Mange danske porteføljer er blevet tech-tunge de seneste år uden at ejeren har valgt det. En global ETF, en Nasdaq-ETF ved siden af og et par enkeltaktier som Nvidia og Microsoft, og så står over halvdelen af pengene pludselig i én sektor. Det har betalt sig, men det betyder også, at et fald i tech rammer hele depotet. Her er en konkret plan for at gøre porteføljen mindre risikabel, med tal fra de tre seneste kriser og en beregner, hvor du kan flytte pengene og se, hvad det havde kostet dig.

ca. 30 %Tech i en bred global ETF i forvejenMSCI World, faktaark efterår 2026
-35 %Nasdaq-100 fra top til bund i rentechokket 2022Yahoo, egen beregning
-16 %Forbrugsvarer og sundhed i samme periodeYahoo, egen beregning
20 % mod 8 %Årligt afkast de seneste 10 år: tech mod forbrugsvarerYahoo, egen beregning

Kort svar: sådan gør du

  1. Regn din reelle tech-andel ud. Husk tech inde i den brede ETF.
  2. Sæt et mål, fx 25-35 % tech i alt, og skriv det ned.
  3. Vælg 2-4 defensive byggeklodser: forbrugsvarer, sundhed, lav volatilitet og obligationer. Brug ETF’er, ikke enkeltaktier.
  4. Lad nye indskud gå til de defensive klodser først. Det koster ingen skat.
  5. Sælg kun det, der skal til, og tjek skatten, før du sælger enkeltaktier i frit depot.
  6. Rebalancér en til to gange om året efter et fast bånd.

Resten af guiden gennemgår hvert trin med tal og et regneeksempel.

Hvad gør en aktie defensiv?

En defensiv aktie er et selskab, hvis salg ikke svinger meget med økonomien. Folk køber tandpasta, insulin, strøm og bilforsikring, også når de bliver fyret eller renten stiger. Indtjeningen holder bedre, og derfor falder aktien typisk mindre, når markedet falder. Prisen er, at den også stiger mindre, når det går godt.

Fagudtrykket er beta: hvor meget en aktie plejer at bevæge sig, når markedet bevæger sig 1 %. En beta på 1,4 betyder, at aktien i gennemsnit bevæger sig 1,4 % for hver 1 % i markedet. Defensive aktier har typisk en beta under 1, store tech-aktier ofte over 1.

SektorHvorfor den er defensivEksempler
ForbrugsvarerMad, drikke og personlig pleje købes uanset konjunkturenProcter & Gamble, Nestlé, Coca-Cola, Carlsberg
SundhedMedicin og hospitalsudstyr er ikke noget, man udskyderJohnson & Johnson, Novo Nordisk, Coloplast
ForsyningStrøm, vand og varme med regulerede priserIberdrola, NextEra, Ørsted
ForsikringFaste præmier, som folk betaler hvert årTryg, Allianz

Eksemplerne er ikke anbefalinger. Som du ser længere nede, har flere af dem skuffet voldsomt.

Trin 1: find din reelle tech-andel

Det er her, de fleste undervurderer risikoen. En bred global ETF som iShares Core MSCI World ligner den sikre del af porteføljen, men omkring 30 % af den er tech, og de største positioner er Apple, Nvidia og Microsoft (MSCI World-faktaark, efterår 2026). Ejer du samme aktier direkte, ejer du dem to gange.

Regneeksempel. Et depot på 200.000 kr.:

PositionVærdiHeraf techTech i kr.
Global ETF (MSCI World)80.000 kr.ca. 30 %24.000 kr.
Nasdaq-100 ETF60.000 kr.regnes som 100 %60.000 kr.
Nvidia40.000 kr.100 %40.000 kr.
Novo Nordisk20.000 kr.0 %0 kr.
I alt200.000 kr.124.000 kr. (62 %)

Nasdaq-100 regner jeg som ren tech, selv om Amazon og Alphabet formelt står i andre sektorer. De bevæger sig som tech, og det er det, der tæller i en krise. Ejeren af depotet ovenfor tror måske, at 40 % er “sikkert” i den globale ETF, men 62 % af pengene står reelt i tech.

