Jeg har i dag købt op i Nvidia. Det skriver jeg her, fordi jeg har skrevet meget om Jensen Huang-sagen den seneste uge, og fordi du skal vide, at jeg nu ejer aktien direkte, når du læser det, jeg skriver om selskabet fremover.
Hvorfor jeg synes, den ser billig ud
Mit argument er kort: Nvidia handler til en lav pris i forhold til den indtjening, selskabet ventes at tjene, og jeg tror ikke, at Huangs afgang ændrer den indtjening i de næste år.
Ifølge StockAnalysis handlede aktien torsdag eftermiddag til omkring 164,8 dollar, og forward P/E var 13,6. Det betyder, at man betaler 13,6 dollar for hver dollar, analytikerne venter, at Nvidia tjener pr. aktie de næste 12 måneder. P/E på de seneste 12 måneders indtjening var 20,8. I de kursdata, vi har samlet på sitet fra SEC-regnskaberne, har P/E ikke været under 25,9 på noget tidspunkt i de seneste fem år før denne uge.
54 analytikere venter ifølge StockAnalysis i gennemsnit en indtjening pr. aktie på 9,47 dollar i regnskabsåret 2027, der slutter i januar. Det er næsten en fordobling fra året før.
Regneeksempel: Antag, at analytikerne tager fejl, og at indtjeningen de næste 12 måneder bliver 20 % lavere end ventet. Så stiger forward P/E fra 13,6 til 17. Det er stadig lavere end P/E på den seneste indtjening, og langt under det niveau, aktien har handlet til de seneste år. Der er altså en buffer, hvis det går dårligere end ventet.
Hvorfor jeg tror, momentum holder
Nvidia er for stort til, at indtjeningen falder af sporet på kort sigt, bare fordi topchefen er væk. Chipplanerne for de næste år ligger fast, kunderne har lange kontrakter, og der er omkring 40.000 medarbejdere, som stadig skal levere det samme. Robert Greifeld, tidligere topchef for Nasdaq, sagde det samme til CNBC torsdag: en ny topchef behøver ikke træffe store beslutninger de første måneder.
Det, der er sket denne uge, handler om ledelsen og om tillid. Resultatopgørelsen har ikke ændret sig. Flere af de 14 analysehuse, der har sænket kursmål eller anbefaling, skriver selv, at forretningen er intakt. Bernstein kalder tallene massive, og KeyBanc venter, at fundamentet forbliver stærkt. Oppenheimer venter tværtimod, at regnskabet den 17. november bliver bedre end ventet.
Hvad der kan få mig til at tage fejl
Jeg har netop skrevet en longread om, hvad der skete med aktien i 19 andre sager, hvor en topchef måtte gå. Den gør mig ydmyg. I 11 af 17 sager klarede aktien sig dårligere end indekset det første år efter. Den, der købte på dagen, fik sjældent det bedste køb.
Tre ting kan vælte mit argument:
- Forventningerne til indtjeningen falder. Et forward P/E er kun billigt, hvis forventningerne holder. Hvis analytikerne skærer i indtjeningen efter regnskabet, er aktien ikke så billig, som den ser ud.
- Sagen rammer forretningen. Hvis spionagesagen fører til strammere eksportregler, går det ud over salget, og så ligner det Nissan mere end McDonald’s.
- Der kommer mere frem. Bernsteins Stacy Rasgon sammenligner med myrer i køkkenet: finder man to, er der sjældent kun to.
Jeg har købt med den risiko for øje og ved, at aktien kan falde meget, før der er klarhed over ledelsen. Jeg vender tilbage, når regnskabet er ude den 17. november, og når bestyrelsen har valgt en permanent topchef.
Det her er min personlige vurdering og ikke en anbefaling om at købe eller sælge Nvidia. Jeg ejer aktien, og det betyder, at jeg ikke er neutral.