Bogle er den af de tre investorer her, der har betydet mest for mit eget depot. Jeg ejer en bred verdensindeks-ETF, og den findes, fordi Bogle i 1970’erne insisterede på, at almindelige mennesker skulle kunne købe hele markedet billigt.

Fra Princeton til Vanguard

John C. Bogle, som alle kaldte Jack, blev født i 1929 i New Jersey. Han skrev sin afsluttende opgave på Princeton om investeringsforeninger og fik bagefter job i fondsselskabet Wellington. Han endte som chef, men blev fyret i 1974 efter en fusion, der gik galt.

Samme år grundlagde han Vanguard med en usædvanlig konstruktion: selskabet ejes af sine egne fonde og dermed af investorerne. Der er ingen eksterne aktionærer, der skal have overskud, så pengene kan gå til lavere omkostninger. I 1976 lancerede Vanguard den første indeksfond for private investorer. Den fulgte S&P 500, og mange i branchen gjorde grin med den. I dag hedder den Vanguard 500 Index Fund. Bogle døde i 2019, 89 år gammel.

Køb høstakken

Bogles argument er matematik, og det er derfor, det er svært at komme uden om. Alle investorer ejer tilsammen hele markedet. Før omkostninger må de derfor i gennemsnit få markedets afkast. Når man trækker omkostningerne fra, må gennemsnitsinvestoren ligge under markedet, og jo dyrere fonden er, jo længere under.

Det betyder, at nogle aktive forvaltere slår markedet. Men det er svært at vide på forhånd, hvem det bliver, og man betaler for forsøget hvert år. Bogles løsning stod i hans bog fra 2007: lad være med at lede efter nålen i høstakken, køb bare høstakken.

Omkostningernes renters rente

Den del af Bogles tankegang, jeg synes, flest overser, er, at omkostninger vokser med renters rente ligesom afkastet. En forskel på 1,3 procentpoint lyder af lidt. Over 30 år er det mange penge.

I regneeksemplet herunder sparer du 2.000 kr. op om måneden i 30 år med 7 % i afkast før omkostninger. Den billige fond har en ÅOP på 0,2 % og den dyre 1,5 %. Forskellen bliver 472.599 kr. Det er næsten en tredjedel af gevinsten, der går til omkostninger. Skift selv tallene:

0 år30 år
Billig fond2.254.450 kr.
Dyr fond1.781.851 kr.
Forskel472.599 kr.
Regneeksempel uden skat og uden kurtage. Afkastet er det samme hvert år, hvilket det aldrig er i virkeligheden. Forskellen i omkostninger er derimod sikker.

Afkastet på 7 % er et skøn, og det svinger meget fra år til år. ÅOP er derimod det, du betaler, uanset hvordan det går. Det er Bogles pointe: omkostningerne er den del, du selv bestemmer over.

Væddemålet, der beviste pointen

I 2007 væddede Warren Buffett om, at en billig S&P 500-indeksfond ville slå en samling hedgefonde over ti år efter omkostninger. Firmaet Protégé Partners tog imod og valgte fem såkaldte fund-of-funds, der tilsammen ejede andele i over 200 hedgefonde.

Samlet afkast efter omkostninger, 2008 til 2017

  • S&P 500-indeksfond125,8 %8,5 % pr. år
  • Fund-of-funds C87,7 %6,5 % pr. år
  • Fund-of-funds B42,3 %3,6 % pr. år
  • Fund-of-funds E27,0 %2,4 % pr. år
  • Fund-of-funds A21,7 %2,0 % pr. år
  • Fund-of-funds D*2,8 %0,3 % pr. år
Kilde: Berkshire Hathaway, aktionærbrev 2017. *Fond D blev lukket i 2017; dens årlige tal dækker ni år.

Indeksfonden gav 8,5 % om året. Den bedste af de fem gav 6,5 %, og den dårligste 0,3 %. I aktionærbrevet for 2016 skrev Buffett, at hvis der nogensinde rejses en statue for den person, der har gjort mest for amerikanske investorer, bør det være Jack Bogle.

Det svære ved det lette

Indeksinvestering er let at sætte op og svær at holde fast i. Når markedet falder 30 %, falder indeksfonden også 30 %, og der er ingen forvalter at give skylden. Bogle mente, at det største problem for investorer er, at de handler for meget, og at de gør det på de forkerte tidspunkter.

Jeg har ikke set en bedre løsning for de fleste end hans: en fast månedlig opsparing i en billig, bred fond, som man lader være i fred.