Vestas er den type aktie, jeg finder svær at have en enkel holdning til. Selskabet var for få år siden fanget i en decideret krise: negative marginer, garantihensættelser på problematiske turbinemodeller, og et amerikansk landvindmarked der var gidsel for skiftende politisk vind. I 2026 ser tallene markant anderledes ud, kvartal efter kvartal. Spørgsmålet, jeg selv sidder med, er ikke længere om turnaround’en er reel, det mener jeg tallene viser den er, men om markedet allerede har betalt for mere af den, end der reelt er leveret endnu.
Q2 2026 i tal
Vestas rapporterede en omsætning på 4,7 mia. euro i andet kvartal 2026, op 26,1 % år over år, med en EBIT-margin før særlige poster på 9,4 %, mod kun 1,5 % i samme kvartal året før. Indtjeningen per aktie steg 46 % til 1,11 euro, og det justerede frie cash flow vendte til plus 94 mio. euro fra minus 227 mio. euro et år tidligere.
Selskabet hævede samtidig sin fulde års-guidance for EBIT-marginen til 7-9 % (fra tidligere 6-8 %), mens omsætningsguidancen blev fastholdt på 20-22 mia. euro. Ordreindgangen i kvartalet steg 67 % til 3.349 MW, og ordrebogen nåede et rekordniveau på 76,9 mia. euro i alt (36,0 mia. i turbineordrer, 40,9 mia. i serviceaftaler), op 9,6 mia. euro år over år. Bestyrelsen fulgte op med et tilbagekøbsprogram på 400 mio. euro, der løber fra 13. august og året ud.
En turnaround bygget på prisdisciplin, ikke kun volumen
Det, jeg selv finder mest interessant ved Vestas’ bedring, er, hvad ledelsen selv peger på som årsagen. På selskabets egen Q2-præsentation forklarede CFO’en, at Vestas nu låser omkostninger fast på faste projekter, enten gennem kontraktuel risikodeling med kunderne eller gennem afdækning, for at beskytte marginen mod inflation og råvareudsving. Det er en anden tilgang end den strategi, der tidligere sendte selskabet ud i tab: at jage ordrevolumen for enhver pris, selv når det betød at acceptere kontrakter, der senere blev urentable, når stål- og komponentpriser steg.
Den strategi ses også i tallene: serviceforretningen, som er langt mindre cyklisk end nysalg af turbiner, guides til en EBIT-margin på 15,5-17,5 % for hele 2026, understøttet af en serviceordrebog på 40,9 mia. euro. Det er den del af forretningen, jeg selv vægter tungest som bevis på, at bedringen ikke kun er et spørgsmål om heldig timing i råvaremarkedet, men om en mere disciplineret tilgang til, hvilke ordrer selskabet overhovedet tager ind.
USA: politisk modvind, men overraskende stærk efterspørgsel
Trump-administrationens linje over for vindenergi har været fjendtlig, med stop for nye tilladelser til havvind og generel usikkerhed om skattefradrag til landvind. Alligevel var Amerika den region, der leverede den største del af Vestas’ ordreindgang i Q2 2026, 1.759 MW ud af de samlede 3.349 MW, og selskabet landede flere nye amerikanske landvind-ordrer hen over året. Ledelsen beskrev selv på sit seneste regnskabsmøde den underliggende amerikanske efterspørgsel som “meget stærk”, med aftagere klar til at skrive under, så snart projekter bliver godkendt.
Det er efter min vurdering en kombination af to modsatrettede kræfter, der begge er reelle. På den ene side har en nylig amerikansk retsafgørelse om godkendelser virket positivt, og udviklere har travlt med at sikre projekter under de nuværende regler for IRA-skattefradrag, før kravet til amerikansk lokalt indhold strammes til 55 % fra 2027 (mod 50 % i 2026). Det trækker ordrer frem i tiden, en fordel nu, men en risiko for, at 2027 bliver svagere, når den bølge er passeret. På den anden side ligger der en uafklaret trussel og lurer: en amerikansk Section 232-undersøgelse af importerede vindmøller og komponenter, indledt 13. august 2025, sprang sin egen lovbestemte frist på 270 dage, omkring 11. maj 2026, uden at der efter min research forelå en offentliggjort rapport eller afgørelse ved udgangen af august 2026, ifølge det amerikanske handelsministeriums egen sagsoversigt. Stål- og aluminiumsindholdet i importerede vindmøller bærer allerede en 50 %-toldsats under en bredere amerikansk foranstaltning fra samme periode, så en ny, specifik afgørelse i vindmølle-sagen kunne i princippet lægge yderligere told oven på det niveau.
