Vil du lægge penge til side til dit barn, findes der reelt tre forskellige veje: en klassisk børneopsparing, en aktiesparekonto i barnets navn, eller et frit depot i barnets navn. De har hver deres regelsæt for loft, skat og binding, og det er langt fra ligegyldigt, hvilken du vælger, eller om du ender med at bruge en kombination.
Denne guide går hele vejen rundt: reglerne for børneopsparingskontoen, om den kan investeres eller skal stå kontant, et regneeksempel på, hvor hurtigt loftet rent faktisk nås, en direkte sammenligning af, hvad de tre kontotyper giver efter skat af det samme indskud, og hvornår gaveafgiften kommer i spil. Hvert afsnit har et link videre til den fulde gennemgang, hvis du vil dybere ned i en bestemt del.
1. De tre veje, kort fortalt
| Børneopsparing | Aktiesparekonto (barnets navn) | Frit depot (barnets navn) | |
|---|---|---|---|
| Skat af afkast | Ingen | 17 % om året (lagerprincip) | Aktieindkomst, 27 %/42 %, eller kapitalindkomst efter personfradrag |
| Loft | 72.000 kr. i indskud, i alt | 174.200 kr. i indskud, 2026 | Intet loft |
| Binding | Mindst 7 år, frigives mellem barnets 14. og 21. år | Ingen binding, men beskattes hvert år uanset alder | Ingen binding |
| Kan investeres | Ja, via et særskilt depot | Ja, kun fonde på Skats positivliste | Ja, alt der handles på et depot |
| Hvem kan indbetale | Forældre, bedsteforældre, oldeforældre m.fl., i fællesskab | Kun den, kontoen er oprettet til | Alle, som gave eller lån |
Er formålet et bestemt, relativt beskedent beløb til en fast alder, som konfirmation, kørekort eller studiestart, dækker børneopsparingen alene ofte behovet. Er beløbet større, eller ønsker familien mere frihed over, hvornår og hvordan pengene bruges, bliver aktiesparekonto og frit depot relevante som supplement. De næste afsnit går i dybden med hver del.
2. Børneopsparingskontoen: det klassiske valg
En børneopsparingskonto er en særlig opsparings- eller investeringsordning, reguleret i pensionsbeskatningslovens § 51, der udelukkende har til formål at forsørge et barn. Kontoen skal oprettes senest det år, barnet fylder 14 år, og der kan kun være én gyldig børneopsparingskonto pr. barn i hele dets liv. Opretter familien flere ved en fejl, er det kun den først oprettede, der har skattemæssig gyldighed, medmindre kontiene aftales sammenlagt.
Alle, der kan oprette kontoen, kan også indbetale til den: forældre, bedsteforældre og oldeforældre, samt adoptiv-, sted- og plejeforældre i samme kategorier. Grænsen gælder for alle indskydere tilsammen, ikke pr. person: højst 6.000 kr. om året og 72.000 kr. i alt, eksklusive tilskrevne renter. Der er ingen pligt til at indskyde hvert år, så familien kan sagtens springe et år over og indhente det senere, blot inden for det samlede loft.
Bindingsperioden er mindst 7 år. Udbetaling kan tidligst aftales til det år, barnet fylder 14, og senest til det år, barnet fylder 21. Er kontoen først oprettet med udbetaling ved det 14. år, kan den ikke bagefter forlænges til det 21. år, medmindre det aftales, inden den oprindelige frigivelse indtræder. Til gengæld er selve skattefordelen entydig: renter, udbytte og anden værditilvækst i bindingsperioden er hverken indkomstskatte- eller afgiftspligtige, og det samme gælder det samlede beløb ved frigivelsen.
3. Kan man investere en børneopsparing i aktier og ETF’er?
Ja. Det er en udbredt misforståelse, at en børneopsparing kun kan stå som en almindelig, lavt forrentet kontantkonto. Reglerne giver udtrykkeligt mulighed for at anbringe indeståendet i et særskilt depot med aktier og andre værdipapirer, ud over den traditionelle kontantkonto eller bankens puljeordning.
