Du vælger en platform, opretter et depot og en kontotype, finder aktien, lægger en ordre (marked eller limit) og bekræfter. Det er hele processen ved køb af aktier, uanset om du kalder det aktiehandel, aktiekøb eller bare “at komme i gang”. Selve handlingen tager typisk under 15 minutter, når depotet først er godkendt.
Har du ikke styr på, hvad en aktie egentlig er, eller hvorfor man investerer i det hele taget, er start her-guiden det rigtige sted at begynde. Denne side handler kun om selve handlingen: fra “jeg vil gerne i gang med at handle med aktier” til “jeg har lige købt min første aktie.”
Trin 1: Vælg en platform
De fleste danske banker og en række uafhængige mæglere tilbyder aktiehandel. Der er ingen platform, der er den rigtige for alle, men det er værd at sammenligne på tre ting:
- Kurtage: hvad koster det pr. handel, for de beløb du reelt kommer til at handle for? Brug kurtage-beregneren til at se, hvor stor en andel af din egen handelsstørrelse gebyret æder.
- Kontotyper: tilbyder platformen dem, du vil bruge (fx aktiesparekonto, se trin 2)?
- Regulering: er platformen underlagt dansk eller EU-tilsyn med indskydergaranti?
Jeg vil bevidst ikke anbefale én konkret platform her, alt for mange guider om det her emne er reelt reklamer i forklædning, og det gavner ikke dig som ny investor. Men der er én forskel, nybegyndere sjældent kender til, og som er værd at kende, før du vælger:
| Danske banker og uafhængige platforme | Udenlandske mæglere | |
|---|---|---|
| Eksempler | Din bank, eller en dansk uafhængig investeringsplatform | En udenlandsk mægler uden dansk indberetningsaftale |
| Aktiesparekonto | Typisk understøttet | Kan ikke tilbydes, det er en dansk kontotype med krav om dansk indberetningspligt |
| Indberetning til Skat | Sker automatisk | Kun hvis platformen har en indberetningsaftale med Skattestyrelsen, ellers skal du selv indberette dine handler |
| Kurtagestruktur | Varierer: fast beløb, procent med minimum, eller en blanding | Varierer, ofte lavere nominelt, men tjek valuta- og opbevaringsgebyrer |
Konkrete kurtagesatser ændrer sig ofte og hører derfor ikke hjemme i en tabel, der skal holde over tid, tjek dem direkte på platformens egen prisside. Pointen med tabellen er den strukturelle forskel: vælger du en udenlandsk platform, kan du miste adgangen til aktiesparekontoen og få et ekstra stykke administrativt arbejde, du ellers ikke ville have haft.
Trin 2: Opret et depot og vælg kontotype
Et depot er kontoen, dine aktier ligger i. Oprettelsen foregår med MitID, og selve formularen tager typisk kun få minutter. Den bagvedliggende godkendelse (identitets- og hvidvaskkontrol) kan derimod tage fra få timer til et par bankdage, afhængigt af platformen, det er ofte her, “under 15 minutter” reelt bliver til “i morgen”, hvis du opretter depotet for første gang.
Når du opretter depotet, skal du samtidig tage stilling til kontotype, typisk mellem et almindeligt (frit) depot og en aktiesparekonto.
Det er et vigtigt valg, fordi det påvirker, hvordan du beskattes. Jeg går ikke i dybden med det her, men se i stedet den fulde guide til aktiesparekontoen og skat af aktier i et frit depot, hvis du vil forstå forskellen, før du opretter kontoen.
Trin 3: Find aktien
De fleste platforme har et søgefelt, hvor du kan søge på selskabets navn eller ticker (det korte bogstavkode-symbol, en aktie handles under, fx NOVO-B for Novo Nordisk). Tjek altid, at du har fundet den rigtige børs og det rigtige valutaklasse. Nogle selskaber er noteret flere steder, og priserne kan variere en smule mellem dem.
Trin 4: Vælg din ordretype
Her træffer nybegyndere ofte et valg, de ikke helt forstår konsekvensen af. Der er to grundlæggende ordretyper:
Markedsordre udføres med det samme til den aktuelle kurs. Du er garanteret, at handlen bliver gennemført, men ikke præcis til hvilken pris.
Limitordre udføres kun til den pris, du selv sætter, eller bedre. Du er garanteret prisen, men ikke, at handlen overhovedet bliver gennemført, hvis kursen aldrig rammer din grænse.
Forskellen betyder mest ved illikvide eller volatile aktier. Sig du vil købe en mindre, tyndt handlet aktie, der senest blev handlet til 100 kr., men hvor der lige nu kun ligger sælgere fra 108 kr. og opad:
| Kurs | Hvad ligger der |
|---|---|
| 108 kr. og opad | Sælgere, der venter lige nu |
| 101 kr. | Din limitordre, hvis du sætter den her |
| 100 kr. | Sidst handlede kurs (ikke nødvendigvis tilgængelig længere) |
Lægger du en markedsordre, kan du risikere at få den til 108 kr. eller mere, ikke de 100 kr., du så senest. Lægger du i stedet en limitordre på 101 kr., bliver din ordre enten udført til den pris eller slet ikke. Men du undgår at betale en pris, du ikke havde regnet med.
Som ny investor vil jeg som udgangspunkt anbefale limitordre, medmindre du handler en meget likvid, storkapitaliseret aktie i almindelig åbningstid. Der er forskellen typisk minimal, men beskyttelsen ved limit koster dig ingenting alligevel.
Trin 5: Bekræft og følg op
Når du har valgt antal aktier (eller det beløb, du vil investere for) og ordretype, bekræfter du handlen. Er det en markedsordre, dukker aktierne typisk op i din portefølje med det samme eller inden for få minutter. Er det en limitordre, kan der gå længere tid, eller den bliver måske aldrig udført, hvis kursen ikke rammer din grænse.
Du kan altid se dine handler og din samlede beholdning under depotoversigten på din platform.
Sådan sælger du igen
Processen er den samme, bare omvendt: find aktien i din portefølje, vælg “sælg,” angiv antal og ordretype, og bekræft. En markedsordre til salg udføres straks til den aktuelle kurs; en limitordre til salg udføres kun, hvis kursen når op på (eller over) den pris, du sætter.
Handler du ofte i mindre beløb, er det værd at holde øje med, hvor meget kurtage og andre gebyrer reelt æder af dit afkast, både ved købet og når du sælger igen. Se kurtage-beregneren for dit eget beløb, og mine egne noter om gebyrer for de omkostninger, der ellers er lette at overse.
Dette er trin 6 i den samlede guide til at opbygge en ETF-portefølje, hvis du vil se, hvad der kommer før og efter selve købet.