Ørsted er den aktie, jeg har ventet længst med at skrive en selvstændig analyse af, fordi historien har flyttet sig så meget under fødderne på en. For et år siden handlede det om overlevelse: et stop-ordre fra Trump-administrationen på et næsten færdigt projekt, en kæmpe rettighedsemission for at redde balancen, og et selskab der skiftede topchef midt i det hele. I dag ser billedet anderledes ud, ikke problemfrit, men mærkbart mere stabilt. Spørgsmålet, jeg selv sidder med, er om markedet allerede har indregnet den stabilisering, eller om der stadig er en reel skepsis tilbage i prisen.

Q2 2026 i tal

Ørsted leverede et driftsmæssigt solidt andet kvartal 2026, med EBITDA eksklusive nye partnerskaber og annulleringsgebyrer på 15,0 mia. DKK for første halvår, en stigning på 8 % år over år, drevet af højere vindhastigheder og priser i den eksisterende offshore-portefølje. Selskabet fastholder sin fulde års-guidance på over 28 mia. DKK i EBITDA og beskriver sig selv som “godt på vej”.

Bundlinjen fortæller en anden historie. Nettoresultatet for kvartalet faldt 79 % år over år til 687 mio. DKK, primært fordi selskabet bogførte endnu en ikke-kontant nedskrivning på 1,2 mia. DKK på amerikanske aktiver, denne gang udløst af stigende lange amerikanske renter, ikke af projektspecifikke problemer. Aktien faldt omkring 4 % på nyheden. Det er en påmindelse om, at selv når driften går den rigtige vej, kan det finansielle bagtæppe (renter, valuta, diskonteringssatser på amerikanske projekter) stadig give ubehagelige overraskelser i regnskabet.

USA: fra stop-ordrer til fem retssejre i træk

Det mest markante skifte siden sidste år er retligt, ikke operationelt. Trump-administrationen udstedte i december 2025 endnu en stop-ordre, denne gang med henvisning til klassificerede “nationale sikkerhedshensyn”, på flere amerikanske havvindprojekter samtidig. Men ifølge Utility Dive tabte regeringen alle fem sager i retten: dommer Royce Lamberth, udpeget af Reagan, gav Revolution Wind en foreløbig indefrysningskendelse den 12. januar 2026 og Ørsteds sidste tilbageværende sag, Sunrise Wind, samme kendelse den 2. februar. Begge projekter bygger nu videre. Revolution Wind er over 95 % færdigt med 61 af 65 turbiner rejst og er på vej mod fuld kommerciel drift i andet halvår 2026. Sunrise Wind er cirka halvvejs, med 77 af 84 fundamenter og 20 turbiner installeret, og venter turbine-idriftsættelse sent i 2026.

Det er værd at holde to ting adskilt her. Retssejrene er reelle, og de fjerner den mest akutte, eksistentielle usikkerhed om, hvorvidt de næsten færdige projekter overhovedet må gøres færdige. Men kendelserne er foreløbige indefrysningskendelser, ikke en afgørelse af selve sagens realitet, og den underliggende retssag kører videre. Samtidig venter en amerikansk Section 232-toldundersøgelse på importerede vindmøllekomponenter, hvor selskabet selv bruger en antagelse om 50 % told i sine estimater, med en afgørelse ventet tidligst i september 2026. Amerikansk politisk risiko er dæmpet, ikke elimineret.

En strategi uden vækst, finansieret af salg

Den anden store historie er, hvordan Ørsted har genopbygget sin balance. Den 60 mia. DKK store rettighedsemission fra efteråret 2025, hvor den danske stat som hovedaktionær tegnede sin forholdsmæssige andel og fastholdt sin ejerandel på 50,1 %, var kun første del. Siden har selskabet afsluttet et fuldt salgsprogram (farm-downs) med aftaler for i alt omkring 46 mia. DKK i 2025-2026, over det oprindelige mål på 35 mia. DKK. De største enkeltposter er salget af 50 % af Hornsea 3 til Apollo Global Management for 5,6 mia. dollar og hele den europæiske landvindforretning til Copenhagen Infrastructure Partners.

Prisen for den stabilitet er vækst. I februar 2025 skar selskabet sit investeringsprogram frem mod 2030 med 25 %, fra 270 mia. til 210-230 mia. DKK, og skrottede både det tidligere kapacitetsmål på 35-38 GW og det tilhørende EBITDA-mål for 2030. Den eneste erklærede prioritet frem til 2027 er nu at færdiggøre det allerede besluttede 8,1 GW byggeprogram, som skal bringe den samlede installerede havvindkapacitet op over 18 GW. Der er, så vidt jeg kan se, ikke meldt ny vækst ud for perioden derefter endnu. Til gengæld vender udbyttet tilbage: selskabet har ikke betalt udbytte siden marts 2023, men sigter nu mod at genoptage det for regnskabsåret 2026 med første udbetaling i 2027, startende på et niveau selskabet selv kalder “beskedent”.

Værdiansættelse

Ørsted-aktien handlede omkring 140 kr. i slutningen af august 2026, med en markedsværdi omkring 179 mia. DKK, langt under det seneste års højeste niveau på 220 kr. og et fald på omkring 35 % over det seneste år ifølge StockAnalysis.com. Til en forward P/E omkring 13 handler aktien lavere end både Vestas (omkring 19-22 gange, om end en anden forretningsmodel) og den tyske konkurrent RWE (omkring 18 gange), som ligesom Ørsted selv bygger og driver havvindmølleparker. Analytikerkonsensus peger på et kursmål omkring 170 kr., svarende til over 20 % opside, med et flertal af de dækkende analytikere på køb eller hold og ingen på salg.

Jeg læser den lavere multipel som markedets pris på den resterende usikkerhed: en toldafgørelse, der endnu ikke er landet, en retssag der endnu ikke er afgjort på sin realitet, og en vækstplan efter 2027, der endnu ikke findes. Hvis alle tre punkter falder ud til selskabets fordel over det næste år, er der efter min vurdering plads til, at rabatten indsnævres. Hvis blot ét af dem skuffer, kan den lige så vel blive stående.

Hvad det betyder for mig

Ørsted er, for mig, gået fra en akut overlevelseshistorie til en mere almindelig eksekveringshistorie, men ikke helt endnu til en vækststory. De fem retssejre og det afsluttede salgsprogram er konkrete, verificerbare fremskridt, ikke bare løfter. Det, jeg selv vil holde tættest øje med fremover, er den amerikanske toldafgørelse ventet i september, og om selskabet på et tidspunkt tør melde ny vækst ud for tiden efter 2027, i stedet for blot at færdiggøre det, der allerede er besluttet.

Denne gennemgang beskriver forretningsdynamikker og risikofaktorer generelt, og skal ikke opfattes som en anbefaling om at investere i aktien. Jeg er ikke finansuddannet, og jeg bygger min forståelse ud fra selskabets egne regnskabsmeddelelser og offentligt tilgængelig research, ikke insider-viden.