Sharpe ratio

Sharpe ratio er et nøgletal, der viser, hvor godt en investering har betalt for den risiko, den har haft. Jo højere tal, desto mere afkast har du fået for hvert procentpoint af udsving. Målet er opkaldt efter økonomen William F. Sharpe.

Sådan regner du det ud

Sharpe ratio = (afkast − risikofri rente) ÷ standardafvigelse

Afkastet og standardafvigelsen skal være målt over samme periode og omregnet til samme enhed, typisk årligt. Som risikofri rente bruges ofte renten på korte statsobligationer.

Eksempel

Regneeksempel med to fonde over samme periode og en risikofri rente på 2 %:

	Afkast	Standardafvigelse	Sharpe ratio
Fond A	10 %	20 %	(10 − 2) ÷ 20 = 0,40
Fond B	7 %	10 %	(7 − 2) ÷ 10 = 0,50

Fond A har det højeste afkast, men fond B har givet mest afkast pr. enhed risiko. Hvis du ville have mere afkast fra fond B, kunne du i teorien geare den op til samme risiko som A og få et højere afkast end A. I praksis koster gearing renter, så det er mest en måde at sammenligne på.

Det skal du være opmærksom på

Sharpe ratio bruger standardafvigelse som mål for risiko og behandler store udsving opad som lige så dårlige som udsving nedad. Det passer dårligt til investeringer med sjældne, store tab, fx strategier, der sælger optioner. De kan se rolige ud i årevis og have en flot Sharpe ratio indtil et enkelt dårligt år.

Tallet afhænger meget af perioden. En fond målt fra bunden i marts 2020 ser bedre ud end samme fond målt fra toppen i februar samme år.

Jeg bruger Sharpe ratio til at sammenligne fonde med samme type aktiver, fx to globale aktiefonde. Til at sammenligne en aktiefond med en obligationsfond siger det mindre, fordi de passer til vidt forskellige risikoprofiler. Vil du se, hvordan risiko og afkast hænger sammen i en blandet portefølje, kan du prøve porteføljesimulatoren.