisen på en fond står som ÅOP, årlige omkostninger i procent. 1 procentpoint lyder af lidt. Fonden tager dog sin procent hvert eneste år, også af det, du allerede har tjent. Skru selv på tallene.
Billig fond
2.254.450 kr.
Dyr fond
1.781.851 kr.
Forskellen
472.599 kr.
Det svarer til ca. 20 års opsparing. Du har sat 720.000 kr. ind i begge fonde.
Regneeksempel. Begge fonde giver 7 % om året før omkostninger, og der er ikke regnet med skat. Den stiplede linje i krukkerne er det, du selv har sat ind. Afkastet i fremtiden kender ingen, så tallene er et eksempel.
ÅOP finder du i fondens dokument med central information, som banken skal vise dig, før du køber. Tjek også kurtagen, altså prisen pr. handel, og om banken tager et gebyr for depotet. Vil du regne videre med skat og andre tal, kan du bruge renters rente-beregneren.
Kapitel 4
Op og ned hører med
En indeksfond beskytter dig mod, at ét selskab går galt. Når hele verden går i krise, falder fonden med. Vælg et år herunder, og se hvad der var sket, hvis du havde købt dengang og ladet pengene stå.
Købt i april 2008, i dag
+198 %
Største fald undervejs
−52 %
Fra maj 2008 til februar 2009 faldt kursen 52 %. Havde du solgt i bunden, havde du tabt 51 % af det, du købte for.
Kurven er ETF'en iShares MSCI ACWI, der følger verdensindekset, målt i dollar fra april 2008. Udbytter er ikke regnet med, så det samlede afkast har været højere. Historiske afkast siger ikke noget sikkert om fremtiden.
Derfor er en indeksfond til penge, du kan lade stå i mange år. Har du brug for pengene til en udbetaling på et hus om to år, er en opsparingskonto et bedre sted. Mange vælger at købe for det samme beløb hver måned. Så køber du automatisk flere andele, når kursen er lav, og du skal ikke gætte på det rigtige tidspunkt.
Kapitel 5
Sådan kommer du i gang i Danmark
Det tager tre trin. Det første er det vigtigste, fordi det afgør, hvordan du bliver beskattet.
Vælg, hvor pengene skal stå
Tryk på de tre muligheder og se forskellen.
Du betaler 17 % i skat af årets stigning, hvert år, også selvom du ikke har solgt. Falder kontoen, kan tabet trækkes fra i de kommende års gevinster på kontoen.
Du kan i alt sætte 174.200 kr. ind i 2026. Danske indeksfonde og ETF'er, der står på Skats positivliste, må gerne stå på kontoen.
Den er enkel, fordi banken klarer skatten. Mange starter her.
Hele guiden til aktiesparekontoen →Gevinst og udbytte er aktieindkomst. De første 79.400 kr. om året beskattes med 27 % og resten med 42 %.
Hvornår du betaler, afhænger af fonden. En dansk udbyttebetalende indeksfond beskattes, når du sælger, og når den betaler udbytte. En fond, der geninvesterer udbyttet (akkumulerende), og ETF'er på positivlisten beskattes hvert år af stigningen.
En udenlandsk ETF, der ikke står på positivlisten, beskattes som kapitalindkomst. Det er som regel dyrere, så tjek den, før du køber.
Skat af aktier forklaret med én handel →På en ratepension eller aldersopsparing i banken betaler du 15,3 % i PAL-skat af årets afkast. Det er den laveste sats af de tre.
Til gengæld er pengene bundet, til du når pensionsalderen. Spørger du din bank, kan du ofte vælge indeksfonde inde i din pension.
Regn på pension eller aktiesparekonto →Vælg en bred og billig fond
Kig efter tre ting: at fonden følger et bredt indeks, gerne hele verden, at ÅOP er lav, og at den må stå på den konto, du har valgt. Er det en udenlandsk ETF, kan du tjekke den på Skats positivliste her.
Sæt et fast beløb op hver måned
De fleste banker og mæglere kan købe automatisk for et fast beløb hver måned. Se på kurtagen ved små køb. Når det kører, er der ikke meget andet at gøre end at lade være med at kigge for tit.
Indeksfond eller ETF?
En ETF er en fond, der handles på børsen ligesom en aktie, og de fleste ETF'er er indeksfonde. I Danmark siger man ofte indeksfond om de danske investeringsforeninger og ETF om de udenlandske. Skatten kan være forskellig, og det er derfor, positivlisten findes. Se forskellen på investeringsforening og ETF.
Spørgsmål, jeg ofte får
Hvad er en indeksfond?
En indeksfond er en fond, der køber alle aktierne i et indeks, fx de ca. 2.460 selskaber i verdensindekset MSCI ACWI. Fonden følger bare indekset uden at gætte på vinderne, og derfor er den billig.
Er indeksfonde sikre?
Du kan ikke miste alt på ét selskab, fordi dine penge er spredt ud på tusindvis. Men når hele aktiemarkedet falder, falder fonden med. Fra maj 2008 til februar 2009 faldt en ETF på verdensindekset 52 %. Penge, du skal bruge inden for få år, hører derfor ikke til i aktier.
Hvad koster en indeksfond?
Prisen står som ÅOP, årlige omkostninger i procent, i fondens dokument med central information. Brede indeksfonde koster typisk en brøkdel af en aktivt forvaltet fond. Dertil kommer kurtage, når du køber og sælger, og banken kan tage et gebyr for depotet.
Hvad er forskellen på en indeksfond og en ETF?
En ETF er en fond, der handles på børsen som en aktie. De fleste ETF'er er indeksfonde. I Danmark bruger man ofte ordet indeksfond om de danske investeringsforeninger og ETF om de udenlandske. Skatten kan være forskellig, så tjek altid en udenlandsk ETF på Skats positivliste.
Hvor mange indeksfonde skal man have?
En enkelt global indeksfond ejer allerede selskaber i hele verden. Flere fonde giver ikke nødvendigvis mere spredning, hvis de ejer de samme selskaber. Det vigtigste er, at fonden er bred, billig og passer til den konto, den skal stå på.
Hvor meget skal man starte med?
Mange banker og mæglere lader dig købe for få hundrede kroner om måneden. Se på kurtagen, før du vælger, for et minimumsgebyr på et lille køb kan æde en stor del af beløbet.
Investeringsbrevet
Få de næste guides i indbakken
Jeg skriver om investering på almindeligt dansk, med tal og kilder. Du får en mail, når der er noget nyt, og du kan altid melde dig fra.
Bemærk: Denne artikel er alene til oplysning og udgør ikke individuel investeringsrådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
Kilder
- SPIVA Europe Scorecard, Mid-Year 2026S&P Dow Jones Indices
- MSCI ACWI Index (faktaark)MSCI
- Aktiesparekonto: hvad skal du vide?Skattestyrelsen
- Skat skole: Skat på investering i aktierSkattestyrelsen
- iShares MSCI ACWI ETF, månedlige kurserYahoo Finance