Nasdaq

Nasdaq er en børs i New York, der blev grundlagt i 1971 som verdens første elektroniske aktiemarked. Mange af verdens største teknologiselskaber er noteret her. Ordet bruges om tre ting: selve børsen, de indeks, der følger aktierne på den, og koncernen Nasdaq Inc., som også driver børserne i Norden, herunder Nasdaq Copenhagen, hvor C25-aktierne handles.

Sådan virker det

Når nyhederne siger “Nasdaq faldt 2 %”, mener de et af to indeks:

• Nasdaq Composite indeholder næsten alle aktier, der er noteret på Nasdaq-børsen, flere tusinde selskaber.
• Nasdaq-100 indeholder de 100 største selskaber på børsen, uden finansielle selskaber som banker.

Begge er vægtet efter markedsværdi, så de største selskaber fylder mest. Fordi så meget af indekset er teknologi, svinger Nasdaq typisk mere end det bredere S&P 500.

Eksempel

Regneeksempel med runde tal: Et indeks består af tre selskaber med en markedsværdi på 3.000, 1.500 og 500 mia. dollar, i alt 5.000 mia. Det største selskab vejer 60 % (3.000 / 5.000). Stiger det selskab 10 %, mens de to andre står stille, stiger indekset 6 %. Det viser, hvorfor få store selskaber kan trække hele Nasdaq-100 op eller ned.

Det skal du være opmærksom på

Nasdaq-100 er koncentreret i én sektor og i få store navne. Køber du en ETF, der følger indekset, får du derfor en anden spredning end med et bredt globalt indeks. Tjek, om fonden står på Skats positivliste, for ellers bliver gevinsten beskattet som kapitalindkomst.

Jeg kigger på Nasdaq-tallene som et mål for, hvordan det går med de store teknologiaktier, og ser på fordelingen i mine fonde, før jeg lægger flere penge i samme sektor. Mere om spredning i diversificering: hvor mange aktier.