119,8 milliarder dollar i omsætning på tre måneder, og et løfte om at bruge op mod 205 milliarder dollar på AI-infrastruktur i år alene. Det er de to tal, der driver alt, jeg selv tænker om Alphabet lige nu: en søgemaskine, der stadig er ekstremt profitabel, og som satser en enorm del af den profit på en teknologi, hvis afkast ingen kan garantere endnu.

Jeg har fulgt Alphabet i flere år, og det her er min opdaterede gennemgang efter regnskabet for andet kvartal 2026: hvor væksten faktisk kommer fra, hvad de regulatoriske sager betyder i praksis, og hvad jeg selv holder øje med fremover.

Q2 2026 i tal

Alphabet rapporterede en omsætning på 119,8 mia. dollar i andet kvartal 2026, 24 % højere end samme kvartal året før og over analytikernes forventninger. Fordelingen på tværs af forretningen er det, jeg selv holder mest øje med, og den kan du se i grafen ovenfor:

  • Google Search og andet steg 17 % til 63,3 mia. dollar. Det er stadig langt den største enkeltpost.
  • Google Cloud voksede 82 % til 24,8 mia. dollar, drevet af efterspørgsel på AI-infrastruktur og virksomhedsløsninger.
  • YouTube-annoncer steg 13 % til 11,1 mia. dollar.
  • Abonnementer, platforme og enheder (blandt andet YouTube Premium og Google One) steg 15 % til 12,9 mia. dollar.
  • Google Network, altså annoncer på andre hjemmesider gennem Googles netværk, faldt derimod fra 7,26 til 6,97 mia. dollar.
  • Other Bets, hvor Waymo hører til, bidrog med 382 mio. dollar i omsætning, men også et driftsunderskud på 1,8 mia. dollar.

Den samlede driftsindtjening steg 30 % til 40,8 mia. dollar, og driftsmarginen endte på 34 %. Det er den kombination, jeg selv synes er interessant: en kerneforretning, der stadig tjener rigtig godt, samtidig med at et helt nyt vækstben (Cloud) begynder at levere reel indtjening og ikke bare omsætning.

Cloud-væksten og capex-spørgsmålet

Det er Google Cloud, jeg selv følger tættest. Driftsindtjeningen i Cloud gik fra 2,8 mia. dollar i Q2 2025 til 8,8 mia. dollar i Q2 2026, mens omsætningen i segmentet næsten fordobledes. Det er første gang, jeg synes tallene reelt understøtter fortællingen om, at AI-investeringerne begynder at betale sig tilbage, i hvert fald i det segment.

Samtidig hævede Alphabet sin capex-guidance for hele 2026 til 195-205 mia. dollar, op fra et tidligere interval på 180-190 mia. dollar. Cirka 60 % af de penge går til servere, resten til datacentre og netværksudstyr. Det er mere end det dobbelte af, hvad selskabet brugte i 2025. Det er den del af historien, jeg selv er mest usikker på: om det afkast, markedet allerede har indregnet i kursen, rent faktisk indfries, eller om det ender med at presse marginerne, hvis efterspørgslen på AI-infrastruktur ikke fortsætter i samme tempo.

Det regulatoriske billede

Der er sket en del her siden sidst, jeg skrev om Alphabet. I september 2025 kom en dom i den amerikanske søge-antitrustsag, hvor retten afviste de mest vidtgående krav om at tvangssælge Chrome og en betinget afhændelse af Android. Til gengæld pålagde retten Alphabet en række adfærdsmæssige krav, blandt andet et forbud mod eksklusive aftaler om distribution af Google Search, Chrome og visse AI-produkter. De krav trådte i kraft i februar 2026, men både Justitsministeriet og 35 delstater anker stadig og presser på for de hårdere, strukturelle krav. Sagen ventes for en appelret i Washington D.C., muligvis sent i 2026 eller først i 2027.