Det gør skattefordelen markant mere værd over en lang tidshorisont. Fordi al værditilvækst er skattefri, uanset om den kommer fra renter eller kursgevinster, er den reelle forskel mellem at holde pengene kontant og investere dem bredt større på en børneopsparing, end den er på en almindelig ASK eller et frit depot, hvor du under alle omstændigheder betaler skat af gevinsten. Ikke alle banker tilbyder et investeringsdepot til børneopsparing som standard, så det er værd at spørge konkret efter det, hvis I vil investere fremfor at spare op kontant.
4. Loftet på 72.000 kr. gælder kun indskud, ikke værdien
Det er værd at kende en vigtig detalje: loftet på 72.000 kr. gælder de faktiske indskud, ikke kontoens samlede værdi.
“Den, der har oprettet kontoen, […] kan hvert år tilsammen indskyde maksimalt 6.000 kr. og i alt højest 72.000 kr. […] Heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses som indskud.”
Kilde: Skattestyrelsen, Den juridiske vejledning, C.A.10.4.1.4
Sig familien indskyder det fulde årlige beløb, 6.000 kr., ved hvert årsskifte fra barnet er nyfødt. Uanset afkast er indskudsloftet på 72.000 kr. nået efter præcis 12 indskud, altså omkring barnets 12. fødselsdag, for det er kun selve indskuddene, der tælles. Bliver pengene investeret bredt med et antaget gennemsnitligt afkast på 6 % om året i stedet for at stå kontant, er kontoens samlede værdi på det tidspunkt, hvor det sidste tilladte indskud lægges til, omkring 107.000 kr., knap 50 % mere end de indskudte 72.000 kr., fordi de tidlige indskud selv har nået at vokse i mange år.
Herfra er der to muligheder: lade det opsparede beløb blive stående og vokse videre uden yderligere indskud, for kontoen bliver ved med at vokse skattefrit, selvom indskudsgrænsen er nået, eller begynde at lægge overskydende opsparing i et andet regi. Banken har under alle omstændigheder pligt til automatisk at placere ethvert forsøg på at indskyde ud over grænsen på en almindelig konto i barnets navn, men den konto har ikke børneopsparingens skattefrihed.
5. Børneopsparing, ASK eller frit depot: hvad giver mest efter skat?
Regner man samme indskud og samme afkast igennem alle tre kontotyper, bliver skattefordelen konkret. Her er 6.000 kr. om året i 12 år, investeret bredt med et antaget gennemsnitligt afkast på 6 % om året, ført igennem hver kontotypes egne skatteregler:
| Kontotype | Værdi efter 12 år | Merafkast over de 72.000 kr. indskudte |
|---|---|---|
| Børneopsparing (skattefri) | ca. 107.300 kr. | ca. 35.300 kr. |
| Aktiesparekonto i barnets navn (17 % om året) | ca. 100.100 kr. | ca. 28.100 kr. |
| Frit depot, aktieindkomst (27 % om året) | ca. 96.200 kr. | ca. 24.200 kr. |
Børneopsparingen vinder isoleret set, fordi skatten aldrig tager en bid undervejs. Forskellen til aktiesparekontoen er dog mindre, end de 17 procentpoint i sats antyder, for begge konti nyder godt af, at afkastet får lov at vokse videre år efter år. Det er først, når familien har mere end 72.000 kr. at afsætte, at valget for alvor bliver relevant, for så er børneopsparingen ikke længere en mulighed for det overskydende beløb. Se den fulde sammenligning af børneopsparing og aktiesparekonto til barnet for hele regnestykket, inklusive hvornår et frit depot alligevel kan slå begge dele på grund af barnets eget personfradrag.
6. Alternativet: en aktiesparekonto eller et depot i barnets navn
Har familien mere end 72.000 kr. at afsætte, eller vil I have friere rammer for, hvornår pengene bruges, er en almindelig aktiesparekonto eller et frit depot i barnets navn det naturlige supplement. Børn under 18 år kan godt eje begge dele, forvaltet af forældre eller værge indtil myndighedsalderen, og kontoen beskattes uafhængigt af forældrenes egen økonomi.
