Sådan skal tallet forstås

0-24 er ekstrem frygt, 25-44 er frygt, 45-55 er neutral, 56-75 er grådighed, og 76-100 er ekstrem grådighed. Lave tal falder typisk sammen med perioder, hvor volatiliteten er høj og kurserne er under pres — ofte når investorer er mest bekymrede. Høje tal falder typisk sammen med rolige, stigende markeder, hvor risikovilligheden er stor.

Hvorfor vi byggede vores eget indeks

Det mest kendte frygt/grådigheds-indeks er CNN's, men CNN har intet officielt, dokumenteret API til det — kun et uofficielt endpoint, deres eget site bruger internt, og deres brugsvilkår tillader ikke automatiseret genbrug af indholdet på andre sites. Frem for at bygge på et grundlag, der kan ændre sig eller lukke uden varsel, har vi bygget vores eget indeks fra bunden, ud fra rådata vi allerede henter frit via Yahoo Finance til porteføljesimulatoren.

Hvorfor scoren tidligere lå langt fra CNN's

Den første udgave af dette indeks brugte kun to komponenter (VIX og momentum), og VIX-komponenten rangerede det rå VIX-niveau mod det seneste år — en anden målestok end CNN's egen, som sammenligner VIX med dens eget 50-dages glidende gennemsnit. De to metoder kan give vidt forskellige resultater: en VIX der har ligget stille lavt i månedsvis kan sagtens ramme et lavt percentil-tal mod hele det seneste år, selvom den ift. sit eget nylige gennemsnit ikke er usædvanlig — og omvendt. Kombineret med kun to indikatorer (mod CNN's syv, som udjævner hinandens udsving) gav det en score, der ofte lå markant fra CNN's egen.

Denne udgave retter begge dele: VIX måles nu ift. dens eget 50-dages glidende gennemsnit (samme målestok som CNN), og to nye komponenter er tilføjet — safe haven-efterspørgsel (aktier vs. statsobligationer) og kreditrisikoappetit (junk bonds vs. investment grade, en proxy for CNN's junk bond-spænd) — så indekset nu bygger på fire uafhængige signaler i stedet for to. Det er stadig ikke en efterligning af CNN's tal (metoden er fortsat vores egen, og tre af CNN's syv indikatorer mangler fortsat, se FAQ'en), men det er en markant mere retvisende og bedre udjævnet måling af det samme underliggende spørgsmål: bærer markedet lige nu præg af frygt eller grådighed?

Ofte stillede spørgsmål

Er det her CNN's Fear & Greed Index?

Nej. CNN's kendte indeks har intet officielt, offentligt API, og deres brugsvilkår tillader ikke automatiseret genbrug af deres data på andre sites. Det her er vores eget indeks, beregnet fra bunden ud fra egne, frit tilgængelige datakilder (VIX, S&P 500, statsobligationer og virksomhedsobligationer, alle via Yahoo Finance). Vi følger samme grundprincip som CNN — flere ligeligt vægtede indikatorer, hver rangeret mod sin egen historik — men med fire indikatorer i stedet for CNN's syv, se hvorfor nedenfor.

Hvordan beregnes indekset helt præcist?

Fire lige vægtede komponenter (25% hver), alle beregnet efter samme princip: et råt mål udregnes for hver handelsdag, og dagens værdi rangeres (percentil) mod målets eget seneste år — ingen vilkårlige faste grænser. Volatilitet: VIX i forhold til dens eget 50-dages glidende gennemsnit (samme målestok CNN selv bruger), inverteret så en usædvanligt høj relativ VIX giver en lav score. Momentum: S&P 500 i forhold til sit 125-dages glidende gennemsnit. Safe haven-efterspørgsel: 20-dages afkast i S&P 500 minus 20-dages afkast i amerikanske statsobligationer (IEF) — aktier der slår obligationer trækker mod grådighed. Kreditrisikoappetit: 20-dages afkast i high yield-obligationer (HYG) minus investment grade-obligationer (LQD), en proxy for CNN's junk bond-indikator — junk bonds der outperformer trækker mod grådighed. Slutscoren er gennemsnittet af de fire, afrundet til nærmeste hele tal.

Hvorfor kun fire komponenter, når CNN bruger syv?

De sidste tre af CNN's syv (put/call-ratio, samt aktiestyrke og -bredde målt på antal 52-ugers-highs/lows og handelsvolumen på tværs af alle NYSE-noterede aktier) kræver enten betalte optionsdata eller data på tværs af tusindvis af enkeltaktier, som vi ikke har gratis, pålidelig adgang til. De fire vi har tilbage — volatilitet, momentum, safe haven-efterspørgsel og kreditrisikoappetit — dækker tilsammen både aktiemarkedets egen adfærd og risikovilligheden i to andre markeder (statsobligationer og virksomhedsobligationer), hvilket giver mere reel spredning end kun to (som en tidligere udgave af dette indeks brugte). Se afsnittet "Hvorfor scoren tidligere lå langt fra CNN's" nedenfor.

Hvor tit opdateres tallet?

Ved hvert besøg, ud fra de seneste tilgængelige kurser for alle fire underliggende instrumenter. Selve kursdataene caches op til 6 timer.

Hvor langt tilbage går grafen og tabellen?

Tilbage til omkring 2008. Det er kortere end en tidligere udgave af dette værktøj (som gik tilbage til 1992), fordi kreditrisiko-komponenten bruger HYG, en high yield-fond der først blev noteret i 2007 — alle fire instrumenter aligneres på fælles handelsdage, så historikken er bundet af det yngste af dem. Vi har prioriteret en mere retvisende metode over ekstra historik. Grafen viser hele perioden som et månedligt gennemsnit; tabellen viser dagsdetaljen for én måned ad gangen, som du blader gennem med forrige/næste-linkene.

Hvordan findes de store korrektioner nederst på siden?

Automatisk, ikke som en manuelt udvalgt liste: enhver periode hvor S&P 500 falder mindst 15% fra en forudgående top tæller som en 'stor korrektion', og en korrektion regnes for slut, når indekset sætter en ny all-time high igen. En fremtidig korrektion vil derfor dukke op af sig selv, uden at vi skal opdatere en hårdkodet liste.

Er det her investeringsrådgivning?

Nej. Indekset er en indikator for markedssentiment ud fra fire tekniske mål, ikke en anbefaling om at købe eller sælge. Et lavt tal er ikke et signal om at sælge, og et højt tal er ikke et signal om at købe.