Sådan gør du selv: skriv dine positioner op i et regneark. For hver ETF finder du sektorfordelingen på udbyderens side under “Holdings” eller “Exposure”. Gang værdien med tech-andelen og læg det sammen.

Trin 2: se, hvad tech-risikoen har kostet i kriser

Her er de tre seneste kriser, målt fra top til bund. Tallene er mine egne beregninger på daglige kurser med udbytte geninvesteret, i dollar, for en amerikansk ETF, der følger hver sektor.

Fald fra top til bund i tre kriser
Corona-krakket 2020Rentechokket 2022Toldchokket 2025

Tech (Nasdaq-100)

-29 %
-35 %
-23 %

Bred global ETF

-34 %
-26 %
-17 %

Forbrugsvarer

-25 %
-16 %
-8 %

Sundhed

-28 %
-16 %
-14 %

Forsyning

-36 %
-21 %
-8 %

Lav volatilitet (global)

-29 %
-18 %
-8 %

Obligationer (valutasikret)

-6 %
-15 %
-2 %

Amerikanske ETF'er som målestok (QQQ, ACWI, XLP, XLV, XLU, ACWV, BNDX). Dollar, udbytte geninvesteret. Kilde: Yahoo Finance, egen beregning 11.11.2026.

Tre ting springer i øjnene:

  • I rentechokket 2022 faldt tech dobbelt så meget som forbrugsvarer og sundhed (35 % mod 16 %). Det var den krise, hvor en tech-tung portefølje led mest.
  • Under corona-krakket i 2020 holdt tech bedre end alt andet bortset fra obligationer. Forsyning faldt 36 %, mere end tech. Defensiv betyder “falder typisk mindre”, og nogle gange gør den ikke.
  • Obligationer var den bedste stødpude i to af tre kriser. I 2022 faldt de 15 %, fordi det netop var renten, der steg.

Og så er der prisen for at være defensiv. Over de seneste 10 år har tech givet langt mere:

Årligt afkast de seneste 10 år, i procent (USD, udbytte geninvesteret)
20,1 %Tech
12,5 %Bred global ETF
8,4 %Forbrugsvarer
12,6 %Sundhed
9,2 %Forsyning
8,2 %Lav volatilitet
1,6 %Obligationer

Med 20 % om året bliver 100.000 kr. til ca. 620.000 kr. på 10 år. Med 8 % om året bliver det ca. 216.000 kr. (regneeksempel, før skat). De seneste 10 år har været tech’s bedste årti, og ingen ved, om det næste bliver det samme. Men gør dig klart, at en mere defensiv portefølje har en pris i gode år. Du betaler for et mindre fald, når det går galt.

Trin 3: prøv forskellige fordelinger

Vælg en af de tre fordelinger, eller træk i skyderne. Skriv dit eget depotbeløb, så ser du faldet i kroner.

Bemærk, hvad der sker med “værste fald”, når du går fra tech-tung til balanceret: det går fra 31,6 % til 26,5 %, mens det årlige afkast over 10 år går fra ca. 17 % til ca. 12 %. I rentechokket ville et depot på 200.000 kr. være faldet ca. 63.000 kr. med den tech-tunge fordeling og ca. 47.000 kr. med den balancerede. Det er de tal, du skal tage stilling til.

Trin 4: vælg dine defensive byggeklodser

Jeg ville bruge ETF’er til den defensive del. Grunden står i næste afsnit om danske aktier: en enkelt “defensiv” aktie kan falde lige så meget som tech. Aktie-ETF’erne her står på Skats positivliste, så de kan ligge på en aktiesparekonto. Tjek selv ISIN-nummeret, før du køber, for listen opdateres. Obligations-ETF’en står ikke på listen, se noten under tabellen.

