Shell og de fire øvrige ejere af LNG Canada har truffet endelig investeringsbeslutning om fase 2 af eksportanlægget i Kitimat i British Columbia. Ifølge OilPrice.com bygges to ekstra produktionslinjer, så kapaciteten fordobles fra 14 til 28 mio. tons flydende naturgas om året. Shell ejer 40 % sammen med Petronas, PetroChina, Mitsubishi og KOGAS og får knap 6 mio. tons ekstra LNG årligt.

28 mio. tÅrlig kapacitet efter fase 2, mod 14 i dagOilPrice.com
40 %Shells ejerandel i LNG CanadaOilPrice.com
~6 mio. tEkstra LNG om året til ShellOilPrice.com
Tidlig 2030'erneForventet start på kommerciel drift af fase 2OilPrice.com

En beslutning om 2030’erne, ikke om i år

Nyheden fylder i mediebilledet, fordi den er stor, men den ændrer ikke på Shells indtjening de kommende år. Fase 2 tager tid at bygge, og de ekstra tons kommer først i begyndelsen af 2030’erne. Anlægget har eksporteret siden sommeren 2025, så fase 2 bygger videre på noget, der allerede kører, hvilket gør projektrisikoen mindre end ved et helt nyt anlæg.

Shells egen begrundelse er asiatisk efterspørgsel. Selskabets chef for integreret gas peger ifølge OilPrice.com på, at forsyningsdiversitet og energisikkerhed bliver stadig vigtigere, og på en forventet stigning i den globale LNG-efterspørgsel på 65 % frem mod 2050. Den prognose er Shells egen, og man bør læse den som en argumentation for investeringen, ikke som en uafhængig facitliste. Canadas premierminister Mark Carney har ifølge samme kilde udpeget projektet som den højest prioriterede af fem nationale projekter, hvilket taler for politisk rygdækning.

Min vurdering

Jeg læser beslutningen som en tydelig bekræftelse af, at Shell fortsat satser på gas som en langsigtet kerne. Den er positiv for selskabets position i LNG, hvor det i forvejen er en af de store spillere. Men jeg har ikke kunnet finde en samlet investeringssum i de kilder, jeg har læst, og uden den kan jeg ikke sige, om afkastet bliver attraktivt. Jeg har heller ikke set nogen kursreaktion, så jeg skriver intet om markedets tolkning.

For en langsigtet investor er pointen, at Shells tese om gas som en bro i energiomstillingen nu er omsat til konkret kapital. Om den tese holder, afgøres af gaspriser og efterspørgsel langt ud over de kommende regnskabsår.