De to lyder som om, de burde være det samme: en samlet kurv af værdipapirer, du kan købe én andel af. Og økonomisk giver de ofte samme type eksponering. Forskellen ligger i tre ting: hvordan prisen på din andel dannes, hvad det typisk koster løbende, og hvordan gevinsten beskattes, som ikke altid følger den kategori, navnet lægger op til.

Sådan dannes prisen

En ETF er børsnoteret og handles løbende gennem hele børsens åbningstid, ligesom en almindelig aktie. Kursen bevæger sig time for time, drevet af udbud og efterspørgsel, og holdes tæt på fondens reelle indre værdi af en mekanisme, hvor store, autoriserede aktører løbende kan skabe eller indløse andele.

En investeringsforening prisfastsættes normalt kun én gang om dagen, typisk efter børsens lukketid, ud fra den samlede værdi af det, fonden ejer. Lægger du en ordre midt på dagen, ved du ikke præcis, hvilken kurs du får, du får dagens indre værdi, uanset hvornår du handlede. Det er en mindre praktisk forskel for de fleste langsigtede investorer, men det betyder, at du ikke kan reagere på en kursbevægelse i løbet af dagen på samme måde som med en ETF.

Omkostningerne

ETF’er er oftest, men ikke altid, passivt forvaltede: de følger bare et indeks uden en forvalter, der aktivt vælger aktier, hvilket typisk giver en lavere løbende omkostning (ÅOP). Danske investeringsforeninger findes i begge varianter, både passive, indeksfølgende foreninger og aktivt forvaltede, hvor en forvalter forsøger at slå markedet. De aktivt forvaltede har typisk en markant højere ÅOP, fordi du betaler for forvalterens arbejde, ikke kun for den underliggende handel. Sammenlign altid den konkrete ÅOP, uanset om det er en ETF eller en investeringsforening, i stedet for at antage, at den ene kategori generelt er billigere.

Skatten er ikke bundet til navnet

Den del, der ofte misforstås, er denne: hvilken skattesats du betaler, afhænger af, hvilken skattemæssig kategori fonden konkret er placeret i, ikke af om produktet hedder “ETF” eller “investeringsforening”.

ETF’er er næsten altid det, skattelovgivningen kalder et investeringsselskab, og dermed lagerbeskattet: du beskattes af årets værditilvækst hvert år, uanset om du har solgt. Det har vi allerede gennemgået i dybden.

Danske investeringsforeninger kan derimod høre til flere forskellige kategorier. Nogle er også investeringsselskaber, lagerbeskattede på samme måde som ETF’er. Andre er såkaldte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, ofte de “udloddende” foreninger, som er forpligtet til hvert år at udlodde en minimumsandel af årets resultat som udbytte til dig, beskattet efter andre regler. Endnu andre er akkumulerende foreninger, der ikke er investeringsselskaber, med sin egen, tredje beskatningsmodel.

Det betyder i praksis: du kan ikke gå ud fra, at “investeringsforening” automatisk betyder samme skattespor som en ETF, eller for den sags skyld samme skattespor som en anden investeringsforening. Tjek den konkrete fonds skattemæssige status, typisk oplyst i fondens eget faktaark eller på Skattestyrelsens liste over investeringsinstitutter, før du regner med en bestemt beskatning.

Hvornår giver hver mening

Vil du have en enkel, billig, bredt spredt kerneposition, og er du ikke afhængig af at kunne handle løbende i løbet af dagen, er en passiv, bred ETF ofte det simpleste valg, og den er samtidig skattemæssigt forudsigelig (lagerbeskattet investeringsselskab). Er du derimod interesseret i en dansk investeringsforening, fordi den fx investerer efter en bestemt aktiv strategi eller tema, du ikke kan finde en tilsvarende ETF for, er det stadig et gyldigt valg, men tjek både ÅOP og den skattemæssige kategori først, i stedet for at antage noget om nogen af delene.

Dette er trin 2 i den samlede guide til at opbygge en ETF-portefølje, hvis du vil se, hvordan valget hænger sammen med resten af beslutningerne.