Kildeskat på udbytte

Kildeskat på udbytte er den skat, et land trækker af udbyttet fra sine selskaber, når aktionæren bor i et andet land. Ejer du amerikanske aktier, trækker USA skat af udbyttet, før det lander i dit depot. Bagefter skal du også betale dansk skat af det samme udbytte, og her kommer dobbeltbeskatningsaftalerne ind.

Sådan virker det

Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med mange lande. De bestemmer, hvor meget det andet land må beholde. Danmark giver typisk kun credit, altså fradrag i den danske skat, for op til 15 % udenlandsk skat. Har det andet land trukket mere, skal du selv søge den overskydende del tilbage hos det lands skattemyndighed.

For USA er reglen velkendt: Har du udfyldt en W-8BEN-blanket hos din bank eller mægler, trækker USA 15 %. Uden blanketten trækker USA 30 %. Andre lande har deres egne satser og regler for tilbagesøgning, så tjek dem, før du køber.

Eksempel

Regneeksempel med en amerikansk aktie, der udbetaler 1.000 kr. i udbytte, og hvor du ligger under progressionsgrænsen:

• Med W-8BEN trækker USA 15 %: 150 kr.
• Dansk skat på 27 %: 270 kr.
• Du får credit for de 150 kr. og betaler 120 kr. i Danmark.
• Samlet skat: 270 kr.

Uden W-8BEN trækker USA 300 kr. Du får stadig kun credit for 150 kr. og betaler 120 kr. i Danmark. Samlet skat: 420 kr., medmindre du søger de 150 kr. tilbage i USA.

Det skal du være opmærksom på

Jeg tjekker altid, at W-8BEN er på plads, når jeg åbner et nyt depot, fordi det er det nemmeste sted at miste penge på udbytte. Blanketten gælder kun i en periode, typisk tre år, så spørg din bank eller mægler, om den stadig er gyldig.

På en aktiesparekonto kan udenlandsk kildeskat ikke modregnes i den danske skat, så her er den en ren ekstraudgift. Vil du regne på udbytte efter skat, så prøv udbytte-beregneren. Reglerne for danske udbytter står under udbytteskat og i skat af aktier.