En arbejdsmarkedspension er den pension, de fleste lønmodtagere optjener gennem deres arbejde. Den er aftalt i en overenskomst eller i din virksomhed, og din arbejdsgiver indbetaler hver måned en procentdel af din løn. Her er, hvad den indeholder, og hvad du bør tjekke.

Tre slags

Borger.dk skelner mellem tre slags arbejdsmarkedspensioner:

  • Overenskomstbaseret. Aftalt mellem fagforeninger og arbejdsgivere og gælder en hel gruppe lønmodtagere. Hovedparten af arbejdsmarkedspensionerne er af denne slags. De er typisk livsvarige, obligatoriske og solidariske.
  • Firmapension. Aftalt mellem arbejdsgiveren og de ansatte i en bestemt virksomhed.
  • Tjenestemandspension. Her optjener du ret til pension i takt med ansættelsen, uden selv at indbetale.

Hvor meget bliver der indbetalt

Din overenskomst afgør minimum. På de fleste private overenskomster svarer indbetalingen til 12 % af lønnen, hvor arbejdsgiveren betaler to tredjedele og du selv en tredjedel (kilde: HK). Industriens Pension angiver typisk 13 %. På det offentlige område er procenten ofte højere. Tjek din egen overenskomst eller kontrakt for den præcise sats.

Sådan hænger den sammen med ratepension og aldersopsparing

Arbejdsgiverens indbetaling bruger af de lofter, der gælder for dig:

  • Ratepension. Fradragsloftet på 68.700 kr. i 2026 er samlet. Indbetaler arbejdsgiveren 40.000 kr. til en ratepension, kan du selv indbetale 28.700 kr. (kilde: Skattestyrelsen).
  • Aldersopsparing. Loftet gælder samlet for alle aldersopsparinger, også dem arbejdsgiveren indbetaler til. Det er 9.900 kr. i 2026, og 64.200 kr. de sidste 7 år før folkepensionsalderen.

Har du allerede en stor arbejdsmarkedspension, er der derfor ikke så meget plads tilbage under lofterne, og så er det vigtigt at vide, hvilken type ordning den er, før du indbetaler privat. Se ratepension og aldersopsparing.

Det bør du tjekke

  1. Hvilken type ordning er det. Ratepension, livrente eller aldersopsparing, og hvor meget af indbetalingen der går til hver. Det afgør både fradrag og skat ved udbetaling.
  2. Hvor meget indbetales der. Og om du kan vælge at indbetale mere.
  3. Hvad koster den. Administrationsomkostninger og investeringsomkostninger æder af afkastet år efter år. Sammenlign dem med dem, du ellers ville betale. Se gebyrfælder.
  4. Hvordan er pengene investeret. Mange ordninger har en livscyklusprofil, hvor risikoen falder, når du nærmer dig pensionsalderen. Tjek, om den passer til dig.
  5. Hvem er begunstiget. Og hvilke forsikringer, der følger med, fx ved død eller sygdom.
  6. Hvad har du fra tidligere job. Samlet overblik får du på pensionsinfo.dk.

Hvorfor det er værd at tjekke

Arbejdsmarkedspensionen er for de fleste lønmodtagere den største pensionsopsparing, og mange forhold er aftalt for dig. Et par minutter på pensionsinfo.dk og en gennemgang af omkostninger og investeringsprofil kan vise, om der er noget, du bør ændre, før du begynder at spare op i en ekstra ordning.

Næste skridt