Benchmark

Et benchmark er en målestok, som man sammenligner afkastet af en fond, en portefølje eller en forvalter med. Som regel er det et aktie- eller obligationsindeks, der dækker det samme marked, som fonden investerer i. Formålet er at kunne svare på, om man har fået mere eller mindre, end man kunne have fået ved blot at købe markedet.

Sådan virker det

Fonden opgiver selv sit benchmark i sine dokumenter. Typiske eksempler:

• Globale aktier: MSCI World eller MSCI ACWI
• Amerikanske aktier: S&P 500
• Danske aktier: et dansk indeks som OMXC25 eller et bredere dansk indeks
• Danske obligationer: et indeks for danske stats- og realkreditobligationer

Forskellen mellem fondens afkast og benchmarkets afkast kaldes merafkast eller mindreafkast. Justeret for risiko kaldes det alpha. En indeksfond forsøger at ligge så tæt på sit benchmark som muligt, og afvigelsen kaldes tracking error.

Eksempel

Regneeksempel: En aktiv global aktiefond gav 8 % efter omkostninger sidste år. Dens benchmark, MSCI World, gav 10 % i samme valuta og med udbytter geninvesteret.

Mindreafkast = 8 % − 10 % = −2 procentpoint

På 100.000 kr. svarer det til 2.000 kr. mindre på ét år. Gentager det sig i ti år, bliver forskellen langt større, fordi forskellen selv ville have givet renters rente.

Det skal du være opmærksom på

Tjek, at sammenligningen er fair. Afkastet skal være opgjort i samme valuta, over samme periode og med udbytter på begge sider. Et prisindeks uden udbytter er lettere at slå end et indeks med udbytter geninvesteret.

Nogle fonde vælger et benchmark, der er nemt at slå, eller skifter benchmark undervejs. Investerer en fond i små danske selskaber, giver det mest mening at måle den mod et indeks med små danske selskaber.

Køber man selv enkeltaktier, synes jeg, en global indeksfond er et godt benchmark. Slår aktierne den ikke over flere år, har man brugt tid på at vælge aktier uden at få noget ud af det.