Hvis man vil vide, hvordan Buffett tænker, er hans aktionærbreve det bedste sted at starte. De ligger gratis på Berkshires hjemmeside helt tilbage fra 1977, og de er skrevet til almindelige mennesker. Det, der slår mig, når jeg læser dem, er, hvor lidt der står om aktiekurser, og hvor meget der står om forretninger.
Fra Omaha til Berkshire
Warren Buffett er født i 1930 i Omaha, Nebraska, og bor der stadig. Han læste hos Benjamin Graham på Columbia, og det var Graham, der gav ham grundideen: en aktie er en ejerandel i en virksomhed, og du skal købe den for mindre, end den er værd.
I 1965 overtog han kontrollen med Berkshire Hathaway, en tekstilfabrik i Massachusetts, der havde det svært. Tekstilerne blev aldrig en god forretning, men Buffett brugte selskabet til at købe andre selskaber: forsikring, jernbane, energi og store poster i børsnoterede aktier. Han var chef i 60 år. Greg Abel overtog som administrerende direktør fra årsskiftet 2026, og i september 2026 trådte Buffett også tilbage som formand. Jeg skrev om det i kommentaren om formandsskiftet.
Fra billige aktier til gode forretninger
Den unge Buffett købte som Graham: selskaber, der var så billige, at man næsten ikke kunne tabe, uanset hvor dårlige de var. Han kaldte det senere for cigarskodder, hvor der er ét sug tilbage. Det virkede, men det krævede, at man hele tiden fandt nye.
Charlie Munger, der blev hans partner, skubbede ham i en anden retning. I aktionærbrevet fra 1989 skrev Buffett, at det er langt bedre at købe et fremragende selskab til en fair pris end et middelmådigt selskab til en fremragende pris. Den sætning er for mig hele forskellen på den gamle og den nye Buffett.
Jeg kan genkende spændingen fra mine egne tal. Da jeg kørte min handelsscore på 37 aktier, så jeg en tydelig sammenhæng: jo billigere en aktie så ud, jo lavere var kvaliteten typisk. Det står i værdi mod kvalitet. Det billige er tit billigt af en grund, og det er præcis den fælde, Buffett lærte at undgå.
Kompetencecirklen
I brevet fra 1996 forklarer Buffett, at man ikke behøver at forstå alle selskaber. Man skal kunne vurdere dem, der ligger inden for ens kompetencecirkel, og så skal man kende grænsen. Størrelsen er ligegyldig.
Prøv selv. Sortér selskaberne herunder efter, hvor godt du forstår, hvordan de tjener penge.
Tryk på et selskab for at flytte det ind i den ring, der passer til dig. Tryk igen for at flytte det videre.
Jeg kan forklare, hvordan de tjener penge
Jeg tror, jeg forstår det
Ingen anelse
Den midterste ring er den farlige. Det er de selskaber, man tror, man forstår, fordi man kender produktet, og det er dér, de dyre fejl sker.
Voldgraven
Buffett beskriver en god forretning som et slot med en voldgrav omkring. Slottet er indtjeningen, og voldgraven er det, der holder konkurrenterne ude. Han vil hellere have en bred voldgrav end et flot slot.
En almindelig måde at dele voldgrave op på er i fire typer:
- Brand. Folk betaler mere for en Coca-Cola end for en cola uden navn.
- Lave omkostninger. Selskabet kan sælge billigere end alle andre og stadig tjene penge.
- Skifteomkostninger. Det er besværligt eller dyrt for kunden at skifte, fx et banksystem eller et styresystem.
- Netværkseffekt. Produktet bliver mere værd, jo flere der bruger det, fx et betalingsnetværk.
Kan jeg ikke pege på voldgraven, synes jeg, det er svært at forsvare at betale meget for aktien.
Mr. Market
I brevet fra 1987 genfortæller Buffett Grahams figur Mr. Market. Forestil dig, at du ejer en virksomhed sammen med en partner, der hver dag tilbyder at købe dine andele eller sælge dig sine. Nogle dage er han euforisk og vil have en skyhøj pris. Andre dage er han så nedtrykt, at han vil sælge for ingenting.
Du er ikke tvunget til at handle med ham. Hans tilbud er en mulighed, og du skal kun tage imod det, når prisen er god for dig. Det er den tanke, der ligger bag citatet om at være bange, når andre er grådige.
Hvad ejer Buffett?
Når folk spørger til Buffetts portefølje, mener de som regel Berkshires aktier. I aktionærbrevet for 2024 skriver han, at børsnoterede aktier fyldte 272 mia. dollar ved årets udgang, og han nævner Apple, American Express, Coca-Cola og Moody’s som eksempler. Dertil kommer andele i fem japanske handelshuse: ITOCHU, Marubeni, Mitsubishi, Mitsui og Sumitomo.
Den største del af Berkshire er dog ikke aktier på børsen. Det er de selskaber, Berkshire ejer helt, fx forsikringsselskabet GEICO, jernbanen BNSF og energiselskaber. Ifølge brevet er de samlet mere værd end aktieporteføljen. Se også Berkshire Hathaway-aktien.
Bøger og film om Buffett
Buffett har ikke skrevet en egentlig bog. Det tætteste, man kommer, er aktionærbrevene, og dem vil jeg anbefale før alt andet. Hvis du hellere vil have det samlet, er de her de mest kendte:
- The Essays of Warren Buffett. Et udvalg af aktionærbrevene ordnet efter emne, redigeret af Lawrence Cunningham.
- The Snowball. Biografien af Alice Schroeder fra 2008, skrevet med Buffetts egen medvirken.
- The Warren Buffett Way. Robert Hagstroms gennemgang af metoden fra 1994.
- Becoming Warren Buffett. Dokumentarfilmen fra HBO fra 2017.
Buffetts råd til dem, der ikke vil gøre som ham
Det mest overraskende i aktionærbrevene er for mig, hvor ofte Buffett fraråder folk at gøre det, han selv gør. I brevet for 2013 skriver han, at pengene til hans kone skal placeres med 90 % i en meget billig S&P 500-indeksfond og 10 % i kortløbende statsobligationer.
Han vandt også et væddemål på en million dollar om netop det. Tallene står i portrættet af John Bogle, der byggede den første indeksfond for almindelige investorer.
Jeg læser det som ærlighed. Buffetts metode virker, men den kræver, at man faktisk gør arbejdet og kan sidde stille, når kursen falder 30 %. Vælger man indeksfonden i stedet, følger man det råd, verdens mest kendte aktievælger selv giver.