Havvind: stadig rødt, med overskud lovet til 2027
Mens landvind og service driver den nuværende bedring, er Vestas’ havvindforretning fortsat underskudsgivende. Topchef Henrik Andersen har selv sagt, at segmentet højst sandsynligt ender 2026 i minus, med overskud først ventet i 2027, drevet af kortere produktionstakter og forbedret installationseffektivitet i takt med at den nyere V236-15.0 MW-turbine skaleres op. Selskabet har til gengæld hentet ny ordremomentum i Europa, blandt andet en firm-ordre fra RWE på 1.380 MW til Vanguard East-projektet i Storbritannien, som en opfølgning på den tilsvarende Vanguard West-ordre.
Jeg læser havvind som den del af Vestas’ historie, der er mindst bevist lige nu. Landvind og service har allerede vist deres forbedring i konkrete kvartalstal. Havvind er stadig et løfte om 2027, ikke en leveret forbedring, og selskabets egen historik med den type løfter (tidligere forsinkede vendinger, og massive garantihensættelser på ældre havvind-teknologi som V164/V174-platformen) betyder, at jeg selv vil vente på at se det bekræftet i regnskabet, før jeg lægger stor vægt på det.
Konkurrencesituationen: presset fra Kina vokser
Det er let at glemme, når man kun ser på Vestas’ egne kvartalstal, at selskabet ikke længere er verdens suverænt største producent målt på nyinstalleret volumen. Ifølge tal fra Global Wind Energy Council for 2025 endte Vestas som nummer seks globalt målt på installeret kapacitet i året (12,9 GW), efter fem kinesiske producenter: Goldwind (29,7 GW), Envision (21,8 GW), Windey (19,8 GW), Mingyang (18,6 GW) og Sany (15,1 GW). De fem kinesiske selskaber stod tilsammen for næsten 60 % af det globale marked på 178 GW i 2025.
Det skal nuanceres: langt størstedelen af det kinesiske volumen, omkring 94 % ifølge samme kilde, sælges stadig på det kinesiske hjemmemarked, hvor Vestas historisk har haft minimal tilstedeværelse, og Vestas har fortsat den største kumulative installerede base i verden målt over hele selskabets historie (over 200 GW). Men de kinesiske producenter presser i stigende grad ind på eksportmarkederne uden for Kina, typisk til priser markant under de vestlige producenters, og det er efter min vurdering en strukturel, langsigtet risiko for prissætningen i hele branchen, uafhængigt af hvor godt Vestas selv eksekverer på sin egen prisdisciplin.
Værdiansættelse
Vestas-aktien handlede omkring 211 kr. i slutningen af august 2026, med en markedsværdi omkring 207,5 mia. kr., efter en stigning på over 50 % det seneste år ifølge StockAnalysis.com. Til en forward P/E omkring 19 ligger aktien mellem Nordex (omkring 14 gange) og Siemens Energy (omkring 26 gange). Den bagudskuende (trailing) multipel er langt mere usikker og varierer voldsomt afhængig af kilde og opgørelsesmetode, fra omkring 27 gange til over 120 gange, fordi indtjeningen er vokset så kraftigt hen over 2026, at de svage kvartaler fra 2025 stadig trækker et bagudskuende gennemsnit skævt. Det er selv en pointe værd at bemærke: når forskellige, ellers troværdige datakilder er så uenige om et grundlæggende nøgletal, er det et tegn på, at indtjeningen bevæger sig hurtigere, end de fleste standardberegninger er designet til at følge med i.
Analytikerkonsensus (25 analytikere, ifølge StockAnalysis.com) peger på et kursmål omkring 212 kr., stort set identisk med den aktuelle kurs, men med stor spredning i de enkelte bud: JPMorgan hævede sit kursmål til 295 kr. efter Q2-regnskabet, mens Morgan Stanley, mere forsigtig, ligger nærmere 196 kr. med en neutral anbefaling. Den spredning afspejler efter min vurdering præcis den usikkerhed, jeg selv sidder med: er 2026 begyndelsen på en varig, strukturel bedring, eller et usædvanligt godt år i en historisk meget cyklisk forretning.
Hvad det betyder for mig
Vestas er, for mig, en case hvor jeg har svært ved at være uenig i, at den operationelle udvikling er gået den rigtige vej, markant og målbart. Det, jeg selv har sværere ved at vurdere, er om kursen allerede har taget forskud på mere af den fremgang, end der er belæg for endnu, særligt med havvind stadig i minus, en uafklaret amerikansk toldsag, og et voksende kinesisk pristryk i baggrunden. Jeg vil selv holde tættest øje med, om marginforbedringen holder gennem endnu et par kvartaler uden nye særlige poster, og om havvindforretningen rent faktisk leverer det lovede overskud i 2027.
Denne gennemgang beskriver forretningsdynamikker og risikofaktorer generelt, og skal ikke opfattes som en anbefaling om at investere i aktien. Jeg er ikke finansuddannet, og jeg bygger min forståelse ud fra selskabets egne regnskabsmeddelelser og offentligt tilgængelig research, ikke insider-viden.