Værdi mod kvalitet: hvad min handelsscore viser på tværs af 37 aktier lige nu

For nogle uger siden byggede jeg en model, der forsøger at destillere fem forskellige ting, jeg selv kigger på, når jeg vurderer en aktie, ned til én samlet handelsscore: værdiansættelse, kvalitet, momentum, det tekniske billede og enten insiderhandel (for amerikanske aktier) eller analytikernes ændrede syn på aktien de seneste måneder (for alt andet). Den ligger nu på hver enkelt selskabsside og i den sorterbare oversigt på /aktier/.

Det, jeg ikke havde gjort før nu, var at køre den på alle 37 aktier, jeg følger, samtidig, med præcis samme metode og samme datakilde, og faktisk se, hvad der dukker op, når man lægger dem ved siden af hinanden. Det er den øvelse, denne artikel er. Ikke research af én aktie, men et tværsnit af hele min dækning, taget som ét øjebliksbillede eftermiddagen den 26. august 2026.

To advarsler, før noget andet: For det første er handelsscoren min egen model, ikke en videnskabelig sandhed, den vægter ting, jeg selv har besluttet skal vægtes, på måder jeg selv har besluttet. For det andet er det her et øjebliksbillede, ikke en track record. Jeg har ikke (endnu) historik nok til at vise, om aktier med høj score rent faktisk klarer sig bedre bagefter. Med de forbehold på plads, er der stadig noget værd at se på.

Det klareste mønster: værdi og kvalitet trækker i hver sin retning

Den mest markante observation er ikke, hvilken aktie der topper listen. Det er sammenhængen mellem to af de fem delscorer: værdiansættelse (jo billigere en aktie er ift. sine nøgletal, jo højere score) og kvalitet (marginer, ROE, ROA, gæld).

På tværs af mine 37 aktier er korrelationen mellem de to scorer -0,33. Det betyder, at de aktier, der ser billigst ud, i snit også har lavere kvalitet, og omvendt: de aktier med de bedste marginer og den mest solide balance handler i snit til en dyrere pris. Det er ikke tilfældigt. Det er kernen i, hvad AQR’s Cliff Asness, Andrea Frazzini og Lasse Pedersen dokumenterede i deres indflydelsesrige “Quality Minus Junk”-forskning: markedet belønner kvalitet med en højere pris, men “puzzlingly modest” i forhold til, hvor meget bedre de kvalitetsvirksomheder rent faktisk performer på nøgletal. FTSE Russell har regnet på det samme mønster globalt og finder en tilsvarende negativ korrelation mellem deres rene kvalitets- og værdifaktorindeks, om end mindre udtalt end min egen.

For at gøre det konkret har jeg delt mine 37 aktier op i fire grupper efter, om de scorer over eller under 50 point på henholdsvis værdiansættelse og kvalitet:

Billigt og høj kvalitet (7 aktier, 18,9 %). Det sjældne, attraktive hjørne: Zealand Pharma, Micron, Alphabet, Novo Nordisk, Bavarian Nordic, Danske Bank og Jyske Bank. Det er ikke en købsliste, men det er værd at bemærke, at tre af de syv er danske banker eller biotekselskaber, jeg allerede har skrevet dybdegående analyser af.

Billigt, men lav kvalitet (14 aktier, 37,8 %). Den største gruppe, og den, der kræver mest skepsis. To gode eksempler på, hvorfor: Royal Unibrew har den næsthøjeste værdiscore i hele universet (78), men momentum (32) og det tekniske billede (23) er blandt de svageste, jeg følger, hvilket trækker totalscoren helt ned til 40. T1 Energy ser endnu billigere ud (87), men har samtidig den næstlaveste kvalitetsscore (13). Begge er gode illustrationer af, hvorfor “billigt” alene aldrig er nok: en lav pris uden understøttende fundamentale tal eller kursmomentum er lige så ofte et symptom som en mulighed.

Dyrt, men høj kvalitet (8 aktier, 21,6 %). Nvidia og ASML er arketyperne her: Nvidia har den højeste kvalitetsscore i hele mit univers (100), ASML den laveste værdiscore (8). Markedet betaler tydeligvis en præmie for begges kvalitet. Reddit, Eli Lilly, GE Vernova, Nordea, Genmab og Pandora ligger i samme hjørne, om end mindre ekstremt.

