Deflation

Deflation er, når det generelle prisniveau falder over en længere periode. Det modsatte af inflation. Hver krone kan købe lidt mere end året før. Det lyder godt for forbrugerne, men vedvarende deflation er noget, centralbankerne frygter, fordi den kan bremse hele økonomien.

Sådan virker det

Når folk forventer, at priserne falder, udskyder de store køb som bil, bolig og maskiner, fordi det bliver billigere at vente. Virksomhederne sælger mindre, sænker priserne og skærer i lønninger og ansættelser. Samtidig bliver gæld tungere at bære, fordi lønnen falder, mens gælden står fast i kroner.

Deflation skal ikke forveksles med disinflation. Disinflation betyder, at inflationen falder, fx fra 5 % til 2 %. Priserne stiger stadig, bare langsommere.

Det mest kendte eksempel er Japan, hvor priserne faldt i flere perioder fra slutningen af 1990’erne.

Eksempel

Regneeksempel: Priserne falder 2 % om året. Du har et lån på 1.000.000 kr. med 3 % i rente. Selvom renten ser lav ud, er den reale rente ca. 5 %, fordi lånet også vokser i forhold til priserne og typisk til lønnen. Har du omvendt 100.000 kr. på en konto til 0 % rente, kan de efter et år købe varer for ca. 102.000 kr. i dagens priser.

Det skal du være opmærksom på

Ved deflation sænker centralbankerne typisk styringsrenten så langt, de kan. Det har historisk været godt for statsobligationer med fast rente, mens aktier i gældstunge selskaber har det svært. Jeg kigger derfor på gælden i mine selskaber, når jeg vurderer, hvor sårbare de er over for faldende priser.

Mere om priser, renter og aktier i inflation og din portefølje.