Vælger du mellem at lægge næste tusindlap på en ratepension, en aldersopsparing eller en aktiesparekonto, er der tre ting, der afgør resultatet: hvad du får i fradrag nu, hvad du betaler i afkastskat undervejs, og hvad der bliver beskattet, når pengene tages ud. Her er sammenligningen med tal.
Skal du slå tallene op for din egen situation, har du pension-vs-ASK-beregneren. Artiklen her forklarer, hvad der ligger bag.
De tre ordninger side om side
| Ratepension | Aldersopsparing | Aktiesparekonto | |
|---|---|---|---|
| Fradrag ved indbetaling | Ja | Nej | Nej |
| Loft i 2026 | 68.700 kr. om året | 9.900 kr. om året (64.200 kr. de sidste 7 år) | 174.200 kr. i alt |
| Afkastskat | 15,3 % (PAL) | 15,3 % (PAL) | 17 % |
| Skat ved udbetaling | Personlig indkomst | Ingen | Ingen |
| Afgift ved hævning før tid | 60 % | 20 % | Ingen |
Lofterne for pension kommer fra Skattestyrelsen og Skatte- og Vækstministeriet. Aktiesparekontoens loft kommer fra Skattestyrelsen og er beskrevet i guiden til aktiesparekontoen.
Tre spørgsmål afgør valget
1. Hvornår får du brug for pengene?
Kan pengene ikke blive stående til pensionsalderen, er pension et dårligt sted at starte. Hævning før tid koster 60 % i afgift på ratepension og 20 % på aldersopsparing. På aktiesparekontoen kan du hæve, når du vil, og skatten er allerede betalt løbende.
2. Hvad er din skat nu, og hvad bliver den som pensionist?
Ratepension giver fradrag i den personlige indkomst. Det er værd ca. 37,8 % i bundskat og ca. 52,8 % i topskat ifølge Nordea Pension (afrundede tal, der afhænger af kommune). Til gengæld bliver udbetalingen beskattet som personlig indkomst, så den skat du betaler som pensionist, afgør, hvor meget fordelen reelt er værd.
Aldersopsparing og aktiesparekonto giver intet fradrag, men ingen skat ved udbetaling.
3. Hvor meget har du plads til?
Aldersopsparingen har de fleste år kun plads til 9.900 kr. om året. Aktiesparekontoen har et samlet loft på 174.200 kr. Ratepensionen er den eneste, hvor et normalt månedligt beløb som regel kan være der, så længe din arbejdsgiver ikke allerede fylder loftet.
Regneeksempel: 2.000 kr. om måneden i 25 år
Forudsætninger: 2.000 kr. om måneden efter skat, i alt 600.000 kr. over 25 år. Afkast 6 % om året, omkostninger 0,5 % om året. Det, der ikke kan være i en ordning på grund af loftet, ligger i et almindeligt aktiedepot og beskattes som aktieindkomst. Alle tal er afrundede og regnet med beregneren.
| Situation | Ratepension | Aldersopsparing | Aktiesparekonto | Flest kroner |
|---|---|---|---|---|
| A. Bundskat nu (37,8 %), 30 % i skat som pensionist | 1.287.000 kr. | 1.079.000 kr. | 1.078.000 kr. | Ratepension |
| B. Topskat nu (52,8 %), 37,8 % i skat som pensionist | 1.507.000 kr. | 1.079.000 kr. | 1.078.000 kr. | Ratepension |
| C. Bundskat nu (37,8 %), 45 % i skat som pensionist | 1.011.000 kr. | 1.079.000 kr. | 1.078.000 kr. | Aldersopsparing |
| D. Topskat nu (52,8 %), 52,8 % i skat som pensionist | 1.144.000 kr. | 1.079.000 kr. | 1.078.000 kr. | Ratepension |
Tre ting at lægge mærke til:
- Aldersopsparing og aktiesparekonto ender næsten samme sted, fordi loftet tvinger det meste af beløbet ud i et almindeligt depot i begge tilfælde. I ordningen selv er aldersopsparingen bedre pr. krone på grund af den lavere afkastskat, men der er kun plads til en del af beløbet.
- Ratepensionen vinder i tre af fire situationer. Den taber i C, hvor skatten som pensionist er høj, og fradraget kun er værd 37,8 %.
- Vendepunktet i A ligger ved ca. 41 % i skat som pensionist. Betaler du mere end det, slår aldersopsparingen ratepensionen. I B ligger vendepunktet ved ca. 55 %.
Tallene er illustrationer, ikke prognoser. De afhænger af, at afkastet er konstant, at lofterne ikke indekseres, og at du ikke bruger det ekstra pensionsfradrag. Det ekstra pensionsfradrag gør ratepensionen en smule bedre i virkeligheden.
En rækkefølge at tænke i
Her er en tommelfingerregel, som du skal teste mod dine egne tal:
- Tjek din arbejdsgiverordning. Den fylder ofte en stor del af ratepensionsloftet, og så er der kun plads til forskellen. Se arbejdsmarkedspension.
- Har du et buffer? Penge, du kan få brug for inden pensionsalderen, hører ikke hjemme i pension.
- Betaler du topskat? Så er ratepension typisk stærk, fordi fradraget er stort. Se ratepension.
- Har du plads til mere? Så kan aldersopsparing og aktiesparekonto fylde op.
- Mangler du fleksibilitet? Så er aktiesparekontoen det sted, hvor du både kan investere og hæve uden afgift.
Det er ikke rådgivning, og tommelfingerreglen passer ikke til alle. Din situation afgør, hvad der giver mest.
Hvad beregneren ikke tager med
- Det ekstra pensionsfradrag (12 % eller 32 % af indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026).
- Samspillet med boligstøtte, ældrecheck og efterløn.
- At lofter og satser ændrer sig. Aldersopsparingens loft stiger fx til 10.200 kr. og 66.000 kr. i 2027, og ratepensionens til 70.700 kr.
- Konkrete produkter og gebyrer. Omkostninger på 0,5 % er et eksempel, ikke et løfte.
Næste skridt
- Regn på dine egne tal i beregneren.
- Se overblikket i pensionshubben.
- Læs, hvordan skat af aktier virker i et almindeligt depot.