Der findes rigeligt med artikler om, hvad en ETF er. Der er langt færre, der samler hele rejsen: fra du beslutter dig for at investere, til du reelt har en portefølje, der passer til dig, og ved, hvad du skal gøre med den bagefter. Det er det, denne guide gør. Ni beslutninger, i den rækkefølge jeg selv ville tage dem, hver med en kort forklaring her og et link til den fulde gennemgang, hvis du vil dybere ned i en bestemt del.
1. Forstå hvad du faktisk køber
En ETF er en børsnoteret fond, der samler mange værdipapirer i én kurv og handles løbende på børsen ligesom en enkelt aktie. For en dansk investor er det vigtigste ikke strukturen i sig selv, men skatten, der følger med: langt de fleste ETF’er er skattemæssigt et “investeringsselskab” og dermed lagerbeskattet, du beskattes af årets værditilvækst hvert år, uanset om du har solgt. Se den fulde gennemgang i hvad er en ETF.
2. ETF eller investeringsforening
De to løser ofte den samme opgave, bred eksponering i én position, men adskiller sig i, hvordan prisen dannes (løbende for en ETF, én gang dagligt for de fleste investeringsforeninger), og i skatten, som ikke automatisk følger navnet. En dansk investeringsforening kan være lagerbeskattet som en ETF, eller høre til en helt anden skattekategori, det afhænger af den konkrete fond. Se investeringsforening eller ETF for hele forskellen, inklusive skattenuancen.
3. Vælg kontotype, før du vælger fond
Kontotypen sætter rammen for, hvilke fonde du overhovedet må købe, og hvordan gevinsten beskattes. En aktiesparekonto (ASK) giver en lavere skat (17 % mod 27/42 % i frit depot), men du må kun købe fonde på Skats positivliste, og der er et loft for, hvor meget du kan indskyde. Læs den fulde guide til aktiesparekontoen og skattereglerne for aktier generelt, før du vælger.
4. Bred eller sektor-specifik, og hvad det må koste
En bred, global ETF er den mest almindelige kerneposition, fordi den spreder risikoen bredest muligt for den laveste indsats. En sektor-specifik ETF kan supplere, hvis du bevidst ønsker en overvægt et bestemt sted, men bør ikke stå alene som eneste position. På omkostning er billedet ofte klart: to ETF’er, der følger samme indeks, kan have markant forskellig ÅOP, og den forskel æder afkast år efter år. Se den konkrete sammenligning i 5 ETF’er der er egnede til aktiesparekontoen.
5. ETF eller enkeltaktier, eller begge dele
Det er ikke et enten-eller. De fleste privatinvestorer underpræsterer markedet, når de plukker enkeltaktier på egen hånd uden en klar plan, mens en bred ETF giver spredning fra dag ét uden selv at skulle sammensætte porteføljen. En almindelig løsning er en kerne af brede ETF’er suppleret med en mindre del enkeltaktier, man selv har lyst til at følge tættere. Se hvordan den afvejning konkret kan se ud i ETF eller enkeltaktier.
6. Sådan lægger du den faktiske ordre
Når valgene ovenfor er truffet, er selve handlen den nemme del: vælg platform, opret depot, find fonden, læg din ordre, og bekræft. Hele processen tager typisk under 15 minutter, når depotet allerede er oprettet. Se trin for trin-guiden til at købe aktier og ETF’er, hvis det er første gang.
Sidder du med et større engangsbeløb, arv, bonus eller en opsparing, du endelig vil have investeret, er der ét spørgsmål mere at tage stilling til: investerer du det hele på én gang, eller spreder du det ud over nogle måneder? Se gennemgangen af, hvad forskningen faktisk viser, før du beslutter dig.
7. Hvor mange positioner er nok
Den klassiske tommelfingerregel fra 1968 sagde 8-10 aktier. Nyere forskning peger på 40-50, fordi den enkelte akties kursudsving er steget markant siden dengang. Den gode nyhed: en enkelt bred ETF løser det meste af den opgave for dig i én position, uden at du selv skal finde og holde styr på 40-50 ukorrelerede selskaber. Se hvor mange aktier er faktisk nok for hele argumentet, inklusive hvorfor antallet kun er halvdelen af historien.
8. Hold styr på de skjulte omkostninger
Kurtage, depotgebyrer, valutaveksling og ÅOP lyder ikke af meget hver for sig, men samlet set kan de gøre en reel forskel over 20-30 år. En forskel på 0,5 % i årlig omkostning lyder småt, men kan betyde hundredtusindvis af kroner over en lang tidshorisont. Se de gebyrer, der er værd at holde øje med.
9. Vedligehold: rebalancering og risikoen bag afkastet
En portefølje er ikke færdig, når den er købt. Over tid flytter aktivklasser og fonde sig væk fra deres oprindelige vægt, og forskningen peger på, at det først er værd at handle, når afvigelsen er markant, en tommelfingerregel er omkring 20 % relativ afvigelse fra målvægten, ikke ved den mindste udsving. Se rebalancering i praksis for et konkret regneeksempel og en trin for trin-eksekvering.
Det er også værd at forstå, hvorfor to fonde, der begge bare kaldes “aktier”, kan give vidt forskelligt afkast. Det er kernen i Fama-French-modellen, som forklarer, hvordan faktorer som selskabsstørrelse og værdiansættelse driver en del af forskellen, du ellers ville tilskrive tilfældigheder eller dygtighed.
Hele rejsen i overblik
- Forstå hvad en ETF er, og hvordan den beskattes
- Vælg mellem ETF og investeringsforening
- Vælg kontotype: aktiesparekonto eller frit depot
- Vælg bred eller sektor-specifik, og hold øje med prisen
- Afvej ETF mod enkeltaktier
- Læg den faktiske ordre, og tag stilling til engangsindskud eller spredning
- Tjek at du er spredt nok
- Hold styr på de samlede omkostninger
- Vedligehold porteføljen med rebalancering
Ingen af de ni trin er svære hver for sig. Det, der typisk går galt, er at tage dem i vilkårlig rækkefølge, vælge fonde før kontotype, eller aldrig vende tilbage til trin 9. Denne guide findes, så du kan se hele rejsen på én gang, og selv vurdere, hvor du reelt står lige nu.