Fredag i New York fremlagde Irans udenrigsminister Abbas Araghchi det, der ifølge CBS News er den hidtil mest konkrete plan fra iransk side for at afslutte krigen: Hormuzstrædet genåbnes syv dage efter, at USA accepterer en række betingelser. Det er første gang, Iran har sat et konkret, kort tidsforløb på bordet, men markedets reaktion var forsigtig snarere end euforisk.
Hvad Iran konkret tilbyder
Ifølge Al Jazeera indeholder planen fire elementer: en øjeblikkelig våbenhvile på alle fronter, inklusive Libanon; at USA ophæver sin flådeblokade af iranske havne; at USA fjerner sine oliesanktioner; og at indefrosne iranske aktiver frigives. Falder disse brikker på plads, genåbnes Hormuzstrædet på den syvende dag, hvorefter forhandlinger om Irans atomprogram først genoptages.
Araghchi har ifølge Al Jazeera beskrevet planen som en genbrug af store dele af det 14-punkts-memorandum, som Trump underskrev i juni, men med en komprimeret tidsramme og en anden rækkefølge: Iran vil have Hormuz- og blokadespørgsmålet løst, før atomspørgsmålet overhovedet kommer på bordet, mens USA hele vejen igennem har foretrukket at behandle det som én samlet pakke.
Hvorfor markedet ikke tør tro fuldt på det
Reaktionen i oliemarkedet var moderat, ikke dramatisk: Brent-råolie faldt omkring 2,5 procent til cirka 103 dollar pr. tønde ifølge CBS News, mens en amerikansk embedsmand kort efter beskrev samtalerne som “positive og konstruktive”. Men den optimisme blev hurtigt tøjlet fra amerikansk side: udenrigsminister Marco Rubio afviste ifølge Al Jazeera at karakterisere udspillet som et “gennembrud”, og administrationen fastholder ifølge samme kilde en vurdering af, at den amerikanske blokade virker, og at man kan “vente Teheran ud”, indtil landet kommer med reelle indrømmelser.
Analytiker Patrick O’Hare tilføjede ifølge CBS News et mere konkret modargument: Irans betingelser er reelt ikke ændret fra tidligere forsøg på at få forhandlingerne genoptaget, kun rækkefølgen og tidsrammen er nye. Markedet har desuden set lignende udspil før i denne syv måneder lange konflikt, herunder et iransk genåbningstilbud i september, uden at det førte til en reel aftale.
Er reaktionen berettiget?
Efter min vurdering rammer oliemarkedets forsigtige, moderate fald niveauet rigtigt. Det ville være en fejl at afvise nyheden som betydningsløs — det er første gang, Iran har lagt en konkret, tidsbestemt plan frem offentligt i stedet for vage hensigtserklæringer, og at en amerikansk embedsmand kalder samtalerne “positive og konstruktive” er i sig selv en ændring i tonen. Men det ville være en lige så stor fejl at handle, som om et gennembrud er nært forestående, når USA’s egen udenrigsminister eksplicit afviser den betegnelse, og de underliggende uenigheder om rækkefølge (Hormuz-blokade først vs. atomprogram først) forbliver uløste. Markedet har ret i at prise en vis sandsynlighed for fremskridt ind, uden at forudsætte, at det reelt sker.
Hvad betyder det for dig som langsigtet investor
Konflikten om Hormuzstrædet har i syv måneder skabt en risikopræmie i olieprisen og understøttet fragtrater for rederier, der omdirigerer sejladser uden om Rødehavet, heriblandt Mærsk. Skulle planen rent faktisk føre til en håndhævet aftale, vil den medvind gradvist forsvinde for de selskaber, der har nydt godt af den, mens energitunge forbrugere og virksomheder vil opleve lettelse. Men afstanden fra et fremlagt forslag til en reel, håndhævet aftale er stor, og denne konflikt har budt på flere lignende diplomatiske fremstød, der endte uden gennembrud. For en langsigtet portefølje er dette endnu et udviklingspunkt at holde øje med, ikke en begivenhed, der i sig selv kalder på at ændre positionering i energi- eller fragtfølsomme aktier.