Kvantecomputer

En kvantecomputer regner med qubits i stedet for almindelige bits. En bit er enten 0 eller 1. En qubit kan være i en blanding af begge på samme tid (superposition), og flere qubits kan kobles sammen, så de påvirker hinanden (sammenfiltring). Det giver en anden måde at regne på, som er meget hurtigere til nogle få typer opgaver.

De opgaver, man forventer mest af, er simulering af molekyler og materialer (fx nye lægemidler og batterier), optimering af ruter og porteføljer og at bryde den kryptering, der i dag beskytter fx netbank. Til almindelige ting som regneark og mails bliver en kvantecomputer ikke hurtigere end din bærbare.

Det svære er fejl. Qubits er meget følsomme over for varme, elektriske forstyrrelser og rystelser, og de mister deres tilstand på brøkdele af et sekund. Derfor skal mange fysiske qubits bruges til at lave én pålidelig, “logisk” qubit. De store selskaber regner med de første fejltolerante maskiner omkring 2029-2030.

Der findes flere måder at bygge dem på. IBM, Google og Rigetti bruger superledende kredsløb, der køles ned til nær det absolutte nulpunkt. IonQ og Quantinuum fanger ioner med lasere. D-Wave har mest solgt kvanteudglødning (annealing), som er specialiseret til optimeringsopgaver. PsiQuantum og Quantum Computing Inc arbejder med lys (fotoner).

For en investor er det vigtige, at teknologien stadig er tidlig. Selskaberne, der kun laver kvantecomputere, omsætter for få penge i forhold til deres markedsværdi, og aktierne svinger meget.