Dyrt og lav kvalitet (8 aktier, 21,6 %). Den mindst attraktive kombination isoleret set: Vestas, Ambu, Carlsberg, Coloplast, DSV, Siemens Energy, Novonesis og Bandwidth. At en aktie ligger her, er ikke i sig selv en dom, momentum eller tekniske forhold kan stadig trække totalscoren op, som det fx sker for Vestas (61 i alt, båret af en momentumscore på 88), men det er den gruppe, hvor jeg selv ville lede grundigst efter en god forklaring, før jeg regnede den for attraktiv.

Momentum trækker mest lige nu, ikke værdiansættelsen

En anden ting, der er værd at være ærlig om: lige nu er det momentum, der driver totalscoren mest på tværs af mine 37 aktier (korrelation 0,74 med totalscoren), fulgt af det tekniske billede (0,70). Kvalitet trækker med 0,42, mens ren værdiansættelse isoleret set kun korrelerer 0,11 med totalscoren, den svageste sammenhæng af de fem.

Det er ikke et designvalg, jeg har lavet bevidst, det er, hvad der sker, når fem lige vægtede delscorer regnes sammen på et marked, hvor kursbevægelserne (momentum og teknisk) tilfældigvis spreder sig mere mellem mine 37 aktier lige nu end værdiansættelsen gør. Med andre ord: en aktie, der topper listen i dag, gør det oftere, fordi den er steget meget for nylig, end fordi den er særligt billig. Det er præcis den slags, jeg selv vil holde øje med over tid, og en god grund til aldrig at læse totalscoren isoleret uden at kigge på, hvilke delscorer der reelt driver den.

Sektormønstre: bank og biotek topper, bryggerier og medico halter

Grupperer jeg de 37 aktier efter sektor (kun sektorer med mindst 2 fulgte aktier, ellers er “gennemsnittet” bare én enkelt aktie), topper bank (63,5 point i snit på tværs af Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nordea) og biotek (61,5, på tværs af Zealand Pharma, Genmab, Bavarian Nordic og Novonesis). I den anden ende ligger bryggerier (43,5, Carlsberg og Royal Unibrew) og medico (44,2, Demant, Coloplast, GN Store Nord og Ambu) lavest.

Jeg vil være forsigtig med at overfortolke det. Med kun 2-6 aktier pr. sektor er det spinkle stikprøver, og et enkelt selskabs kursbevægelse kan flytte et sektorgennemsnit markant. Men mønstret i mine egne delscorer er værd at nævne: alle fire banker har en momentumscore over 70 (77-85), mens begge bryggerier har en momentumscore under 55 (32 og 52) og det svageste tekniske billede i hele universet (23 og 38). Om det afspejler noget reelt i hhv. banksektoren og bryggerisektoren i Norden lige nu, eller bare er støj i to meget små stikprøver, kan jeg ikke afgøre ud fra dette øjebliksbillede alene.

Datakilden bag tallene

37 aktier, én snapshot: 9 er amerikanske og henter alle fem delscorer fra Finnhub, inklusive rigtig SEC-insiderhandelsdata. De resterende 28, hovedsagelig danske og andre europæiske aktier, som Finnhubs gratisplan ikke dækker, henter i stedet kurs og nøgletal fra Yahoo Finance, med analytiker-momentum i stedet for insiderhandel i den sidste delscore. Det er samme metode, jeg allerede bruger på hver enkelt selskabsside, blot kørt samlet.

Den fulde liste

Alle 37 aktier, sorteret efter totalscore. Kolonnerne er værdiansættelse, kvalitet, momentum, teknisk billede og enten analytiker-momentum eller insiderhandel, alt sammen på en skala fra 0 til 100.

Hvad det her ikke viser

Det er værd at være tydelig om, hvad denne øvelse ikke er. Det er ikke bevis for, at nogen af de fem delscorer rent faktisk forudsiger fremtidigt afkast, det har jeg ikke historik nok til at undersøge endnu. Det er ikke en anbefaling om at købe de aktier, der topper listen, eller undgå dem, der bunder, totalscoren er en sammenvejning af fem tal, ikke en fuldstændig analyse af et selskab. Og det er et øjebliksbillede: kurser, marginer og analytikerholdninger flytter sig løbende, så tallene i denne artikel vil se anderledes ud om få uger.

Det, det derimod er, er en ærlig afspejling af, hvad min egen model faktisk viser, når jeg peger den på hele min dækning på samme tid, inklusive de dele af mønsteret, der udfordrer en selv, som at det lige nu er momentum, der trækker mest, ikke værdiansættelse. Den sorterbare oversigt med alle 37 aktier, inklusive den løbende trend, ligger altid opdateret på /aktier/, hvis du vil se, hvordan billedet ser ud, når du læser dette.