Market maker

En market maker er en aktør, typisk en bank eller et specialiseret handelsfirma, som har forpligtet sig til hele tiden at stille en købskurs og en salgskurs i et bestemt værdipapir. Det sikrer, at du kan købe eller sælge, også når der ikke lige er en anden privat investor på den anden side. Market makeren tjener på forskellen mellem de to kurser, det såkaldte spread.

Sådan virker det

Market makeren lægger en købsordre (bud) og en salgsordre (udbud) ind i ordrebogen på samme tid. Når du sælger, køber market makeren, og når du køber, sælger market makeren. Den løber altså en risiko for at sidde med værdipapirer, der falder i værdi, og spreadet er betalingen for den risiko og for at levere likviditet.

Market makere er særligt vigtige i:

• ETF’er og investeringsforeninger, der handles på børsen, hvor de holder kursen tæt på den indre værdi
• mindre aktier og obligationer med få daglige handler
• certifikater, warrants og andre produkter, hvor udstederen ofte selv er market maker

Eksempel

Regneeksempel: En market maker stiller 99,90 kr. i bud og 100,10 kr. i udbud på en ETF. Spreadet er 0,20 kr., eller 0,2 % af kursen.

Køber du for 50.000 kr. og sælger igen med det samme, taber du cirka 100 kr. på spreadet, ud over kurtagen. Tjener market makeren de 0,20 kr. på mange handler om dagen, bliver det til en forretning, selv om beløbet pr. handel er lille.

Det skal du være opmærksom på

Uden for børsens normale åbningstid, og især i de første minutter efter åbning, kan market makere trække sig eller udvide spreadet. Handler du en udenlandsk ETF, mens dens hjemmemarked er lukket, kan spreadet også være bredere, fordi market makeren har sværere ved at afdække sig.

Jeg bruger en limitordre, når jeg handler i noget, hvor en market maker står for det meste af handlen. Så ved jeg, hvilken kurs jeg højst betaler, og undgår at blive handlet på et kortvarigt bredt spread. Det kan også betale sig at kigge på spreadet før handlen. Er det usædvanligt bredt, venter jeg til senere på dagen.