T1 Energy offentliggjorde i sommeren 2026 foreløbige tal for andet kvartal: 245-255 mio. dollar i omsætning på omkring 835 MW leverede moduler, men også et nettounderskud på 34-37 mio. dollar. Samtidig blev selskabets store fabriksudvidelse i Austin, Texas, 20 % dyrere end oprindeligt budgetteret. Det er den slags tal, der holder selskabet i den mest risikable ende af det, jeg selv følger, og som jeg synes er værd at se nærmere på, i stedet for bare at gentage den generelle historie om amerikansk solenergi.

Q2 2026 i tal

Justeret EBITDA lå på mellem minus 11,5 og minus 14,5 mio. dollar i kvartalet, og det tal er eksklusive omkring 24,4 mio. dollar i refusioner fra amerikanske IEEPA-toldregler. Med andre ord: uden den politisk bestemte toldrefusion havde billedet set endnu dårligere ud. Det er en detalje, jeg synes er vigtig at få med, for den bliver let overset, hvis man kun kigger på topline-omsætningen.

Til gengæld er produktionssiden det, der giver mig mest håb. Selskabet venter, at 2026-produktionen lander i den høje ende af det tidligere udmeldte spænd på 3,1-4,2 GW, og at Q3 og Q4 2026 overgår Q2 i produktion. Det hænger blandt andet sammen med, at T1 er i gang med at kvalificere internationale cellu-leverandører til G1_Dallas-fabrikken, hvilket burde lette noget af presset på forsyningskæden.

Fabriksudvidelsen i Austin bliver dyrere

Den nyhed, der fik mig til at opdatere denne analyse, er prisstigningen på G2_Austin Phase 1: fra oprindeligt budgetterede 425 mio. dollar til nu 510 mio. dollar, en stigning på 20 %. Begrundelsen er ikke unik for T1: det texanske marked for datacenter-byggeri er lige nu så varmt, at det presser løn- og materialeomkostninger op for alle, der bygger noget større i delstaten, T1 inklusive. Det er en påmindelse om, at eksekveringsrisiko ikke kun handler om, hvad selskabet selv gør rigtigt eller forkert. Det handler også om det lokale marked, de bygger i.

Konkurrencefordel: hvad er det, T1 egentlig har?

Det er her, jeg synes T1 Energy adskiller sig mest fra en typisk vækstaktie. Selskabets fordel er ikke en teknologi, ingen unik patentportefølje eller netværkseffekt, det er at være en amerikansk producent på det rigtige tidspunkt i forhold til amerikansk industripolitik. IEEPA-toldrefusionerne og de brede incitamenter for indenlandsk produceret udstyr er reelt en stor del af, hvad der lige nu holder T1 (og konkurrenter som Canadian Solar) oven vande. Det er en anden slags “moat” end den, jeg normalt leder efter. Den er politisk, ikke strukturel, og den kan i princippet ændre sig med et enkelt lovforslag. Det gør mig mere forsigtig, end jeg ville være over for et selskab med en mere traditionel konkurrencefordel.

Sammenlignet med First Solar, som er det etablerede, profitable amerikanske solcelleselskab med en nettomargin omkring 29 %, er T1 stadig i en tidlig, kapitaltung fase. Det er ikke nødvendigvis et argument imod T1. Mange selskaber har set sådan ud, før de blev til noget større, men det er grunden til, at jeg vejer det som en markant mere spekulativ position end for eksempel Alphabet.

Hvad det betyder for mig

T1 Energy er, for mig, en aktie hvor eksekvering og politik betyder mere end i noget andet, jeg følger. Jeg lægger stor vægt på, om G2_Austin holder det nye budget, og om produktionen rent faktisk rammer den høje ende af guidancen. Går det galt på begge fronter samtidig, er det et selskab, der stadig skal bevise, at det kan overleve som en selvstændig, profitabel forretning, ikke kun vokse i omsætning.

Denne gennemgang beskriver forretningsdynamikker og risikofaktorer generelt, og skal ikke opfattes som en anbefaling om at investere i aktien.