Dette er trin 5 i den samlede guide til børneopsparing: det fulde regnestykke bag, hvad børneopsparing, aktiesparekonto og frit depot reelt giver af samme indskud, når skatten er trukket fra.
De tre kontotyper beskattes forskelligt, men det er ikke kun satsen, der afgør slutresultatet. Fordi alle tre bruger lagerprincippet, altså beskatning af årets værditilvækst i stedet for først ved salg, betyder det også noget, hvor lang tid pengene får lov at stå, og hvor stort loftet er for, hvor meget der overhovedet kan lægges ind under den bedste sats.
Regnestykket: samme indskud, tre skatteregimer
Antag at familien indskyder 6.000 kr. om året i 12 år, det maksimale på en børneopsparing, investeret bredt med et antaget gennemsnitligt afkast på 6 % om året. Ført igennem hver kontotypes egne skatteregler, lagerbeskattet hvert år, ser slutresultatet sådan ud:
| Kontotype | Skat af årets afkast | Værdi efter 12 år | Merafkast over de 72.000 kr. indskudte |
|---|---|---|---|
| Børneopsparing | Ingen | ca. 107.300 kr. | ca. 35.300 kr. |
| Aktiesparekonto i barnets navn | 17 % | ca. 100.100 kr. | ca. 28.100 kr. |
| Frit depot, aktieindkomst under progressionsgrænsen | 27 % | ca. 96.200 kr. | ca. 24.200 kr. |
Børneopsparingen vinder isoleret set, med knap 7.200 kr. mere end aktiesparekontoen efter 12 år af samme indskud og afkast. Forskellen er reel, men den er heller ikke enorm, fordi selv en beskattet konto nyder godt af, at det resterende afkast bliver stående og vokser videre år efter år. Det er ikke skattesatsen alene, der afgør resultatet, det er kombinationen af sats og tid.
Hvorfor loftet ændrer hele regnestykket
Den store forskel mellem kontotyperne ligger ikke i skattesatsen, men i, hvor meget der overhovedet kan stå under den bedste sats. Børneopsparingens loft på 72.000 kr. i indskud er nået efter 12 år med det maksimale årlige beløb. Aktiesparekontoens loft er langt højere, 174.200 kr. i 2026, og reguleres årligt, så en familie, der ønsker at spare mere op end børneopsparingens loft tillader, kan lægge det resterende beløb på en aktiesparekonto i barnets navn i stedet, stadig til den fordelagtige sats på 17 %.
Et frit depot har intet loft overhovedet, men beskatter til gengæld aktieindkomst med 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % derover, eller kapitalindkomst efter barnets eget personfradrag, hvis fonden ikke er aktiebaseret. Det gør det til det naturlige tredje lag, når både børneopsparingens og aktiesparekontoens loft er fyldt.
Hvad de fleste familier reelt ender med
I praksis er spørgsmålet sjældent enten-eller. En almindelig rækkefølge er at fylde børneopsparingen først, fordi skattefordelen der er størst, dernæst supplere med en aktiesparekonto i barnets navn, og først derefter, hvis der er mere at afsætte, bruge et frit depot, hvor barnets eget personfradrag på kapitalindkomst kan udnyttes.
En vigtig praktisk forskel: børneopsparingen er bundet frem til udbetaling mellem barnets 14. og 21. år, mens en aktiesparekonto og et frit depot kan hæves når som helst, uden binding, men til gengæld uden skattefriheden. Har familien brug for at kunne trække på pengene før den alder, er aktiesparekontoen eller det frie depot det eneste realistiske valg for den del af opsparingen.
Se den samlede guide til børneopsparing for hele regelsættet om selve børneopsparingskontoen, den fulde gennemgang af aktiesparekontoen for loft og betalingsfrist, og skattereglerne for aktier generelt for, hvordan personfradraget og progressionsgrænsen hænger sammen i et frit depot.