I juli 2026 kom så EU’s første bøde under Digital Markets Act rettet mod Google: 890 mio. euro for dels at favorisere egne tjenester i søgeresultater (shopping, hoteller, transport), dels for at begrænse app-udviklere i at henvise brugere til billigere abonnementer uden om Google Play. Google skal ændre praksis inden for 60 dage, ellers risikerer selskabet løbende bøder på op til 5 % af Alphabets gennemsnitlige daglige globale omsætning.

Jeg er ikke jurist, og jeg lader være med at gætte på udfaldet af ankesagerne. Men jeg tager med mig, at den regulatoriske risiko ikke er forsvundet. Den har bare skiftet form fra en eksistentiel trussel (tvangsopsplitning) til et vedvarende pres på, hvordan forretningen må drives.

Konkurrencefordel: hvorfor er søgeforretningen svær at true?

Det jeg selv synes er mest interessant ved Alphabets konkurrencefordel, er hvor lidt den egentlig handler om teknologi. Google Search er ikke nødvendigvis den “bedste” søgemaskine i en snæver teknisk forstand. Fordelen ligger i distribution: standardaftaler med Apple og andre platforme, og et årtis vane hos milliarder af brugere. Det er præcis den type aftaler, den amerikanske antitrust-sag har forsøgt at gøre op med, hvilket for mig understreger, at selv myndighederne ser distribution som kernen i moaten, ikke selve søgeteknologien.

På Cloud-siden er historien en anden. Der er konkurrencefordelen mere teknisk, båret af egne TPU-chips og en villighed til at investere massivt i infrastruktur, som kun et par selskaber i verden har kapital til. Det er en dyrere, mere kapitaltung form for moat end søgeforretningens, og det er en del af grunden til, at jeg vejer usikkerheden om AI-capex’en så tungt: hvis den satsning ikke betaler sig, er det ikke bare spildte penge. Det er også et signal om, at den nye konkurrencefordel er sværere at opbygge, end søgeforretningens var.

Teknologien der driver det: Gemini 3, TPU og Waymo

Alphabet har lagt en del vægt på, at Gemini 3 er trænet udelukkende på selskabets egne TPU-chips, ikke Nvidia-hardware. Den nyeste generation, Ironwood (TPUv7), skal ifølge selskabet have op til ti gange ydelsen af TPUv5 og tre gange TPUv6, kombineret med optiske kredsløbskoblinger og væskekøling, der ifølge Alphabet fordobler ydelse per watt. Det er interessant, fordi det potentielt gør selskabet mindre afhængigt af at købe dyr hardware fra Nvidia, hvilket kan være en reel fordel på marginerne over tid, hvis det holder i praksis.

Waymo hører stadig under Other Bets og trækker underskud, men bliver nævnt som en del af den langsigtede vækstfortælling i takt med at kørsler uden fører udvides til flere byer. Jeg har ikke set tal, der overbeviser mig om, hvornår det bliver en materiel del af forretningen, så det er noget jeg selv følger fremover snarere end noget jeg lægger vægt på i dag.

Værdiansættelse

Jeg viser den aktuelle P/E i boksen øverst på siden, den opdateres løbende, så jeg gentager den ikke her. Men til historikken: Alphabets P/E har i gennemsnit ligget omkring 27-28 over det seneste år, mens den i starten af august 2026 lå tættere på 18. En del af faldet skyldes, at indtjeningen er vokset hurtigere end kursen i perioder, ikke nødvendigvis at markedet er blevet mere skeptisk. Det er en pointe, jeg selv finder vigtig at holde styr på: et lavere P/E-tal betyder ikke automatisk, at aktien er “billigere” i nogen absolut forstand. Det kan lige så godt betyde, at indtjeningen er løbet forbi kursen.

Det her er min egen ramme til at forstå forretningen, ikke en anbefaling om at købe eller sælge aktien. Jeg er ikke finansuddannet, og jeg bygger min forståelse ud fra selskabets egne regnskabsmeddelelser og research, ikke insider-viden. Tjek altid selskabets aktuelle regnskaber og nyhedsstrøm, før du selv træffer en beslutning.