ByggeklodsEksempel på ETFISINHvad den gør
ForbrugsvarerXtrackers MSCI World Consumer StaplesIE00BM67HN09Globale producenter af mad, drikke og husholdningsvarer
SundhedXtrackers MSCI World Health CareIE00BM67HK77Medicin og medicoudstyr, ÅOP 0,25 %
Lav volatilitetiShares Edge MSCI World Minimum VolatilityIE00B8FHGS14Globale aktier, der historisk har svinget mindst, ÅOP 0,30 %
ObligationeriShares Core Global Aggregate BondIE00BDBRDM35Globale obligationer, valutasikret til euro, ÅOP 0,10 %
Forsyning (valgfri)Xtrackers MSCI World UtilitiesIE00BM67HQ30Strøm og vand. Rentefølsom, som corona og 2022 viste
Sitets søgeværktøj til Skats positivliste med en søgning på ISIN IE00BM67HN09. Resultatet Xtrackers MSCI World Consumer Staples viser, at fonden står på listen og må ligge på aktiesparekonto.
Sådan tjekker du en defensiv ETF: skriv ISIN-nummeret i søgeværktøjet til positivlisten. Her med Xtrackers MSCI World Consumer Staples.

En note om minimum volatility. Sådanne ETF’er vælger de aktier, der har svinget mindst, med loft over hver sektor. De har derfor stadig noget tech, men typisk mindre end den brede ETF. Under corona-krakket faldt den globale udgave 29 %, i 2022 18 % og i toldchokket 8 %.

En note om obligationer. Vælg en valutasikret obligations-ETF. Uden valutasikring svinger dollaren mere end selve obligationerne, og så forsvinder stødpuden. Positivlisten omfatter kun aktiebaserede fonde, så en obligations-ETF kan ikke ligge på en aktiesparekonto, og i et frit depot beskattes gevinsten som kapitalindkomst. Har du en ratepension eller aldersopsparing, er den et oplagt sted til obligationsdelen: der er skatten 15,3 % PAL-skat. Så kan aktiedelen blive på aktiesparekontoen. Se ratepension.

Pas på: en defensiv aktie er ikke en defensiv portefølje

Her er de danske aktier, mange har regnet for defensive. Tallene er fra sitets kriseside og viser faldet fra top til bund.

AktieFinanskrisenCorona 2020Rentechok 2022Toldchok 2025I dag
Novo Nordisk-31 %-21 %-21 %-40 %57 % under toppen før toldchokket
Coloplast-40 %-14 %-37 %-21 %53 % under toppen før rentechokket
Ørsted(ikke noteret)-25 %-38 %-26 %74 % under toppen før rentechokket
Tryg-39 %-29 %-17 %-12 %Tilbage på toppen efter hver krise
Typisk dansk aktie-77 %-35 %-39 %-19 %

Novo Nordisk faldt mindre end den typiske danske aktie i fire kriser i træk. Så kom konkurrencen på fedmemedicin, og aktien ligger i dag 57 % under toppen. Coloplast og Ørsted er samme historie med andre årsager: renter, priser og projekter. Sektoren var defensiv, men selskabet havde sine egne problemer, og dem beskytter sektoren dig ikke mod.

Derfor ville jeg holde den defensive del i brede ETF’er med hundredvis af selskaber. Vil du eje enkelte defensive aktier, så hold hver enkelt lille.

Trin 5: flyt pengene uden at betale unødig skat

Hvordan du flytter pengene, afgør, hvad det koster. Her er rækkefølgen, jeg ville bruge.

1. Nye indskud først. Sætter du 3.000 kr. ind om måneden, kan de i et år gå til de defensive klodser. Det er 36.000 kr. flyttet uden at sælge noget og uden skat. I eksemplet med 200.000 kr. falder tech-andelen fra 62 % til ca. 52 % alene på det (regneeksempel uden kursudsving).

2. Sælg ETF’er før enkeltaktier. ETF’er er lagerbeskattede: du betaler skat af årets værdistigning hvert år, uanset om du sælger. Et salg udløser derfor ikke ekstra skat. På aktiesparekontoen gælder det samme, med 17 %.

3. Enkeltaktier i frit depot til sidst. Her er der realisationsbeskatning. Har du købt Nvidia for 10.000 kr., og er de nu 40.000 kr. værd, udløser et salg af det hele skat af 30.000 kr. gevinst: 27 % af de første 79.400 kr. aktieindkomst i 2026 og 42 % over. Sælg derfor kun en del, eller spred salget over to kalenderår, så du bruger progressionsgrænsen to gange. Se skat af aktier for detaljerne.