En aktiesparekonto i barnets navn følger nøjagtig samme regler som for en voksen: 17 % fast skat efter lagerprincippet, og kun fonde på Skats positivliste. Se den fulde gennemgang af aktiesparekontoen for hele regelsættet, herunder loft og betalingsfrist.
Et frit depot har en anden fordel, der er specifik for børn: kapitalindkomst (altså gevinst fra fonde, der ikke står på positivlisten) kan udnytte barnets eget personfradrag, 54.100 kr. i 2026, fordi barnet typisk ikke har anden indkomst at bruge det på. Aktieindkomst kan derimod ikke udnytte personfradraget på samme måde, uanset kontotype. Se søgeværktøjet til Skats positivliste for at tjekke en konkret fonds status, og den fulde gennemgang af skattereglerne for aktier for detaljerne om, hvordan personfradraget og progressionsgrænsen hænger sammen.
7. Tæller indskud som en gave?
Det korte svar er ja.
“Indskud på børneopsparingskonti tæller med i det beløb på højst 80.600 kr., som man i 2026 afgiftsfrit kan give til hvert af sine børn eller børnebørn.”
Kilde: Skattestyrelsen, Den juridiske vejledning, C.A.6.2.1
Giver begge forældre hver især det fulde beløb, kan et barn modtage op til 161.200 kr. afgiftsfrit fra sine forældre samlet i 2026, for hver forælder tæller som selvstændig giver, ud over hvad bedsteforældre eller oldeforældre selv måtte give oveni som deres egne selvstændige givere.
I praksis er det sjældent en reel bekymring for selve børneopsparingen: loftet på 6.000 kr. om året er langt under den afgiftsfrie grænse på 80.600 kr., så børneopsparingen alene rammer aldrig grænsen. Det bliver først relevant, hvis den samme giver også lægger større beløb i et depot eller giver andre store gaver til barnet i samme kalenderår, for det er den samlede sum fra hver enkelt giver, der tæller med op mod grænsen, ikke børneopsparingen isoleret set. Overstiger en givers samlede gaver til barnet grænsen, er satsen på det overskydende beløb 15 %, og gaven skal anmeldes til Skattestyrelsen senest 1. maj året efter. Se den fulde gennemgang af gaveafgift til børn og børnebørn for reglerne om flere givere, anmeldelsesfrister og de typiske faldgruber.
8. Hvilken løsning passer til hvilket formål
Er formålet et konkret, garanteret beløb inden for de næste 5-15 år, konfirmation, kørekort, en studiestart, er børneopsparingen stadig et solidt udgangspunkt, særligt hvis den investeres bredt i stedet for at stå kontant. Skattefriheden er entydig, og loftet er sjældent et reelt problem for den type formål.
Er målet derimod en større opsparing frem mod myndighedsalderen, eller vil familien lægge mere til side, end børneopsparingens loft tillader, er et frit depot eller en aktiesparekonto i barnets navn det oplagte supplement. Mange familier ender med at bruge begge dele: børneopsparingen fyldes op til loftet, mens resten går i et depot, der udnytter barnets eget personfradrag på kapitalindkomst. Vil du se, hvordan den type beslutning passer ind i en bredere porteføljestrategi, kan du læse den samlede guide til at opbygge en ETF-portefølje.
Hele overblikket
- De tre veje sammenlignet på loft, skat og binding
- Reglerne for selve børneopsparingskontoen
- Sådan investerer du kontoen fremfor at lade den stå kontant
- Hvornår loftet på 72.000 kr. rent faktisk rammes
- Fuld sammenligning: børneopsparing mod ASK og frit depot
- Aktiesparekontoen i detaljer og skattereglerne for et frit depot
- Gaveafgiften: grænser, flere givere og anmeldelse
- Sådan passer valget ind i en bredere porteføljestrategi
Ingen af de tre kontotyper er forkerte. De løser forskellige dele af opgaven, og de fleste familier ender med at bruge mere end én. Denne guide findes, så du kan se hele beslutningen samlet, og selv vurdere, hvilken kombination der passer til jeres situation.