Soliditetsgrad

Soliditetsgraden er egenkapitalen i procent af de samlede aktiver. Den viser, hvor stor en del af selskabets aktiver der er betalt af ejerne, og hvor stor en del der er finansieret med gæld. Jo højere soliditetsgrad, desto større tab kan selskabet tåle, før egenkapitalen er væk.

Sådan regner du det ud

Soliditetsgrad = egenkapital / samlede aktiver × 100

Begge tal står i balancen. Samlede aktiver er det samme som summen af passiverne.

Eksempel

Et regneeksempel: Selskab A har samlede aktiver på 5.000 mio. kr. og en egenkapital på 2.000 mio. kr. Soliditetsgraden er 2.000 / 5.000 × 100 = 40 %.

Det betyder, at aktiverne kan falde 40 % i værdi, før egenkapitalen er brugt op. Selskab B har samme aktiver, men kun 500 mio. kr. i egenkapital. Soliditetsgraden er 10 %, og et værdifald på 10 % vil fjerne hele egenkapitalen.

Det skal du være opmærksom på

Der findes ingen fast grænse for en god soliditetsgrad. Det afhænger af, hvor stabil forretningen er. Et forsyningsselskab med faste, regulerede indtægter kan godt bære meget gæld. Et selskab, hvor salget svinger meget med konjunkturerne, har brug for en større buffer. Banker har typisk en meget lavere soliditetsgrad end industriselskaber, fordi gæld er deres råvare, og for dem bruger man i stedet kapitalprocenter, som myndighederne fastsætter krav til.

Jeg kigger på, hvad egenkapitalen består af. Er en stor del af aktiverne goodwill fra tidligere opkøb, er bufferen mindre solid, end tallet antyder. Jeg regner derfor nogle gange soliditetsgraden uden goodwill for at se, hvor meget der er tilbage.

Tallet kan også falde af gode grunde. Et selskab, der køber mange egne aktier tilbage eller udbetaler et stort udbytte, får mindre egenkapital og en lavere soliditetsgrad, uden at forretningen er blevet dårligere. Derfor ser jeg soliditetsgraden sammen med indtjeningen og gearingen, og jeg følger udviklingen over flere år frem for at kigge på et enkelt tal.