To vandrette søjler. Før: 30 % Nasdaq-100, 20 % Nvidia, 40 % global ETF, 10 % Novo Nordisk, i alt 62 % tech. Efter: 15 % Nasdaq-100, 5 % Nvidia, 35 % global ETF, 10 % forbrugsvarer, 10 % sundhed, 10 % lav volatilitet, 15 % obligationer, i alt ca. 31 % tech.
Regneeksemplet før og efter: tech-andelen går fra 62 % til ca. 31 %, og det beregnede fald i rentechokket fra ca. 30 % til ca. 24 %. Novo-positionen er solgt og erstattet af sundheds-ETF’en.

Sådan ser det ud i kroner for depotet på 200.000 kr. efter et år med 36.000 kr. i nye indskud (i alt 236.000 kr., regneeksempel uden kursudsving):

PositionFørEfterHandling
Nasdaq-100 ETF60.000 kr.35.400 kr. (15 %)Sælg for 24.600 kr. (ETF, ingen ekstra skat)
Nvidia40.000 kr.11.800 kr. (5 %)Sælg for 28.200 kr., gerne fordelt over to år
Global ETF80.000 kr.82.600 kr. (35 %)Køb for 2.600 kr.
Novo Nordisk20.000 kr.0 kr.Sælg, erstattes af sundheds-ETF
Forbrugsvarer-ETF0 kr.23.600 kr. (10 %)Køb
Sundheds-ETF0 kr.23.600 kr. (10 %)Køb
Lav volatilitet-ETF0 kr.23.600 kr. (10 %)Køb
Obligations-ETF0 kr.35.400 kr. (15 %)Køb

Tech-andelen er nu 15 % + 5 % + 30 % af 35 % = ca. 31 %, tæt på den brede ETF alene. Novo bliver solgt, fordi en enkelt medicinalaktie er en koncentreret risiko, ikke fordi jeg har en mening om selve aktien.

Trin 6: hold fordelingen med et fast bånd

Når fordelingen er sat, vil tech typisk vokse igen i gode år. Sæt et bånd på ca. 20 % af målvægten: med et mål på 15 % i Nasdaq-100 handler du først, når den er over 18 % eller under 12 %. Tjek en til to gange om året. Hele metoden og forskningen bag står i rebalancering i praksis.

Det, du skal være opmærksom på

  • Gør det ikke i panik. Det dyreste tidspunkt at blive defensiv er lige efter et krak, hvor du sælger tech billigt. Beslut fordelingen, mens markedet er roligt.
  • Defensive aktier kan være dyre. Når mange søger sikkerhed på én gang, stiger prisen på dem, og så falder det fremtidige afkast. Kig på P/E for sektoren, før du køber, fx på sektorsiden for forbrugsvarer.
  • Høj udbytteprocent er ikke det samme som defensiv. En høj udbytteprocent skyldes ofte en faldende kurs. Se på, om udbyttet er dækket af indtjeningen.
  • Valuta. Tallene i guiden er i dollar. En dansk investor får også dollarens udsving med. Læs valutarisiko på udenlandske aktier.
  • Renter. Forsyning og obligationer er rentefølsomme. Stiger renten hurtigt, som i 2022, hjælper de mindre.
  • Overlap. Tjek de 10 største positioner i alle dine fonde. Står de samme navne i flere, ejer du mere af dem, end du tror.
  • Historik er ikke en garanti. Næste krise kan ramme sundhed eller forbrugsvarer hårdest. Spredning over flere byggeklodser er det, der beskytter dig, når du ikke ved, hvad der kommer.

Min egen konklusion

Hvis mit depot havde 60 % tech, ville jeg ikke sælge det hele. Tech har været den bedste sektor i 10 år, og det kan fortsætte. Men jeg ville spørge mig selv, om jeg kunne holde fast i et fald på 30-35 % af hele depotet. Kan jeg ikke det, er det bedre at tage noget af risikoen af nu: nye indskud i forbrugsvarer, sundhed, lav volatilitet og obligationer, ETF-salg før enkeltaktier, og et fast bånd for rebalancering. Så er det fordelingen, der bestemmer risikoen, og ikke den sektor, der tilfældigvis er steget mest.

Vil du se, hvordan forskellige fordelinger har klaret sig over længere tid, kan du prøve porteføljesimulatoren. Og har du ikke styr på grundlaget, er den samlede guide til en ETF-portefølje det rigtige sted at starte.